Parterapeut & klinisk sexolog · Bøvling
Jeg er certificeret narrativ og systemisk psykoterapeut fra SIF (2010–2014) og har siden bygget ovenpå med en uddannelse som klinisk sexolog hos DACS (2020–2022). Som grunduddannelse er jeg socialpædagog.
Jeg har været ansat hos Agape siden 2019, hvor jeg har haft samtaler med klienter og haft ansvar for Parvis’ brevkasse. Ud over parsamtaler og sexologiske samtaler har jeg erfaring fra mit arbejde som stressvejleder i Krifa (2014), hvor fokus var på jobtrivsel og konflikter i arbejdslivet.
Jeg arbejder eklektisk – det vil sige, at jeg trækker på den metode, jeg vurderer passer bedst til den klient eller det par, der sidder foran mig. Jeg indbyder til en fælles nysgerrighed på den problemstilling, som du/I bringer med. I sexologiske problemstillinger arbejder jeg ud fra den bio/psyke/sociale/eksistentielle model, hvilket betyder, at jeg arbejder helhedsorienteret i en forståelse af, at sexlivet påvirkes af mange forskellige faktorer. Som klient bliver du derfor inviteret til at arbejde med på at identificere udfordringerne, finde alternative fortællinger og nye veje at gå.
I mit terapirum handler det ikke om at finde ud af, hvem der er skyld i hvad, men om at undersøge, hvordan I kan skabe større forståelse og fornyet forbindelse til jer selv og hinanden. Jeg forsøger derfor at skabe et rum, hvor det er ok at være, føle og tænke, som du gør – og hvor vores fælles opgave ikke er at definere rigtigt og forkert, men at arbejde hen imod mere trivsel og en dybere forbindelse.
Sideløbende med procesarbejdet i terapirummet vil der som hovedregel også være konkrete øvelser, der skal arbejdes med mellem sessionerne.
Skriv eller ring — vi finder et tidspunkt til din /jeres første tid.
Sted
Online
Individuel
Par
Bøvling
Ja
Ca. 60 min.
Ca. 90 min.
Har du eller I brug for at afklare, om vi kunne være et match?
Jeg kan hjælpe dig, eller jer, der...