Betaler meget mere
end min kæreste

Kære kvinde

Tak for dit brev. I dit brev fortæller du om dit forhold til din kæreste, som du har haft i nogle måneder. Du er bekymret for, om jeres forhold er godt for dig. Du er glad for ham, og han behandler dig godt. Du fortæller også at dit forhold til penge er, at du er meget ansvarlig og sparsommelig, men samtidig afslappet i forhold til at hjælpe kæresten økonomisk. Han har derimod en meget afslappet forhold til at bruge penge, også selv om det er penge, han har fået af dig. Det betyder, at det ofte er dig, som kommer til at betale. Du har før haft kærester, hvor det er dig, som giver, og du antyder, at du måske har et mønster, som betyder at din gavmildhed til kærester gør, at du let bliver økonomisk udnyttet.

Alarmklokker

I det du fortæller om hans måde at bede dig om at tage dankort med og betale, begynder mine alarmklokker at ringe. Det, at han beder dig om at betale mere end to tredjedele i husleje, når I flytter sammen, gør at jeg tænker, at du skal sætte en stopper for det nu, enten ved at gå eller at tage et opgør med ham. Du skal forlange, at ansvaret for økonomi er et fælles anliggende. Der findes mennesker, der ikke kan stå for andres gavmildhed og hjælpsomhed og glemmer at gengælde, og det ender i udnyttelse.

Ligeværdigt forhold og fælles ansvar

Det er let og behageligt at tage imod, men det skaber ikke et ligeværdigt forhold. Der kommer en skævvridning i parforholdet, som gør, at den ene kan opføre sig uansvarlig, mens den anden påtager sig det fulde ansvar. Dette ulige forhold kan ligne det forhold, der er mellem en forælder og et barn. I parforholdet kan parret komme til at agere som i et forælder/barn-forhold. Barnet får lov til at være den uansvarlige og legende, mens den voksne hele tiden må skælde ud og opretholde orden. Denne skævvridning i forholdet betyder, at kærligheden er trængt, ligeledes intimiteten. Kommer et parforhold til at ligne en forælder/barn-relation, er seksuel intimitet udfordret.

Gavmildhed som en måde at vise kærlighed

Jeg kender dig ikke, og dog tror jeg, at du er gavmild. Du kommer let til at betale det hele, skriver du. At give gaver er også en måde at vise den anden, at jeg elsker dig og holder af dig. Gary Chapman kalder det et kærlighedssprog. Der er ikke noget galt i at give kærlighed, tvært imod. Det er jo det, der gør livet godt at leve. Der er bare det, at vi har brug for, at kærlighed bliver gengældt, for at vi føler os elsket. Måske bliver den gengældt med et andet kærlighedssprog, og det er det, der gør, at “jeg føler mig elsket og bliver i et forhold, selv om jeg bliver udnyttet”.

Skal jeg blive eller gå?

Du spørger, om det er bedre for dig at være alene? Det kan jeg ikke vide. Du kunne også vælge at arbejde med dig selv og vælge at sætte grænser for, hvor meget du vil give, uden at du får ligeså meget tilbage. Du vil gerne hjælpe ham med hans gæld, og hvor er det godt, at der findes mennesker som dig, der vil hjælpe. Men jeg ved også, at der også findes mennesker, der ikke kan lade være med at udnytte denne hjælpsomhed. Så det er op til dig, om du skal passe på dig selv ved at sætte grænser for din gavmildhed, eller om du vil have bedre af at gå. Og så tror jeg, at hvis du skal hjælpe ham, må du tage et opgør med ham og forlange, at han viser, at han kan tage ansvar for egen økonomi, og så må du også være klar til at høre, hvad han har at sige. Måske er der noget, du kan lære af ham.

Jeg håber, du bliver klogere på dig selv, og at du må opleve, kærligheden bliver gengældt, uden at du bliver udnyttet. – Og så må du også gerne fortælle dine behov til din kæreste.

Kærlige hilsner fra