Befriende kursus i personlig udvikling

Af Susanne Rahbek, Farmakonom

Befrielse er en meget tydelig følelse og følge af at have deltaget på Agapes kursus Personlig Udvikling. Det er i sig selv befriende at få nogle forklaringer, se årsagssammenhænge og blive mindet om at det er vigtigt for selvværdet, at vi har fællesskab med hinanden. Grundlæggende i kurset er det, at vi er dannet i Guds billede og elsket af Ham.

Det er befriende at slippe for noget af den forbeholdenhed, rastløshed, uro og nervøsitet, der er grundlæggende vilkår, når jeg skal gøre mig umage med at behage mine omgivelser og ikke at være til besvær for andre mennesker.
Kurset har været en hjælp til at give slip på trangen til kontrol og struktur - og mere tage imod oplevelser og opgaver, der kommer på min vej. Det gør det lidt lettere at tage imod kritik eller blive korrigeret - og handle konstruktivt på det - når jeg ikke først skal tage en lang omvej med selv-anklager.

Kurset har givet større frimodighed til at melde ud om, hvad jeg mener i en sag. Og det giver mere ro og tålmodighed til at være nærværende overfor andre mennesker og til at kunne koncentrere mig om en ting ad gangen. Kurset har for mig været brugbart i samværet med andre mennesker, i familie, menighed, tjeneste og job. Alene det at deltage i kurset var opløftende og berigende: At have ro til i et varmt fællesskab at få taletid, blive lyttet til, modtage respons og sammen reflektere. Kurset i sig selv har en langtidsholdbar, helende og frigørende effekt. Vi arbejdede med nogle geniale, tilsyneladende enkle metoder og redskaber, som havde en overraskende stor og god virkning. Redskaber som kan tages frem og bruges i det fortsatte arbejde i livets skole.

Læs om kurset i personlig udvikling her.

EmailFacebookGoogleLinkedInTwitterPrint
»Temadag for kvinder
 
20-09-2019Temadag
 
Lindved
»Temadag for kvinder
 
21-09-2019Temadag
 
Vinding
»Kursusdag ved Ole Rabjerg
 
28-09-2019Foredrag
 
Parat til start, Vejle [lukket arr.]
»Foredrag ved Annette Bech Vad
 
08-10-2019Foredrag
 
Fiskbæk
»Fyraftensmøde: Skam og selvkritik
 
10-10-2019Fyraftensmøde
 
Kingos Kirkes lokale "Ly"
»Foredrag ved Ole Rabjerg
 
30-10-2019Foredrag
 
Løsning [lukket arr.]
»Agapes Inspirationsdag 2019
 
09-11-2019Mød Agape
 
Diakonhøjskolen, Aarhus
»Foredrag ved Ole Rabjerg
 
12-11-2019Foredrag
 
Thorsø, Aidt og Vejerslev kirker
© 2019 Foreningen Agape | Kontaktoplysninger