Er jeg udsat for psykisk vold?

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej

Jeg skriver, fordi jeg er i syv sind og virkelig knust indeni. Jeg har været sammen med min kæreste i 3 1/2 år, hvor der har været et år imellem, hvor vi har været “separeret”. Vores forhold startede med en stormende forelskelse og en graviditet efter blot tre mdr. Han er sømand, havde ingen børn og jeg havde to hjemmeboende teenagere. Han ønskede virkelig dette barn. Vi blev enige om at beholde det, men kun hvis han ville gå i land og finde et arbejde, da jeg ikke ønskede at stå med alt selv. Det lovede han mig, at han ville og det kunne han godt forstå.

Vi flyttede sammen tre måneder inden jeg skulle føde. Her begyndte han at vise sider af sig selv, som bekymrede mig. Han havde en “lusket” adfærd med hensyn til kvinderne på hans facebook. Det var som om jeg skulle gemmes væk, og han ikke rigtig ville stå ved forholdet. Han havde ofte røde øjne, som han undskyldte med allergi – han havde et stort forbrug af alkohol, og en dag fandt jeg en taske med joints. Pludselig var der nogle ting, der gav mening. Hans løgne gav mig utryghed og også jalousi… hvem var han egentlig? Jeg begyndte at tjekke hans tlf og mail (ved godt det er forkert) men han løj for mig. Her fandt jeg ud af, at han flirtede med dem han kaldte veninder på facebook. Han bagtalte mig også til dem, som han også gør til hans familie. Det gjorde og gør mig så ked af det indeni. Han er utrolig god til at forsvare hans løgne med, at det er min skyld. Det er jeg efterhånden begyndt at tro på. Jeg har glemt hvem jeg er, hvad jeg står for. Jeg er så ulykkelig indeni.

3 uger efter vores barn blev født, forlod han mig efter en konflikt, hvor jeg havde fået nok af at se på hans alkoholindtag. Vores barn blev syg og jeg var inde og ude af sygehuset med ham. Det viste sig efter 2 måneder, at han havde en tarmsygdom som krævede en operation. En hård tid med meget lidt søvn, også hård for mine andre børn, da min opmærksomhed ikke var stor nok. Den ene af mine børn er autist.

Jeg kæmpede på sidelinjen med det fælles hus vi boede i, da jeg nu stod med alt for mange udgifter alene. Min kæreste krævede, at jeg var på Skype med den lille, så de kunne have kontakt når han ikke sejlede. Jeg sagde, at det ikke gav mening med et spædbarn. Han slæbte mig i amtet med en advokat. Jeg var skakmat økonomisk og måtte forklare mig ud af det hele til amtet. Det endte med, at han ikke kun kræve Skype kontakt pga. vores barn var et spædbarn og at han faktisk kunne se ham mindre, end den kontakt de havde i forvejen.

Efter turen i amtet begynder vi at finde sammen stille og roligt igen. Jeg flytter dog i andet lejet hus, da jeg ikke vil risikere at stå samme sted økonomisk igen. Vi har så af anden omgang været sammen i 1 1/2 år, hvor der stadig har været løgne fra ham og mistro fra mig. Jeg har fundet ud af, at svigermor har været den der hyrede en advokat imod mig. Min svigerinde opfordrede ham til gemme mine sms om jalousi og bruge dem imod mig, så han kan få forældremyndighed over vores barn. Hun mener, at jeg er sindssyg jaloux, da jeg ikke vil acceptere, at han skriver med hans eks. De holder ham opdateret omkring hende. Hans mor har også en anden af hans ekskærester til at overnatte, og passe deres hus, når de er på ferie. Hans mor styrer hans økonomi og adgang til alle hans konti. Når der skal lægges lån om osv er hun med i banken. Han ejer på 10’ende år et hus 150 m fra hans mor på Sjælland, hvor han kommer fra. Jeg bor i Jylland. Føler jeg kæmper så meget med mistro – modstand fra svigerfamilie, og så er jeg faktisk i tvivl, om han egentlig elsker mig?

Føler jeg er en skygge af mig selv efterhånden. Jeg har mistet stort set alle mine venner igennem det hele. Er begyndt at tænke på, om han udnytter mig for at få forældremyndigheden?
Jeg elsker mine børn højere end livet og de fortjener en lykkelig mor.

Kh en ulykkelig mor og kæreste.

Svar

Kære ulykkelige mor og kæreste

Tak for dit spørgsmål til brevkassen.

Hvor lyder det bare hårdt alt det, du har gået igennem, og det du står i nu. Jeg kan godt forstå, at du føler dig alene, og synes at situationen er rigtig svær.

Jeg har jo kun historien fra din vinkel. Men uanset de faktiske begivenheder, har du en oplevelse af:

At du har glemt hvem du er
At du har glemt hvad du står for
At du er ulykkelig indeni
At du er blevet løjet for
At du er begyndt at tro på, at det hele er din skyld
At du føler dig som en skygge af dig selv
At du har mistet dine venner
At du er i tvivl om, hvorvidt du er blevet udnyttet

Og du ved rent faktuelt, at din kæreste ikke holdt sit løfte om at holde op med at sejle, du er blevet løjet for, bagtalt, og trukket i retten. Jeg synes at du skal læse denne artikel fra mødrehjælpen om psykisk vold i et parforhold og se, hvor meget du kan genkende herfra.

Det jeg hæfter mig ved, er den manipulerende adfærd, at han får dig til at føle du ikke er god nok, at du socialt set er blevet isoleret med mere. Skriv gerne i chatten hos mødrehjælpen, hvis du har brug for at finde ud af, om det du har levet i kan karakteriseres som psykisk vold.

Under alle omstændigheder lyder parforholdet ikke sundt for dig. Og nej, dine børn fortjener bestemt ikke en ulykkelig mor, ligesom du også selv fortjener at blive set og mødt med kærlighed og respekt.

Jeg håber, du vil søge professionel hjælp til at komme godt ud af parforholdet, og til at I får bedst muligt samarbejde om jeres fælles barn fremadrettet. Du kan evt. ringe til vores gratis parrådgivningstelefon, der har åbent hver mandag aften. Når du er i tvivl om, hvorvidt han kunne finde på at søge forældremyndigheden over jeres barn og løbende har samlet dokumentation til egen fordel, er det også vigtigt, at du har en lovkyndig med ind over, der kan vejlede dig. Du kan finde forskellige muligheder for det her.

Med venlig hilsen

Rebecca Schønherr Thomsen, Psykolog, forfatter og foredragsholder

Se også:

Min mand er misbruger

Til brevkassen Kære Parvis Jeg skriver, fordi jeg er fortvivlet. Jeres læsere og brevskrivere er nok lige så fortvivlet, som...