Vi har et uforpligtende forhold – men jeg ønsker mere
Til brevkassen Jeg har haft en affære med en forlovet mand i 9 måneder indtil for 3-4 måneder siden. Jeg...
Hej Parvis
Tak for en rigtig god brevkasse.
Jeg er en kvinde på 39, som skriver til jer, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre mere.
Jeg har snart kendt min kæreste i 5 år. Da jeg lærte ham at kende, var han arbejdsløs og havde fået frakendt sit kørekort. Jeg har så hjulpet ham op af sumpen og fået ham på ret køl igen.
Vi er hinandens bedste venner og har haft mange gode oplevelser sammen. Men vores sexliv har ikke fungeret i flere år. Jeg har mange nattevagter og min kæreste arbejder om dagen.
Sidste år fik jeg muligheden for at købe et hus, så vi endelig kunne flytte sammen. Jeg brugte en del tid på salg af lejlighed, køb af hus og mit job.
1 uge før vi skal flytte ser jeg en sms på hans telefon, som han ikke har skrevet til mig. Jeg konfronterer ham – han benægter. Jeg bruger aftnen på at søge på utroskab og hjælp til det. Og lukker det derefter ned.
Ca. 10 dage efter flytningen ser jeg mit snit til at kigge i hans tlf. Jeg ser nogle af de sms’er, som de har skrevet til hinanden. Jeg bliver så vred og arrig, som jeg aldrig har været det, og bagefter bliver jeg umådelig ked af det.
Jeg beder ham om at lukke det ned, for han siger at det bare var en stor fejl, og at han vil mig og en fremtid med mig.
Tiden går og vi har en god jul og et skønt nytår sammen, indretter huset og er glade. Jeg tænker, vi er kommet over det. – Indtil en aften hvor jeg har fortalt ham, jeg ikke kommer hjem, men kommer så hjem alligevel og han er der ikke. Han kommer med en løgnehistorie om, at han er ude og gå en tur, fordi han er så ked af, hvad han har gjort mod mig. Jeg køber den i første omgang.
Men får så en dag mulighed for at tage hans rejsekort – her rammer sandheden mig så igen, for jeg kan jo se, hvor han har været i mine arbejdsweekender.
Vi starter til parterapi og får god hjælp. Det er svært for ham.
Jeg finder ud af, at de stadig taler sammen, og beder ham endnu engang om at lukke det ned. Jeg får en besked fra hende på messenger, hvor hun undskylder og mener at jeg er bedre tjent uden ham.
Månederne går, og vi får det bedre. Jeg er endelig kommet dertil, hvor jeg tager min forlovelsesring på og har lyst til sex med ham.
I sidste uge får jeg så en besked fra hende igen. Den har min kæreste set, og han siger at det meste er løgn. Han har bedt hende om at holde sig væk. Hun er åbenbart blevet forelsket i ham.
Jeg får dog ud af ham, at han har skrevet med hende til en fest, hvor jeg også var med. Jeg er i syv sind. Jeg aner ikke, om de har set hinanden siden, eller om det bare var fulde sms’er… Under alle omstændigheder så er alt det hårde arbejde tabt på gulvet føler jeg.
Jeg har tanker om et liv uden ham nu, for jeg føler ikke, at jeg nogensinde kan komme til at stole på ham igen.
Jeg synes det er total mangel på respekt at være mig utro, når jeg vælger at købe et hus, hvor vi kan bo sammen. Og at jeg desuden også skal lege detektiv x flere for at finde ud af noget, som det sådan set var bedre at han havde fortalt mig.
Men det letter at tale om det og få det ud. Jeg har desværre ikke haft så mange at tale med det om, da jeg jo har valgt at blive sammen med ham.
Så ville jeg jo skulle holde hånden over ham, og det ville jeg ikke kunne retfærdiggøre.
Jeg ved bare, at hvis jeg gør det forbi og beder ham om at flytte, så når han bunden igen. For han har selv sagt, at han ikke ved, hvad han skal gøre uden mig.
Så lige nu er det hele bare i hårdknude, og jeg har været rigtig ked af det igen.
Og jeg aner bare ikke hvad jeg skal gøre.
Mange hilsner
Fra en fortvivlet kvinde
Kære fortvivlede du
Tak for din henvendelse til brevkassen. Jeg har lyst til for det første at fortælle dig, at du virker til at være et meget loyalt og godt menneske overfor din kæreste. Det er så flot, hvordan du igen og igen har rejst dig op og forsøgt at redde trådende ud, når de er blevet viklet lidt for meget ind. Netop af den grund forstår jeg også rigtig godt din frustration og sorg over ikke at lykkes med din/jeres drøm om at få en dejlig tid sammen i et fælles hjem lige nu. Jeg vil prøve at dele mine tanker med dig, som jeg håber, kan være med til at give dig lidt mere overblik over dine sikkert rigtig mange tanker.
Utroskab
Som det første hæfter jeg mig ved, at du flere gange har italesat din kærestes affære/utroskab overfor ham. For mig at se er utroskab ikke kun seksuelt men kan også være følelsesmæssigt. Jeg vælger derfor her at bruge det begreb om din situation, fordi han har været hjemme ved en anden kvinde og løget herom – også selvom det er muligt, at der ikke har været noget seksuelt involveret.
