Vi skal giftes og nu foreslår min forlovede, at vi skal have en trekant.
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Jeg ser en mand, som jeg vil betegne som min kæreste (vi er begge i starten af 50 erne). Vi ses i weekenderne og ca. en hverdagsaften om ugen, hygger altid (er vi begge enige om at vi gør ), går til foredrag, ud at spise, går ture, god sex/lidenskab. Har set hinanden sådan i 1 ½ år. Problemet er at han har svært ved at binde sig. Jeg føler, at han er meget glad for mig, men han siger altid, at vi jo ikke er kærester (Hm hvad vi så er, ved han vist ikke). Det tærer enormt på mig og trækker energi ud af mig. Jeg ved, at jeg har en tryg og normal tilknytning, men at jeg er nem at “byde meget“.
Mine veninder forstår ikke, at jeg finder mig i, som det kører. Han har ikke boet sammen med nogen i 20 år og har altid haft svært ved tilknytning. Han siger ikke ord som “jeg elsker dig“, men jeg kan mærke det i hans omsorg. Han holder meget fast i at ville se venner uden mig, være i erhvervsnetværk, er meget selvstændig (også erhvervsmæssigt er han selvstændig). Han mistede sin mor (som altid var meget fraværende mentalt) mistede hende som 14-årig, og faderen har aldrig taget sig af børn, og har altid sagt, at han aldrig ønskede børn (de var 3 børn, som passede sig selv, boede på en gård, fin økonomi, men børnene/også som unge skulle passe sig selv). Han har gået til psykolog vedr. dette, og de 3 søskende ses ikke. Når han sjældent ser sin far, gir de hånd og ikke kram. Hans far spørger ikke til følelser eller lign. Min “kæreste” blev gift tidligt, men konen gik fra ham, hvilket var et svigt (de kunne ikke få børn og hun fandt hurtigt en ny mand, som hun fik barn med). Han er meget afvigende i.f.t kram kys m.v . Sex er rigtig godt, men han kan ikke ha’ hvis jeg nusser ham i nakken, ikke for meget kysseri, ikke for meget holde i hånd. Han siger, at han skal bo alene (siger han bare lige pludselig ud af ingenting, lige pludselig siger han: Jeg skal jo bo alene, og jeg har det godt med at være single. Han er langtfra en, der lægger op til andre kvinder, jeg er ikke nervøs for at han “bager” på andre, han er rolig men siger ofte – vi er jo ikke kærester. Han siger samtidig: – Men vi har en aftale om, at vi ikke dyrker sex med andre. Han kan godt gå i byen med venner uden mig. Ved ikke om det gir en bedre samlet overblik at nævne, at jeg at jeg er en meget attraktiv kvinde – og de kvinder, han har kendt, har altid været attraktive. Jeg bli´r ked af det, når han siger, at han fx vil være alene en fredag/lørdag og hygge med venner, og det virker som om, han er fuldstændig følelseskold overfor at jeg bli´r ked af det . Han er ikke typen der ringer og SMS hele tiden, og han gider ikke ha’ at jeg ringer/SMS hele tiden. Han siger selv, at han har det svært med følelser. Jeg har børn, men vi ses, når de er ved deres far. Jeg har overvejet at slutte forholdet, fordi jeg bli´r ked af, at jeg ikke kan finde ud af ham. Men jeg elsker ham højere, end jeg har elsket nogen før, så jeg kan ikke slutte forholdet, selvom det slider mig op i spekulationer. Vi skændes aldrig, har det altid godt, når vi er sammen, men jeg ved fx aldrig, om vi ses i den kommende weekend. Han siger, at han ved ikke hvad han skal.
Det er som om jeg bare venter på, at han melder til, og i den tid vi har kendt hinanden, har der været 2 gange, hvor han har sagt, at vi skal stoppe, men så ses vi igen efter en uge. Han har i de tilfælde sagt, at det er fordi han ikke er forelsket og ikke vil ha en kæreste med de forpligtelser, der følger med. Men i praksis viser han, at han er glad for mig. Det er jeg ikke i tvivl om. Han har en søster, som har problemer, siger han. – Han mener det skyldes at deres far ikke var der for dem, da de var børn/unge. Han kan virke hård, hvis der er nogen, jeg synes det er synd for. – Han siger ofte, at folk selv må ta’ ansvar. Hvordan får jeg ham til at knytte sig til mig? Vil han ændre sig? Han har ændret sig – er lidt mere til at kysse m.m. end han har været, men trækker sig stadig ved for meget berøring, hvis jeg SMS for meget, trækker han sig m.m
Kære ven
Jeg fornemmer i din skrivelse, at du er dybt fortvivlet, for du elsker en mand, og han giver så lidt tilbage, at du har svært ved at fornemme, hvor han er i forhold til dig. For mig giver din fortvivlelse rigtig god mening.
Det, jeg umiddelbart læser i dit brev, er, at du har brug for klarhed og rene linjer. Du efterspørger det hos ham, men får kun at valent svar. Når du alligevel holder fast i ham, tænker jeg, at det er fordi, du – måske på det ubevidste plan – fornemmer, at han har noget at give til dig, noget du mangler. Det er ofte det, der er med til at vi forelsker os.
Når jeg læser din beskrivelse af din kæreste – jeg kalder ham sådan, for i min optik er det, hvad han er, – får jeg fornemmelsen af en mand, der er bange for tilknytning. Jeg oplever en beskrivelse af, at hans erfaring er, at tilknytning er farligt. Han har, som jeg læser din beskrivelse, ikke lært noget i sin opvækst om positiv tilknytning, hverken hos mor eller far. Hans brudte ægteskab giver næring til den erfaring; at tilknytning er farlig og kan give store sår på sjælen. Jeg tænker, at det er baggrunden for hans reaktion i forhold til dig.
Når han gentagne gange må sige, at I ikke er kærester, tænker jeg, at det er fordi han kommer i kontakt med netop disse følelser, og det gør ham bange. Når han siger, at I ikke er kærester, tror jeg at han siger det lige så meget til sig selv som til dig. Jeg tænker, at han dybest inde er forelsket i dig, men han tør ikke komme i kontakt med følelsen, for den er farlig. Man kunne godt få den tanke, at han holder fast i dig for at få tilfredsstillet sine behov, det kan jeg naturligvis ikke afvise, men jeg tror faktisk, at han har flere følelser i det, end han giver udtryk for, jævnfør ovennævnte.
Du nævnte, at han har gået til psykolog, hvilket jo fortæller, at han godt ved, at han er nødt til at arbejde med sig selv. Hvis han ikke oplever, at det flytter noget, er det vigtigt, at han prøver en anden, da psykologer og psykoterapeuter jo også er forskellige og har forskellig tilgang. Der skal være en form for match – en tillid mellem terapeut og klient, hvis det skal flytte noget.
Jeg forstår godt din fortvivlelse midt i det hele, og at det kan være svært for dig at bevare dig selv i et sådant forhold. Jeg tænker, at det vil være et langt sejt træk, men at det kan lade sig gøre, at I får et forhold, I begge kan have glæde af, og som kan få lov at udvikle sig positivt. Jeg har ikke et færdigt svar på, hvordan du kommer videre, men et par forslag til at gøre noget:
Det blev et langt svar, og alligevel ikke helt uddybende. Som nævnt, tænker jeg, at du kan have meget glæde af at vende din situation med en terapeut, for at lære dig selv lidt bedre at kende og få bedre redskaber til brug i jeres forhold.
Lykke til med jeres relation.
Kærlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...