Er der plads til dig i dit fællesskab – eller kun til den rigtige version af dig?

Kirkelige fællesskaber ønsker det bedste for deres medlemmer. Og alligevel kan selv velmenende fællesskaber udvikle mønstre, der begrænser, skammer og kontrollerer uden at nogen har planlagt det.

Dette foredrag handler om negativ social kontrol i kirkelige sammenhænge: hvad det er, hvordan det gradvist opstår, og hvad det kan gøre ved et menneskes trivsel og tro. Vi arbejder med konkrete redskaber til at genkende mønstre i fællesskabskultur, og vi ser på, hvad der kendetegner et sundt fællesskab – et fællesskab, hvor du har en plads, fordi du er til.

I skal altså hver især og sammen på arbejde under foredraget.

Foredraget bygger på Foreningen Agapes undersøgelse blandt mennesker med egne erfaringer, og undersøger hvordan negativ social kontrol hænger sammen med Jesus og det lutherske menneskesyn.

Andre foredrag