Utroskab er grimt og ødelæggende, og jeg forstår godt, at det har sat nogle spor i dig af mistillid og sårbarhed, og det kan være enormt svært at forstå, hvad der er årsagen til det. Oplever du mon, at du har et behov for at forklare, hvorfor din kæreste har gjort, som han har? Føler du, det er din egen skyld? For det første er det naturligt, hvis du har brug for at forklare det, fx med at I har haft travlt, men det vil aldrig blive din skyld. Parforholdet er et fælles projekt, og det kræver en indsats fra begge parter at holde sig til hinanden. Til det andet spørgsmål vil jeg derfor også sige, at din kæreste ikke har ret til at ses med eller skrive med andre kvinder, bare fordi du har haft travlt, arbejder om natten eller ikke har haft så meget seksuel lyst. Den ret får man aldrig i et parforhold!
På parvis.dk er der en rigtig fin artikel kaldet ”Den utro part”, som sætter ord på utroskab, særligt skrevet til den utro part. Jeg vil foreslå dig at læse den, fordi du allerede italesætter emnet overfor din kæreste, og fordi udfordringen er kendt for jer begge. Måske artiklen kan hjælpe dig videre i snakken med din kæreste, og hvis du finder den brugbar, kan du også anbefale din kæreste at læse den. Dernæst kan jeg også anbefale en artikel, som beskriver dit perspektiv, som er meget vigtigt at huske: ”Den svigtede part”.
Tid til hinanden
Efter at have understreget, at det ikke er din skyld, at din kæreste har set en anden kvinde, og at din kæreste ikke har ret til at opsøge andre kvinder, bare fordi I ikke har været intenst sammen i noget tid, har jeg også lyst til at påpege igen, at parforholdet er et fælles projekt, og et fælles projekt kræver tid sammen. Det kan være svært at ændre på sine arbejdsforhold, så der er mindre natarbejde og dermed mere tid på hinanden. Men hvis du/I vælger at arbejde videre med parforholdet, kan I stille jer selv disse spørgsmål:
Der er brug for tid i parforhold, selv når parforholdet fungerer godt. Og endnu mere, når der er knas og udfordringer i parforholdet. Hvis I vil investere i forholdet fortsat, vil jeg stærkt anbefale jer at finde tid til hinanden, så der kan blive grobund til at opbygge parforholdets grundelement igen: Tillid. Hvad indebærer tid med hinanden? Jeg tænker, det kan være mange ting: Lav nogle af de ting, I lavede sammen, lige da I mødte hinanden. Hav en hverdag sammen. Ked jer sammen. Tal sammen. I har begge et ansvar for, at I får set hinanden, talt med hinanden og får opbygget tillid til hinanden.
Venskabet i parforholdet
Du skriver, at I er hinandens bedste venner. Det er et godt udgangspunkt for parforholdet. Har din kæreste det på samme måde? Hvis I har lyst, kan I prøve at tale sammen om, hvad en god ven er, og hvad I kan gøre for, at I begge har en oplevelse af at være gode venner – også lige nu i denne svære situation. Involverer en god ven fx tillid, trofasthed, tilgængelighed, interesse i den anden, fysisk nærhed, tryghed, eventyr, kendskab til hinanden, empati eller noget andet? Er der noget, I kan blive bedre til at have for at være gode venner?
Et godt venskab er vigtigt i parforholdet, fordi det kan skabe et solidt fundament for parforholdet i perioder uden så mange romantiske følelser. Men venskaber skal ligesom parforholdet plejes, så fundamentet ikke slår revner. Hvordan ser jeres fundament ud lige nu?
Fremtiden
Til sidst er der jo det store spørgsmål om, hvor hele din og jeres situation skal føre jer hen. Du er med god grund såret og har været det i noget tid. Måske kan nogle af de spørgsmål, jeg stiller ovenfor om at bruge tid sammen og om venskabet i parforholdet være med til at give dig mere afklaring på, hvad fremtiden skal bringe. Jeg kan desværre ikke give dig et svar på det, men jeg vil understrege vigtigheden af, hvis I vælger at give forholdet en chance igen, at I igen får arbejdet denne mistillid igennem, så der ikke er noget, der får lov at være skjult. Og derfra er ærlighed endnu en meget vigtig del af forholdet. Der vil være perioder i parforholdet, hvor det er mere fristende end andre at opsøge andre med romantiske hensigter, men hvis ikke man taler med sin faste partner om disse fristelser, vil fristelserne gro i det skjulte, mens konsekvenserne ved fristelserne bliver svære at få øje på, og i værste tilfælde vil det føre til handling, sådan som du allerede har oplevet det på egen krop. Det ønsker jeg ikke for dig, at du skal opleve igen.
Jeg vil også anbefale jer endnu engang at opsøge en parterapeut eller psykolog, som kan hjælpe jer videre, så din partner også sætter handling på sine ord om at ville have en fremtid sammen med dig. I kan prøve at mødes med en anden fagperson end vedkommende, I besøgte sidst. Hvis du modsat vælger at ende parforholdet, må du også stå ved det valg. Hvis du oplever stort ubehag ved at afslutte parforholdet, fx dårlig samvittighed, skyld eller skam, så ønsker jeg for dig, at du finder nogen at bearbejde dine følelser og oplevelser med. Utroskab bliver aldrig din skyld som den svigtede part, og utroskab er ikke noget, man skal forvente i et parforhold.
Jeg ønsker dig alt det bedste,
Kærlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907