Brænder du for sjælesorg? Agape søger projektleder
18. februar 2021
Agape vil opkvalificere sjælesorgen i Danmark. Til dette arbejde har vi brug for en dygtig og engageret projektleder med erfaring inden for sjælesorg.
Dine væsentligste opgaver
-
Første år: Konceptudvikling. Du skal undersøge, hvad kirker i Danmark har brug for i forhold til sjælesorg - og på hvilken måde Agape kan være med til at understøtte dette behov.
-
Andet år: Implementering af pilotprojekter i udvalgte kirker.
-
Tredje år: Udrulning af projektet i hele Danmark.
Din profil
-
Du brænder for at være med i udvikling og implementering af forskning inden for sjælesorg
-
Du har erfaring med religionspsykologi i sjælesorg
-
Du kan reflektere over egen praksis
-
Du leverer et solidt og kvalificeret arbejde
-
Du har erfaring med og lyst til at formidle og undervise
-
Du er en dygtig og visionær projektleder
-
Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner og et professionelt overblik
-
Du er for eksempel Cand. Theol. og har videreuddannelse inden for sjælesorg
Vi tilbyder
-
Deltagelse i udvikling af religionspsykologiske tiltag i Agape
-
En central placering i Agapes arbejde
-
Et engageret kollegafællesskab med ansatte og frivillige
-
Et udviklende arbejdsmiljø med fokus på trivsel, sparring og fleksible rammer
-
Supervision
-
Kontor i Silkeborg med mulighed for at arbejde hjemme et par dage om ugen
-
En værdibaseret arbejdsplads, der praktiserer nærvær, ærlighed og respekt i både visioner og i det daglige praktiske arbejde
Ansættelsesvilkår og øvrige oplysninger
Stillingen ønskes tiltrådt per. 1. august 2021 og løber frem til 31. juli 2024. Ugentligt timetal: 15-20 timer. Lønvilkår aftales med arbejdsgiver.
For yderligere oplysninger: Kontakt landsleder Annette Bech Vad, annette@agape.dk
Ansøgning sendes til: info@agape.dk
Ansøgningsfrist: 20. marts 2021
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 12