Dominerende kæreste

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Jeg er en pige på 23, og jeg skriver her fordi jeg ikke ved hvad jeg skal stille op med min dominerende 23 årige kæreste gennem et år.
Han er helt vildt karismatisk, gudesmuk og veltalende, dén type fyr som alle drejer hovedet efter eller rødmer overfor: Kassedamen, buschaufføren, og resten af klodens kvinder. Bortset fra at hans sociale skills er på det højeste er han også rig, sjov og fysisk og psykisk stærk. Han har for kort tid siden startet sin egen virksomhed helt fra bunden og helt alene.

Nu til vores parforhold. Ja, med de ovenstående kvaliteter ved jeg at jeg er heldig han har valgt mig og droppet vanen med en ny pige hver weekend. MEN – samtidig med at jeg elsker ham, hader jeg ham også. Når vi har det godt er der ingen problemer, men så snart der er anledning til en konflikt, størrelse ligegyldig, bryder helvede altid løs:

Han taler ned til mig, siger at jeg skal betragte det som en gave at få lov til at være sammen med ”ham der kan få hvem som helst” og derfor adlyde og bøje hovedet. Han siger at vi ikke er ligestillede og at han er mig overlegen fra naturens side. Derfor bør jeg indordne mig hans regler. En rigtig macho mand ja. Jeg betaler ikke nogen husleje, den klarer han alene da han synes det er mandens opgave at tage sig af kvinden. Til gengæld forventer han at hans ord er lov.

Eksempler: For et par uger siden skulle jeg hjem til en veninde der bor 30 min med toget fra os, det havde været aftalt i to uger og jeg havde ikke set hende eller nogen anden veninde i næsten 2 måneder. Dagen inden, fredag, modtager jeg en sms fra ham hvor der står ”Vi bliver nødt til at arbejde på mit skolearbejde i denne weekend, jeg skal have 2 sider klar til tirsdag”. Dertil svarer jeg ”ok, det ordner vi på søndag, det vil max tage 2 timer. Imorgen har jeg en aftale med Anne. Derefter bryder helvede løs, og han tvinger mig til at aflyse min aftale for at hjælpe ham med hans lektier, med bl.a. ordene ”Bare ærgerligt, hvis du ikke aflyser slår jeg op. Tænk at du vælger din veninde over mig, nu kan jeg igen se hvilken slags person du er, egoistiske idiot, tænk at man kan være så selvcentreret”. Jeg ender med at skrive hans opgave tidlig lørdag morgen og derefter tage hjem til min veninde. Roen varede dog ikke længe da han tvinger mig til at komme hjem efter et par timer. Endnu et skænderi hvori han kalder mig egoist, idiot, sindssyg, ingenting uden ham. Derudover siger han ting som: ”jeg kan sagtens erstatte dig”, ”jeg kan glemme dig på én dag”, ”du er kvinden, så du skal indordne dig min mentalitet, det er det kvinder gør” , ”du skal lære at adlyde din mand”, ”du har ingen respekt” osv. Han googlet lidt, og givet ham diagnosen narcissist.

Hertil skal det dog siges at ifølge ”hans egen bog” opfører han sig til punkt og prikke: Han inviterer ikke hans venner herhjem, han sørger altid for min sikkerhed (betaler taxa fx) og vil sikre mig en sikker og stabil fremtid igennem hans firma. Et rigtigt ægteskab fra før anden verdenskrig.

Derudover er der nogle andre ”regler”. Før ham havde jeg en tysk flirt, og må nu ikke lytte til tysk musik mere. Ingen kontakt med andre mænd. Ingen gå i byen med veninder, kun restauranter er tilladt. Ikke noget arbejde da jeg, hvis jeg ønsker at arbejde, skal arbejde for hans firma. De positive sider, udover vores gode periode, er at jeg trods alt går i skole og at han ikke læser mine beskeder, emails m.m.

Hjælp mig, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med ham. At snakke virker i hvert fald ikke, han er urokkelig da han jo mener at han har ret i alt og jeg skal adlyde og lære. Han siger heller aldrig undskyld for noget selvom jeg siger at hans ord har såret mig, men blot at det kun er godt, så jeg kan lære hvordan tingene hænger sammen og udvikle mig i den rigtige retning. Vores sexliv fungerer fint og det gør vores daglige rutine også indtil vi er uenige om noget eller indtil jeg ”er irriterende” (støvsuger, stiller for mange spørgsmål etc.) Det er rigtigt nok at han sikrer mig en fremtid og sikkerhed, men er det virkelig nok til at man kan se igennem fingrene med den daglige jargon hvor man bliver manipuleret og svinet til på den måde over den mindste ting?

