Vi skal giftes og nu foreslår min forlovede, at vi skal have en trekant.
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Kære Parvis…
Jeg skriver til dig i dyb frustration over min nuværende og uholdbare situation og håber meget du kan hjælpe mig lidt på vej…
Jeg er gift på 16. år med en smuk, sød kone og sammen har vi 2 børn på 9 og 12 år. Jeg har altid ment, at jeg havde det perfekte forhold. Vi passede godt sammen, har det super hyggeligt og forstår hinanden rigtig godt, men når vi kommer op i soveværelset, så går det galt. Jeg har altid været meget glad for sex og har altid glædet mig til at skulle udforske denne verden på kryds og tværs. I det første år af vores forhold havde vi ret god (ikke fantastisk) sex, og jeg tænkte at vi skulle udvikle os herfra.
Men det gik kun den anden vej… Det blev mere og mere kedeligt trods ihærdige forsøg fra mig. Til sidst blev det bare en slap krop, jeg kunne kaste mig på efter behov. Min kone tog aldrig initiativ, og jeg blev mere og mere frustreret. Begyndte at styrketræne meget og gøre mig selv lækker for hende, men lige lidt hjalp det. Hver gang jeg prøvede at kommunikere med hende om dette, kunne hun ikke sætte sig ind i, at jeg havde dette behov, gjorde lidt grin med det og sluttede næsten altid snakken med at sige: “Jeg tror du skal finde dig en ny kone, skat…”
Jeg føler ikke, jeg har sex med min kone, jeg føler det som om, jeg voldtager en bevidstløs kvinde – det er virkelig ubehageligt.
Så for 2 år siden sagde jeg så til hende, at nu havde jeg prøvet alt, så nu lukkede jeg ned for alle mine sexuelle følelser overfor hende og ville ikke tage nogen initiativer, før hun havde vist, at hun ville mig. Siden da er det blevet til en quickie i ny og næ, men udelukkende for at få “lettet trykket” og har intet med elskov at gøre.
For et halvt år siden begyndte jeg at få tanker omkring, at jeg håbede hun ville finde en anden mand, så jeg kunne slippe ud af det mareridt her og få den tilværelse, jeg drømmer om og har stort behov for. Jeg forestillede mig ofte, at hun pludselig stod og sagde, at hun nu ville forlade mig, og tanken virkede meget tiltrækkende… Så jeg tænker ikke, der kan være meget kærlighed tilbage.
For 1 måned siden mødte jeg så en pige til en fest, som jeg svingede rigtig godt med. Vi begyndte at skrive sammen efter det og fandt ud af, at vi havde utrolig meget tilfælles. Vi mødtes nogle gange og blev vildt forelsket i hinanden og har haft sex en del gange nu. Det er fuldstændig fantastisk sex – langt bedre end de vildeste fantasier jeg har haft, og hver gang ligger vi og putter og nusser bagefter. Jeg har virkelig stærke følelser for hende… Hun har nu bekendt at hun gerne vil mig som fast partner…
Men min kone fandt ud af, at vi skrev sammen, og jeg fortalte hende alt, men hun er villig til at tilgive mig og tage kontakt til en sexolog i håb om at redde ægteskabet. Men jeg har ikke lyst til hverken hende eller sexolog…
Så hermed mit dilemma: Skal jeg blive ved min kone og kæmpe for at opnå det, jeg har lyst til/behov for, velvidende at det aldrig har været der, eller skal jeg lade mig skille fra min kone gennem 16 år og “prøve lykken” med den nye?
Håber meget i kan hjælpe mig med et godt svar 🙂
Kære…
Tak for dit brev til os. Jeg forstår, at du står i et svært dilemma. Godt nok er det nu et stykke tid siden, du har skrevet, så måske er din virkelighed allerede anderledes, end du beskrev. Jeg vil forsøge at komme med nogle perspektiver på dit dilemma med håbet om, at du vil kunne bruge det til at træffe den beslutning, der føles mest rigtig for dig.
