Agape har ansat en ny sekretær

Dorrit Ruby Jensen er ansat som sekretær i Agape fra den 8. august 2023.

Når du ringer til Agape efter den 8. august, bliver det Dorrit Ruby Jensen, du får i røret. Hun skal tage imod terapibookinger, spørgsmål vedrørende foredrag og kurser, indmeldelser og alt muligt andet, der vedrører dit engagement i Agape.

Privat er Dorrit gift på 37. år med Poul. De har tre børn, tre svigerbørn og syv børnebørn, som Dorrit elsker at bruge tid sammen med. Derudover nyder hun sin have, løbeture og et spil badminton i ny og næ.

Dorrit kommer fra en sekretærstilling i Mission Afrika, som hun har haft igennem syv år.

Når vi spørger, hvorfor hun har valgt at søge sekretærstillingen i Agape, siger hun:

”Jeg får energi af at samtale og omgås mennesker. Både face-to-face og i telefonen. Jeg glæder mig derfor til at møde/tale med Agapes ansatte, frivillige og øvrige bagland. Jeg oplever Agape som et sted, der er med til at gøre en positiv forskel for mennesker. Det vil jeg gerne være en lille del af og bære med til, at arbejdet kan blive udført.”

I Agape er vi bare super-taknemmelige for, at Dorrit har valgt os – og vi glæder os til samarbejdet!

Velkommen til Dorrit!

Ny psykolog i Agapehuset

Ny psykolog i Agapehuset Fra start august har Agape fået en ny psykolog i huset. Krista Korsholm Bojesen er startet...

Åbent hus i Agapehuset

Kom til åbent hus d. 6. juni kl. 15 Kom og sig hej til vores nye landsleder Marianne Karlsmose Vi...