Min kone vil flytte – men jeg ønsker at få hende tilbage
Til brevkassen Hej brevkasse Hvad skal jeg gøre? Jeg har været sammen med min kone i tæt på 15 år....
Jeg er 41 år og har været sammen med min jævnaldrende kæreste i 2,5 år nu.
Vi elsker virkelig hinanden, og vil rigtig gerne vores forhold. Vores sexliv er fantastisk.
Jeg har to børn på 8 og 9 år, der er ni dage hos mig og fem dage hos deres far. Min kæreste har to børn på 11 og 15, som er hos ham hver anden weekend. Vi har børn samme weekend. Det er min kæreste der kommer op til mig, da mine børn går i skole her.
De weekender, hvor vi har børn, er vi altid hver for sig. Vi laver kun sjældent noget sammen i de weekender.
Jeg har det utrolig svært, ved at vi hver anden uge ikke ser hinanden fra torsdag morgen til mandag aften. Eller det er nok ikke fordi, jeg har det så svært ved, at vi ikke ses, men i de dage snakker vi stort set ikke sammen. Vi skriver som regel en godmorgen og godnat-besked, men fordi vi har så lidt kontakt de dage, føler jeg ikke, at jeg har en kæreste. Jeg føler ikke jeg kan komme til ham, hvis jeg har brug for det. Jeg forstår sagtens, at han bruger tiden på børnene, men jeg mener, man godt kunne ringe og skrive sammen efter deres sengetid. Han har bare ikke det behov og jeg føler ikke han forstår mit behov, hvilket resulterer i, at jeg som regel er sur/fornærmet/ked af det, når vi så ses igen…
Det giver selvfølgelig store diskussioner, og vi kan ikke rigtig finde ud afsted stoppe med den adfærd.
Grunden til, at vi ikke ses hver anden weekend, er, at ingen af os vel egentlig føler, det fungerer med børnene. Min kæreste har det fint med mine børn, de er glade for ham og han ser dem ofte, da han er her nærmest dagligt. Jeg fungerer ikke særlig godt med min kærestes søn på 11. Jeg føler ikke, han kan li mig. Han er ret flabet overfor mig, og min kæreste siger ikke noget til det.
Vores opdragelse af vores børn er meget forskellig, og jeg er klart den, der opdrager mest.
Min kæreste vil ikke opdrage på sine børn, når der er andre til stede, hvilket gør, at de tit – i mine øjne – får lov at opføre sig, som det passer dem.
Jeg vil gerne bo sammen med min kæreste, men tror efterhånden ikke længere på, at det kommer til at ske. Ved derfor heller ikke, om jeg har lyst til at blive ved med at bruge tid på at forhold, der ikke kommer til at føre til det, jeg ønsker.
Jeg føler, at min kæreste er en rigtig Tivolifar, hvor børnene dikterer det meste.
Hans søn har tydeligvis ikke lyst til at være hos mig. Når de er her, går der aldrig mere end en halv time, før han begynder at sige “far jeg keder mig, far hvornår skal vi hjem, far jeg venter i bilen til du kommer” osv.
Det synes jeg ikke er så rart, men heller ikke her beder hans far ham om at stoppe.
Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre mere, men jeg vil synes, det er så ærgerligt at skulle opgive et skønt forhold, fordi vi ikke kan finde ud af, hvordan vi skal opføre os…
Kære dig i distanceforhold.
Tak for dit indlæg og dine spørgsmål. Det lyder svært for dig i dit forhold. Det, at du ikke føler dig forstået, er bare rigtig svært.
Det stærke parforhold
Det første, der er vigtigt at få afklaret, er, om du tror jeres forhold er stærkt nok til at arbejde videre med. Dejligt du skriver, at I elsker hinanden og I vil hinanden og at I har et fantastisk sexliv. Det fortæller mig, at du grundlæggende tror på jeres forhold, så nyd at du har det sådan. Jeg håber, det gør, at du har mod på at arbejde på at få de ting til at fungere, som du har det svært med. Det at du og din kæreste har et meget forskelligt behov omkring kontakt, når I har børn samtidig, er nødvendigt for dig at få talt ordenligt igennem. Hvis I ikke kan det, vil jeg foreslå at I søger hjælp til dette hos en terapeut eller psykolog. Det er vigtigt, at du føler dig forstået.
Bryd de negative mønstre
Hvordan du kan bryde de negative mønstre, I har fået opbygget? En af de ting, jeg får øje på, er dit forhold til din kærestes 11-årige søn. Grundlæggende kan han tænke dig som en, der tager hans far fra ham. Vil du kunne gøre en større indsats for at jeres forhold kunne bliver anderledes? Måske ved at du gjorde noget sammen med ham alene? Noget I begge kunne lide og som gjorde, at I kunne opbygge et tillidsforhold. Det kunne også være, at du og din kæreste skulle planlægge noget sammen med jeres børn, som I tror, alle vil kunne li? Du skal tænke på, at der skal to til at opbygge et dårligt mønster, men der skal kun en til at bryde det.
Hvis det lykkes med at bryde det negative mønster med den 11-årige, kan det få meget positive eftervirkninger. Så jeg håber, det kan lykkes for dig.
Et andet mønster, du har fået opbygget, er, at du bliver negativ/sur/ked af det efter en weekend, hvor du og din kæreste ikke har haft ret meget kontakt. Hvis du kan, vil det at du reagerer positivt, og måske viser mere glæde end du normalt ville gøre, måske kunne bryde noget af det negative. Vis stor glæde, hvis din kæreste tager telefonen, ringer til dig eller skriver noget sødt til dig. Det kan gøre noget ved din kæreste, men bestemt også ved dig selv.
Håber det bedste for dig.
Kærlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907