Eksmands fødselsdepressions
negative konsekvenser

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej.
Jeg skriver fordi jeg er i tvivl, om jeg skal tage min mand tilbage.
Vi har været sammen i 9 år og fået nogle børn som alle er under 4 år.

Min mand gik fra mig for 9 mdr siden, fordi han fik en fødselsdepression, men har først anerkendt den nu. Han faldt i et stof misbrug, han ikke kunne styre, og gik fordi han ville gøre mere skade end gavn. Hans egne ord.

Han skyndte sig ud og fandt en kæreste, som vi begge kendte, kort tid efter han gik, fordi han ville vise, at han godt kunne klare sig selv.

Min eksmand har forsøgt flere gange på at komme hjem igen, da det jo var hos os, han ville være. Men han var ikke ovre sin fødselsdepression eller havde styr på sit misbrug, så han gik hver gang efter et par uger.

Hans daværende kæreste var meget manipulerende. Løj om alt for at skabe konflikter mellem mig og min eksmand. Og 2 af gangene hvor han var gået hen til os, løj hun om graviditet, for at holde på ham. Og hun har isoleret ham for sine venner ved at lyve om, at hans venner havde valgt mig. Og hun har taget hans nøgler oppe til hans vens lejlighed, hvor han boede, så han blev tvunget til at komme hjem til hende og overnatte, da han ikke havde sin egen lejlighed, og han blev også smidt ud af sin ven, når han skulle have damer på besøg. Så ikke så fedt.

Han har så også været så god at få en tatovering involverende hende i en af sine narko-kogere, fordi de havde væddet. Og han skulle jo ikke tilbage til mig, hvilket jeg finder utrolig sårende.

Han har ikke kunne være der for vores børn. Og Jeg har måtte holde dem fra ham, da han mødte påvirket op.

Han er clean nu på 4 mdr og vil rigtig gerne hjem nu. Men jeg føler en kæmpe vrede og svigt. Vrede over at han har kunne behandle mig og drengene så dårligt ved at komme og gå, og ved at spille dobbeltspil mellem mig og hans daværende kæreste. Han var hende utro med mig, indtil han var lidt sikker på, at jeg godt ville ham. Og jeg vidste det godt.

Tatoveringen er jeg vred over. Den er så tegnet over nu, men bare det, at jeg ved, den har været der, er helt forfærdeligt i mit hoved.

Jeg føler et kæmpe svigt, fordi han bare gik fra os, og jeg er bange for, at han gør det igen. Jaah, jeg tror allerede, at han fik en start på en depression efter vores første barn, og vores andet barn var ikke helt planlagt og meget hurtigt efter. Og vi havde det svært i hele den periode, jeg var gravid anden gang.
Jeg var meget jaloux og var meget hæmmet og irriteret, og der begyndt min eksmand allerede at flygte til fodbold, og stofferne begyndte at komme ind. Den traumatiserende fødsel hjalp ikke på det.

Vi har hele vores forhold haft problemer med min eksmand og hans stoffer, men i perioder. Det har været rent penge-mæssigt, fordi han stiftede gæld. Det var ikke, fordi at stofferne overtog ham særligt. Men med det fulgt der også løgne.

Jeg ville rigtig gerne, at mine børn får mor og far. Men jeg er bare så vred og såret, og jeg ved ikke, hvordan jeg slipper det? Og jeg er bange for, hvad der sker, hvis han igen får det dårligt. Jeg har også selv lukket mine følelser inde for at beskytte mig. Så jeg har svært ved at mærke mine følelser rigtigt og er blevet deprimeret. Og jeg ved ikke hvordan jeg kan lægge det nag bag mig, som jeg er god til at holde på.

Jeg ved simpelthen ikke, om det vil være godt for os at finde sammen igen, fordi jeg sætter spørgsmålstegn ved alt.

Hilsen

Den forvirrede ekskone.

Svar

Kære brevskriver,

Tak for din henvendelse til os. Det rører mig at læse din fortælling, og jeg kan mærke dine frustrationer og svære følelser i det, du skriver. At føle sig svigtet og såret af en af sine nærmeste er så utrolig smertefuldt. Jeg er ked af, at du skulle udsættes for dette.

Når jeg læser om jeres forhold og om de seneste måneder, så fornemmer jeg, at det har været og fortsat er noget turbulent imellem jer. Jeg forstår dine overvejelser i forhold til, om du skal lukke ham ind i dit liv igen eller ej, og jeg tænker, at det er nogle rigtig vigtige refleksioner du gør dig; vigtige for dig og især også for jeres fælles børn, da det også handler om deres fremtid. Når det er sagt, så vil jeg gøre klart, at jeg hverken kan sige, at du skal gøre det ene eller det andet. Jeg har fået et indblik i din side af konflikten, men jeg kender ikke hans, og derfor kan jeg ikke sige præcis, hvad der er det rigtige for dig at gøre. Men jeg vil her forsøge at hjælpe dig til at blive klogere på dine egne tanker og følelser, i håb om at du må nærme dig en beslutning, der er rigtig for dig.

