Hej brevkassen
Jeg skriver til jer, da jeg godt kunne bruge et råd eller vejledning, da jeg ikke rigtig har nogle at dele mine frustrationer med.
Jeg har været i et 4 årigt forhold med min kæreste/forlovede, som har borderline og er hjemmegående pga. mange psykiske/fysiske problemer.
Jeg har altid været god til at læse personer og lytte og forstå, og jeg reflekterer altid længe, inden jeg tager en debat eller samtale.
Jeg kan altid gennemskue, når min kæreste sætter sin facade på eller er ked af det eller noget i den stil.
Men problemet er, at jeg kan ikke kommunikere med hende. Lige så snart jeg tager hul på noget, eksploderer hun pga. sit borderline. Hun har svært ved at håndtere følelser. Hun vender alting om og angriber verbalt i stedet for at lytte, når jeg prøver at åbne mig, eller hvis jeg prøver at få hende til at åbne sig.
Hun sætter sig ned på et stadie, hvor hun lukker alt fornuft ude, alle rationelle tanker forsvinder, og ligegyldig hvad jeg end prøver at sige eller gøre, kan jeg ikke få dæmpet hendes vrede udbrud.
Jeg prøver tit at vente, til hun falder ned og selv kommer til mig, hvilket nogle gange virker. Men jeg ønsker inderligt af hele mit hjerte bare at kunne sætte mig ned og tag en stille og rolig samtale Det så hårdt at prøve at komme igennem til hende og få en samtale ud af hende.
Hun ender typisk med at vende alting mod mig og angribe mig, til jeg bryder sammen Jeg sidder tit med følelsen af, at jeg må forlade hende, men inderst inde ønsker jeg jo at blive sammen med hende og ved, hun har nogle psykisk problemer, der gør, hendes humør er svingende fra time til time, Men jeg synes, det er virkelig hårdt, når jeg samtidig er væk 10 timer om dagen pga. arbejde og også skal bruge denne enorme energi på de kampe i hjemmet.
Jeg sidder tit med en tom følelse indeni, da jeg bruger så meget energi på arbejde, forhold, hunde, madlavning og de kæmpe kampe, jeg har med hende. Jeg er træt af at græde hver uge pga. mine frustrationer over at prøve at være her for hende samt få et normalt arbejdsliv til at fungere.
Kære dig
Tak for din henvendelse til os her på parvis.
Jeg vil give dig respons på din situation, og give dig nogle konkrete råd, som du kan vælge at følge, hvis du vil det.
Du beskriver en situation med dine kæreste, som lider at borderline. På den ene side er du glad for hende, og samtidig er du ved at være slidt og træt. Træt af hendes lidelse, som fylder i jeres hverdag, og som forstyrrer jeres parforhold. Jeg vil ikke kommentere på hendes psykiske symptomer, som du beskriver – de afspejler en typisk borderline lidelse – det er den psykiske lidelse, som du og I skal finde ud af at navigere i. Lidelsen er svær og hård at være oppe imod. Den kræver i min verden god terapeutisk hjælp.
Jeg kan godt forstå, at du er ved at være træt. Det parforhold du beskriver i spørgsmålet er opslidende, og jeg håber, du eller I kan finde hjælp.
Min første tanke er, at jeg vil anbefale professionel hjælp – enten til dig eller til jer. Jeg ved ikke, om det er realistisk at få din kæreste med i et professionelt forløb med en terapeut/psykolog. Det er ikke sikkert, at hun er interesseret i det. Måske vil forslaget vække yderligere konflikter mellem jer. Det tænker jeg, du bedst kan afgøre. Hvis hun er med på at prøve det, skal det være en terapeut/psykolog med erfaring indenfor borderlinelidelsen.
Fornemmer du, at det ikke er en mulighed, må du sørge for at få den hjælp, som du har brug for. Det kan være selv at få professionel hjælp til at kunne navigere i parforholdet. Der sker oftest det, når man er tæt pårørende til en person med psykiske lidelser, at man selv mister fodfæstet, og får svært ved at kunne se sig igennem de udfordringer, det giver i samspillet med hinanden.
Du kan også kontakte PsykiatriFonden, som er en anonym telefonisk rådgivning tlf: 39 25 25 25 eller Bedre Psykiatri tlf 77 74 34 91. Begge steder er gratis rådgivning. Bedre Psykiatri har pårørende grupper (hjælp til pårørende med psykiske lidelser) i mange steder af landet. Det er værd at give dem en opringning, for at høre om de har et tilbud i den del af landet, hvor I bor.
Så spørger du måske, om det er nødvendigt med professionel hjælp eller at kontakte de ovennævnte organisationer. I min verden er det. Det sker igen og igen, når mennesker i et parforhold bliver udfordret (særligt) af psykiske lidelser, at vi ”i den gode sags tjeneste” prøver at være familierådgivere, psykologer, terapeuter, konfliktcoaches og meget mere, glemmer det vigtigste; at være kærester, forældre, ægtefæller, elskende med hinanden. Når vi glemmer det, og det mistes i parforholdet, er der stor risiko for, at parforholdet går i stykker.
Mit råd til dig er; få nogle ind i dit/jeres liv til at hjælpe med det de er uddannede til – så må tiden vise, om I kan finde tilbage til det at være kærester for hinanden.
Helt til sidst; husk at få sagt nej ind imellem. Det lyder til, at du har nok at se til med arbejde, privatliv med hunde, madlavning m.m. – sagt mellem linjernene – pas godt på dig selv.
De bedste hilsener og et godt ønske for dig og din kæreste.
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...
Til brevkassen Hvad gør man, hvis man har en kæreste, der er kronisk deprimeret og ikke vil modtage behandling? Jeg...
Til brevkassen For to uger siden forlod min kæreste og samlever mig. Der havde for mit vedkommende kun været en...
