Endt forlovelse/single mor

Kære singlemor

Tak for din mail. Hvor er jeg ked af at høre om din situation. Jeg forstår godt, at du er frustreret og ked af det.

Når jeg læser din mail, fornemmer jeg, at du er meget forvirret, og det kan jeg godt forstå. Det virker til, at jeres forhold i lang tid har været under prøve, og du oplever, at din (eks)kæreste sender blandede signaler. Når jeg læser din mail, virker det til, at I begge kan se det gode i jeres forhold, at I ønsker det bedste for jeres barn, men jeg fornemmer også, at I begge oplever vanskeligheder i jeres parforhold.

Du skriver, at han stadig er såret, efter du var ham utro for to år siden, og at han ikke stoler på dig. Når jeg læser din mail, virker det til, at han ikke til fulde har tilgivet dig for hændelsen og fået genetableret tilliden til dig. På samme måde fornemmer jeg, at du muligvis også oplever en mistillid til ham og er såret af ham. Du skriver, at han gik fra dig under din graviditet og efterfølgende kom tilbage. Derudover fremhæver du, hvor hårdt det har været, at han først frier til dig – og at han så forlader dig nu. Og det forstår jeg godt. Min pointe med dette er, at som jeg læser din mail, har I begge haft oplevelsen af at blive såret og mistet tillid til den anden, og at disse oplevelser stadig påvirker jer i dag. Jeg vil råde jer til at tale om disse hændelser, og hvordan de sårer jer i dag. Det, tror jeg, er det bedste fundament for ikke at lade disse hændelser stå i vejen for jeres parforhold.

Han slår op med dig, fordi han ønsker at hele såret på egen hånd og ikke trives i jeres parforhold, som det er nu. Det forstår jeg godt, at du bliver såret over. På den anden side læser jeg også, at du også har oplevet mistrivsel i jeres parforhold. At du har oplevet, at han ikke har været der for dig i jeres forhold, og at du på baggrund af dette også har brug for noget alenetid. Jeg ved ikke, hvad det bedste for jer er, men en pause imellem jer er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at jeres parforhold ender.

Omvendt læser jeg også, som tidligere skrevet, at I altid – i hvertfald før han slog op med dig – ender med at enes om at kæmpe for jeres parforhold. Du skriver også, at han ikke udelukker, at I skal finde sammen igen en dag. Det kan selvfølgelig været rart at høre – men omvendt også frustrerende, fornemmer jeg, da dette efterlader dig i uvidenhed i forhold til fremtiden. Hvis du ønsker, at I skal kæmpe for jeres parforhold, vil jeg råde dig til at fortælle det til ham og fortælle ham, at det er svært for dig at leve i uvisheden. Jeg kan ikke helt læse i dit brev, om han er helt afvisende for denne ide, men hvis det er, hvad dit ønske er, er det værd at afsøge, tænker jeg – også for jeres barn.

Du spørger ind til, hvad der er det bedste for dit barn, og det tænker jeg også, er det vigtigste at tænke i denne situation. Et barn har godt af – og brug for – et stabilt miljø at vokse op i. Her tænker jeg, at det bliver – ligesom det er for dig og din partner – svært og uforudsigeligt for jeres barn, hvis I flere gange går til og fra hinanden og jeres forhold. Så med det bedste for jeres barn i tankerne er det naturligvis at foretrække, hvis I kan indgå et stabilt forhold med hinanden, men hvis ikke – vil det måske være bedre for jer og jeres barn at opbygge et stabilt forældreskab på anden vis. Det er mine tanker.

Jeg håber, at du finder frem til, hvad du ønsker for dig og dit barn. Jeg vil ønske dig og din familie alt godt.

Hilsen