Er han i stand til at genopbygge din tillid?

Du skriver, at du er vred og såret, du føler dig svigtet og har svært ved at tro på, at han ikke skulle svigte dig igen. Du skriver også, at du føler dig deprimeret, og har lukket dine følelser inde og har svært ved rigtigt at mærke dig selv i alt dette her. Det er følelsesmæssige reaktioner, som du bestemt skal tage alvorligt og lytte til – og ikke noget som du ”bare” kan slippe.

For at et forhold skal kunne fungere for begge parter og vokse i positiv retning, er der behov for gensidig tillid, ærlighed og troskab. At genopbygge tillid ovenpå gentagne svigt tager tid, og det kræver, at I begge kan gå ind i sådan en proces med ærlighed og respekt for hinanden, og at han møder dig med forståelse for den smerte, han har påført dig. Når du beskriver, at han ikke har været der for dig og børnene, og flere gange er kommet tilbage for at smutte igen få uger senere, så kan jeg være i tvivl om, hvorvidt han er i stand til at gå ind i jeres forhold med du og børnene. Det er bestemt positivt, at han har været clean i noget tid, men det ændrer ikke på, at du kæmper med dine egne følelser i forhold til ham. Dine følelser er et resultat af hans handlinger over for dig og børnene, og dem har du af en grund. Jeg tænker, at hvis det på et tidspunkt skal lykkes mellem jer igen, så har du brug for en længere periode, hvor han kan bevise overfor dig og børnene, at han har ændret sig, at han er stabil, at han kan være ærlig, og at han respekterer dig og børnene. Og det er han nødt til at være klar over. Men som sagt kan jeg være bekymret for, om han – ud fra det du skriver – kan efterleve dette?

Dine børn har brug for tryghed, stabilitet og nærvær

Du skriver, at du ønsker, at dine børn skal vokse op med både en far og en mor. Det ønske forstår jeg, og det kan i mange tilfælde også skabe de bedste rammer for en god opvækst, når både mor og far er sammen om børnene. Der kan dog være situationer, hvor en forælder ikke er i stand til at påtage sig det ansvar at være en god far eller mor, og at det derfor kan gøre mere skade end gavn at leve et liv med en forælder, der svigter og ikke imødekommer børnenes behov. Selvom dine børn er så små endnu, så vil de sandsynligvis også være påvirket af den turbulens, der har været og er i dit og deres fars forhold. Dine børn har brug for tryghed, stabilitet og nærvær. Hvis deres far ikke formår over en periode at bevise, at han er i stand til at give dem dette, så kan den bedste løsning for dine børn være, at han ikke bliver en lige så stor del af deres liv, som du kunne have ønsket. Det er helt okay og forståeligt at sige fra overfor ham, når man som du og børnene har været igennem mange svigt. Det er også at passe på sine børn.

Opsøg hjælp til at bearbejde dine svigt – og pas rigtig godt på dig selv.

Uanset hvad du beslutter, så vil jeg råde dig til at opsøge hjælp fx hos en psykolog, en præst eller lignende. Svigt, som du har oplevet, kan desværre sætte sig dybt i os og kan være svære at bearbejde på egen hånd. Du har også mulighed for at ringe til Parvis’ gratis rådgivningstelefon på nr. 24 25 40 25. Telefonen har åbent mandage kl. 19-22, og her kan du vende din situation med en af vores rådgivere. Du er også velkommen til at skrive herind igen.

Såfremt du beslutter at fortsætte forholdet med din ekskæreste, vil jeg råde jer til sammen at få hjælp i form af parterapi, så I sammen kan få de bedste muligheder for at skabe et sundt fundament.

Mit sidste råd til dig er at passe godt på dig selv. Omgiv dig med mennesker du er tryg ved, som lytter og kan hjælpe dig med at tage den rigtige beslutning. Spørg dem om, hvordan de opfatter ham, og fortæl dem hvordan du har det. Når man selv står midt i en tornado, kan det være svært at se klart, og man kan have brug for andres perspektiver for selv at forstå situationen.

Jeg håber svaret her kan være dig til hjælp midt i det, du står i, og jeg ønsker dig og dine børn det allerbedste fremover.

Mange hilsner fra

Gratis sexologisk telefonrådgivning

Har du brug for hjælp til at håndtere sexologiske emner, kan du lige nu få en gratis rådgivningssamtale med parterapeut og sexologi-studerende Bente Fischer-Nielsen.

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Simone Kusk, Psykolog

Se også:

Min kæreste er langtidsledig

Til brevkassen Kære brevkasse. På forhånd vil jeg gerne beklage det lange brev, men jeg føler, der skal visse detaljer...

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...