Sjælesorgskursus

14. august 2023 - 4 . december 2022

Info om sjælesorgskursus efteråret 2023

Agapes sjælesorgskursus efteråret 2023 er købt af Luthersk Mission. Kurset kræver derfor medlemskab af Luthersk Mission. Ønsker din forening et lignende kursus, er du meget velkommen til at kontakte Agapes landsleder Annette Bech Vad på annette@agape.dk.

Agapes sjælesorgskursus er for dig:
  • der har sjælesorg som en del af dit daglige arbejde
  • der har sjælesorg som en frivillig opgave
  • der lige pludselig i det daglige kan stå i en meget fortrolig samtale

Målet med sjælesorgskurset er, at kursisterne:

  • udrustes til at øve sjælesorg i menigheden
  • bevidstgøres om egen person i sjælesorgens rum
  • bliver i stand til at møde det hele menneske i sjælesorgen
  • bliver fortrolige med brugen af sjælesorgens midler
  • skærpes på grænsefladerne mellem sjælesorg og terapi.

Omfang: Kurset består af 24 timers undervisning fordelt over otte samlinger på tre timer hver.

At deltage i Agape-kurset i sjælesorg er som at få åbnet en dør til et helt særligt refleksionsrum. Her er ro, fordybelse og andre mennesker, som også er optaget af sjælesorg. Kompetente undervisere og engagerede medkursister giver indspil til den videre vandring – både i mit arbejde som kirke- og diakonimedarbejder og i mødet med mennesker generelt. Man har i Agape en mangeårig erfaring med både undervisning og sjælesørgerisk praksis, og det mærkes. Det teologiske udgangspunkt er sundt og solidt, og samtidig har jeg oplevet en meget frugtbar vekselvirkning med indsigter fra andre fagområder, ikke mindst psykologiens verden.

-Oline Kobbersmed, Kirke- og Diakonmimedarbejder i Sct. Michaelis Kirke i Fredericia

Aktuelt kursus:

14. august 2023 – 4. december 2023

  • Mandag den 14. august klokken 18-21
  • Mandag den 28. august klokken 18-21
  • Mandag den 11. september klokken 18-21
  • Lørdag den 30. september klokken 9-16 (OBS: to samlinger)
  • Mandag den 23. oktober klokken 18-21
  • Mandag den 13. november klokken 18-21
  • Mandag den 4. december klokken 18-21

Arrangør: Agape i samarbejde med Luthersk Mission i Sydjylland

Sted: Agerskov Kristne Friskole, Præstegårdsvej 1, 6534 Agerskov

Pris: 5.500 kroner

Kursusledere: Annette Bech Vad, landsleder i Agape, og Dan Månsson, præst med videreuddannelse i sjælesorg fra Modum Bad i Norge

Tillæg til kurset:
I tillæg til kurset kan deltagere, som ønsker yderligere refleksion vedrørende egen sjælesorgspraksis, modtage individuel supervision undervejs og/eller efterfølgende hos Dan Månsson. Prisen er 650 kroner per vejledningstime. Fokus her er sjælesørgerens person og arbejdsmåde – ikke konfidentens livssituation.

Program (der tages forbehold for ændringer i programmet inden kursusstart)

Kursusmodulerne:

Mandag den 14. august kl. 18-21
– Tematik: Sjælesorgens arena
– Sjælesørgerisk dryp: Skyld

Mandag den 28. august kl. 18-21
– Tematik: Sjælesorgens midler
– Sjælesørgerisk dryp: Skam

Mandag den 11. september kl. 18-21
– Tematik: Sjælesørgerisk arbejde
– Sjælesørgerisk dryp: Afhængighed

Lørdag den 30. september kl. 9-16
– Tematikker: Gudsbilleder og selvindsigt
– Sjælesørgeriske dryp: Konflikter og lidelse

Mandag den 23. oktober kl. 18-21
– Tematik: Sjælesørgerens kompetencer
– Sjælesørgerisk dryp: Sorg

Mandag den 13. november kl. 18-21
– Tematikker: Overføring og modoverføring
– Sjælesørgerisk dryp: Udbrændthed

Mandag den 4. december kl. 18-21
– Tematikker: Grænser, supervision, tavshedspligt og forbøn

Hvad er det for en rolle, jeg har? Hvordan bruger jeg den – og hvordan undgår jeg at misbruge den? Og hvordan bliver jeg bedre til at lytte, men også til at stille de rigtige spørgsmål, så mennesker kommer bedst muligt videre? Agape har meget at tilbyde på sjælesorgsområdet. Både hvis du er en erfaren sjælesørger, og hvis du er helt ny i “faget”!

-Daniel Lind, valgmenighedspræst i Aarhus og tidligere deltager på Agapes sjælesorgskursus