Du står lige nu i en situation, hvor du virkelig er blevet forelsket. Det er super dejligt, ingen tvivl om det! Det må være, som du også beskriver, dejligt at mærke, hvordan det føles at have sex, når begge giver og tager imod og involverer sig 100%. Jeg tænker, at du måske oplever det som en mand, der har vandret i ørkenen i lang tid og pludselig møder vand. Sex er, i mine øjne, nødvendigt for at man kan føle sig elsket og accepteret og for at et parforhold kan eksistere på bedste vis.
Det lyder, i dit brev, som om du har forsøgt meget i dit ægteskab for at kunne leve med at din kone tilsyneladende ikke har nogen sexlyst, måske alt? Har du tænkt over, hvad der evt. holder dig tilbage fra at lade dig skille fra hende? Har du spurgt dig selv, hvis du kunne få det sexliv du drømmer om med din kone, ville du så blive hos hende? Måske er det nogle spørgsmål du kan stille dig selv, hvis ikke du allerede har gjort det?
Jeg tænker på, om I sammen har forsøgt at tale om, hvad der er god sex for din kone? Ofte ligger der andre ting i vejen, som slet ikke har noget med sex at gøre. Hvis I, gennem samtale eller terapi, kunne få kastet lys over dette, så kunne det måske hjælpe til en anden form for nærhed og derigennem lyst til sex.
Dette er jo kun forslag. Hvis du ved med dig dig selv, at du har gjort alt i din magt for at få det til at lykkes i ægteskabet og alt indeni føles dødt i forhold til din kone, at du ikke syntes, I har mere at bygge på sammen, så tænker jeg, at det kan være rigtig svært at komme videre med hinanden. Der vil jo altid være perioder i et ægteskab, hvor man skal kæmpe på viljen, fordi følelserne syntes væk. Det tænker jeg også at du selvfølgelig ved efter 16 års ægteskab.
Jeg læser dit brev, sådan at du næsten allerede har gjort op med dig selv, at du vil skilles. Der er bare så utrolig mange følelser forbundet med en skilsmisse, som man ikke kan forberede sig på, og jeg kan kun anbefale ikke at gå direkte fra et ægteskab videre ind i et nyt forhold. Det vil sløre/forsinke dine følelser af den reelle sorg og det tab det faktisk er og kan samtidig gøre skilsmisseprocessen væsentlig mere kompliceret for både dine børn og din kone.
Lige nu er du meget forelsket, hvilket er dejligt, men dermed følger også en smule galskab. Forstået på den måde, at man ikke tænker helt klart pga. af de kemiske processer, der foregår i hjernen. Måske oplever du så stor en lettelse over endelig at blive mødt i et helt grundlæggende behov, at det skygger for, hvordan du reelt har det med tanken om at blive skilt?
I dit nye forhold vil det også blive hverdag. Det ved du selvfølgelig godt, men i denne hverdag skal du også forholde dig til de ting, der følger efter en skilsmisse. Måske kan dit nye forhold sagtens bære det, men jeg ved med stor sikkerhed, at der altid dukker følelser op, som du skal bruge tid og energi på at bearbejde og som vil komplicere dit liv, især når du går direkte fra et forhold til et andet.
Det kan være en smerte over savnet til dine børn eller savnet over ikke at være sammen med det menneske, som du har delt 16 år af dit liv med og dermed har mange minder og traditioner med.
Jeg ved ikke, hvad der er det rette for dig, men vælger du skilsmisse, tænker jeg, at du også skal overveje, hvilke vilkår der er mest gunstige for et nyt forhold at bygge en hverdag op omkring?
Måske er det godt at få etableret en god hverdag for dig og dine børn, samt en forhåbentlig god relation til din ekskone, før du skal forholde dig til også at inkludere en ny partner i dit og børnenes liv?
Måske er dette ikke helt det svar, du havde håbet på? Det ville være nemt for mig at svare, at du bare skal gå med den nye forelskelse, når den er der, det fortjener du! Det tænker jeg så absolut at du gør, men de andre ting er også, i min verden, reelle ting, som du må forholde dig til.
Håber du kan bruge dette i dine refleksioner videre frem.
Med ønsket om det bedste.
Bente Mathiesen,
Lærer og familieterapeut
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...