Kærlig hilsen, 23 årige L

Svar

Kære L

Tak for dit brev. Din beskrivelse af dit forhold til din kæreste gør virkelig indtryk på mig, der er flere ting i brevet jeg vil kommenterer på, jeg vil også opfordre dig til at overveje noget. Der er desværre rigtig mange af de eksempler du beskriver, der gør mig utilpas, fordi de er så voldsomt krænkende.

Krænkende adfærd

Du beskriver din kæreste med flotte vendinger. Jeg bemærker, at det er ”ydre” egenskaber som, udseende, væremåde, krop, handlekraft og beslutsomhed, men de indre værdier og reaktionsmønstre virker ikke så charmerende.

Når du skriver, at din kæreste taler grimt til dig, truer med at slutte forholdet, laver ”regler” for dig, mener han har større værdi end dig, mener du kun må arbejde i hans firma, bestemmer hvem du må være sammen med, kræver din hjælp til lektier osv. Så oplever jeg det som en krænkende adfærd han udsætter dig for og det er foruroligende, at han har behov for det, det skal han have professionel hjælp til at ændre på, det kan du ikke gøre.

Psykisk vold

Hvis du ser på linket www.ditforhold.dk under fanen Kærestevold? Og klikker på underfanen, kærlighed eller kontrol, kan du se din kærestes adfærd ud fra det du beskriver ligger i kategorien, psykisk vold. Det er alvorligt, fordi sådan en adfærd har det med at blive grovere og hyppigere og det underminerer selvværdet for offeret.

Personligt ansvar

Du skriver, at du ikke ved hvad du skal stille op med din dominerende kæreste. Til det får jeg lyst til at sige, ”det er din kærestes opgave at stille noget op med sig selv” Jeg ved, at det eneste du kan ændre på, tage ansvar for, er det der sker i dig, det du vil være med til og stå model til, det synes jeg til gengæld er meget meningsfyldt og værdifuldt at bruge tid på og blive klar over.

Mærke efter i sig selv

For at komme i bedre kontakt med sig selv, hjælper det at ”mærke efter” det kan du øve sammen med en terapeut eller psykolog, men du kan også øve det, ved at fortælle om det, til en du har tillid til, en god veninde eller ven, som du kan dele fortrolige ting med. Når du fortæller om hvordan du har det i forholdet med din kæreste, så giv dig god tid, tag nogle pauser undervejs, og spørg dig selv om det føles godt for dig lige nu. Sådanne samtaler kan femkalde følelser i dig, som kan hjælpe dig til at ”mærke” dig selv, og mærke hvad du har brug for, og hvad du har det godt med.

Menneskesyn

Mit syn på et sundt og godt parforhold er, at man skal kunne være sig selv sammen. Jeg tror ikke på at man kan eje hinanden, eller bestemme over hinanden. Kærligheden til hinanden kommer bl.a. til udtryk, ved at anerkende den anden som ligeværdig og accepterer den anden for det han/hun siger og gør. Der skal være frihed til at være sig selv, udfolde sine interesser og behov. Det lader sig gøre i et kærligt hensyn til sin partner.

Din fremtid

Det ville jo være dejligt for jer, hvis i kunne få noget hjælp til at fungerer bedre sammen, f.eks. rådgivning eller parterapi, men jeg fornemmer ikke, at din kæreste er typen på at medvirke til det. Derfor bruger jeg min primære energi i dette svar på, at opfordre dig til at du forholder dig til dig selv, ”mærke efter” hvad der er godt og rigtigt for dig. Du skriver, at han vil sikre dig en fremtid og sikkerhed og du stiller spørgsmålet om det er nok til, at du skal se igennem fingre med manipulation og at du bliver svinet til.  Jeg kender dig ikke, men alligevel kan jeg sige med sikkerhed, at du fortjener det bedste, fordi du er dig og fordi du er værdifuld som menneske, og fordi du er verdens vigtigste i dit liv. Du kunne overveje, hvad du tænker der er et godt parforhold og hvad du drømmer om? Måske kan disse overvejelser også give dig mere klarhed over hvad du vil byde dig selv fremover.

Jeg ønsker det bedste for dig og din kæreste!

Søren Johan Nielsen, Familie- og psykoterapeut

Se også:

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...