10.-12. marts 2023
Arrangør: Agape og Bibellæser-Ringen
Sted: Sct. Birgitta Kloster i Maribo
Retræteledere: Sygeplejerske Ellen Jensen og præsteparret Inger Marie og Henrik Kristensen.
Pris: 2.350 kr.
Tema: På vandring mod påske
Kom med på en åndelig vandring gennem fastetidens ørken til påskemorgens lys. På denne retræte har vi særligt fokus på bibelmeditation. Vi vil leve os ind i teksterne, så vi vandrer sammen med Jesus og lytter til ham. Der vil være guidede fælles bibelmeditationer såvel som individuelle meditationer med forudgående introduktion. Dagen vil være rammet ind af nadvergudstjeneste om morgenen og tidebønner til frokost og inden natten.
Retræten afholdes i stilhed på Maribo Kloster. Der er mulighed for individuelle samtaler med retrætelederne.