Er min kæreste afhængig
af computerspil?

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej

Min kæreste spiller computer mellem 6 og 12 timer i døgnet. Jeg er i tvivl, om han er afhængig eller jeg bare er for nervøs. Han var for 3 år siden (før vi blev kærester) deprimeret. I den periode lavede han ikke andet end at spille og måtte derfor gå nogle semester om på sin uddannelse. Siden er han stille og roligt blevet mere aktiv.
I efteråret begyndte han til boldspil og brætspil, så han var afsted tre aftener om ugen. Jeg tror også han kom til alle sine forlæsninger. Det vil sige han var på uni 8 timer om ugen. Han læste dog kun lige op til eksamen. Det har ikke lykkes ham at blive en del af en studiegruppe, hvilket gør ham meget ked af det. Han er klog, så han består overraskende mange eksamener i forhold til sin indsats.

Efter corona er han tilbage til ikke at deltage i nogen form for undervisning eller at læse, da han ikke kan motivere sig selv hjemme fra. Hans fritids aktiviteter er naturligvis også aflyst. Han passer dog sit fritids arbejde et par gange om ugen. Hver aften laver vi mad sammen. Ellers gør han ikke noget, jeg ikke beder ham om. Vi går en tur, har sex eller ser film, når jeg siger vi skal. Efter gentagene opfordringer udfører han huslige pligter, men kun en ting om ugen fx. hvis jeg har bedt ham om det 3 gange, bruger han 10 min på at støvsuge.

Jeg er bekymret for hans uddannelse og vores forhold. Hvordan får jeg ham til at passe sit studie og tage initiativ i vores forhold?

Svar

Kære Brevskriver

Tak for dit brev og dine spørgsmål. Dit brev vidner om store bekymringer hos dig; bekymringer, som handler om din kærestes situation, livsstil og trivsel; og bekymringer i forhold til jeres forhold og fælles samliv og fremtid sammen.
I dit korte brev giver du mig en beskrivelse af din kærestes situation og historie, som vidner om en ung mand, der har haft det svært i livet, og som stadig ikke trives helt i sit liv, og som også er ret ramt af corona-nedlukningen. Og det lyder meget til, at din bekymring for ham ’har noget at have sig selv i’. Du er i tvivl om, hvorvidt han har udviklet en slags spilleafhængighed, og du spørger efter, om du mon er for nervøs i forhold til dette spørgsmål? Det er ikke muligt for mig at svare på, om din kæreste er havnet i en decideret spilleafhængighed, hvor gaming har taget så meget styring over ham, at han ikke længere har kontrol over sit liv og sit behov for at spille. Der er dog noget i dine beskrivelser, som giver mig billedet af en ung mand, som bruger gaming som et fristed; et sted, som han flytter (flygter) ind i for at finde sig en slags frirum og et fristed fra noget, som er svært for ham og udfordrer ham i livet. Og corona-udfordringerne har ikke gjort noget nemmere for ham. Dette er selvfølgelig tolkninger fra min side af, ud fra det, du skriver. Og – her er det vigtigt for mig at sige, at den eneste, som kan sige, om disse tolkninger er rigtige, er din kæreste, som er den, som ved, hvordan han har det, og hvad hans situation er.

Overvejelser omkring gaming

For mig at se er der tale om et relativt stort tidsforbrug på gaming (6 til 12 timer i døgnet) fra din kærestes side af; et tidsforbrug som selvsagt tager tiden væk fra noget andet, som tiden ville kunne bruges til i stedet (f.eks. sammen med dig, andre og studie osv), og der må være en grund til, at din kæreste prioriterer, som han gør. Nogle af de store spørgsmål ind i dette i forhold til din kæreste er:

  • Hvorfor ønsker han at bruge så meget tid på gaming?
  • Hvad er det, det giver ham?
  • Hvilke behov får han opfyldt ved at spille?
  • Hvad er det, som han ’slipper væk fra’, når han spiller? Hvad er det, som han får ro fra og i, når han spiller?
  • Ser han selv sin gaming som et problem – eller ser han det som det modsatte?
  • Og – et vigtigt spørgsmål i forhold til hans forbrug: Spiller han alene – eller spiller han sammen med andre
  • Opfylder gaming et socialt behov hos ham – eller bliver han endnu mere isoleret med sig selv og sin egen ’verden’ i sin gaming?

Der er rigtig mange vigtige spørgsmål her, som det alene er din kæreste, som kan svare på, men som er vigtige for jer at få snakket om.Jeg tænker, at det for dig må være meget vigtigt at komme mere indenfor hos ham i forhold til alle disse spørgsmål og prioriteringer fra hans side, og at det må være vigtigt for din kæreste, at han får givet dig noget mere forståelse for, hvad det er, han går og tumler med, og hvad gaming betyder for ham og giver ham – lige nu; og at han dermed også kan få en oplevelse af måske at blive mere forstået af dig og bedre forstå sig selv. Det kan også hjælpe dig til at forstå noget mere om, hvordan han reelt har det, og hvad det er, gaming giver ham og betyder for ham (og om det måske i praksis udøver magt over ham i en slags spilleafhængighed). Men – det kan bestemt også hjælpe din kæreste til at forstå noget mere af, hvad det er, der bekymrer dig, og hvorfor det bekymrer dig, og hvad det er, du er usikker på, og hvad det er, du savner fra ham og føler dig alene og efterladt i fra hans side af osv.

Initiativ

Jeg fornemmer i dit brev, at i din optik tager hans gaming så meget af hans tid og engagement, at det tager ham rigtig meget væk fra dig og jeres forhold – og væk fra hans engagement i jeres parforhold og livet generelt – og hans studie. Men – samtidig lyder det til, at det initiativ og det engagement, som du efterlyser hos ham i forhold til at tage del i studiet og jeres samliv og hjem m.v., det kan han faktisk praktisere i sin gamingzone, som han giver meget engagement, og som nemt kan få ’tag i hans initiativ’. Hvis det er sådan, det er – at han faktisk har meget initiativ og engagement i sin gaming, så vidner det om, at han stadig har noget initiativ i sig – noget som kan aktivere ham; og at han har en evne til at engagere sig i noget! Dette initiativ og engagement er vigtigt at se som potentiale for noget initiativ og engagement ind i andre sammenhænge i hans liv, som faktisk også ER vigtige for ham (f.eks. jeres forhold!). Her er der noget at snakke med ham om.

  • Hvad mon det er, der gør, at hans engagement og initiativ hurtigt kan finde vej til ham i hans gaming – mens det er meget sværere for ham i studiet og i hjemmet og i forhold til samlivet med dig?
  • Hvad er det, der er svært for ham, og som lukker ham ned i forhold til initiativ i jeres samliv og på studiet?

Du har et ret stort og meget forståeligt ønske om at se noget mere initiativ fra din kærestes side – både i forhold til hans studie og i jeres hjem og fællesskab med hinanden. Jeg hører også i dine beskrivelser, at du synes, at det er ret svært, at han bidrager med så lidt i forhold til huslige pligter, og at det er noget tungt for dig, at du skal bede ham så meget og gentagne gange om at gøre konkrete ting i jeres hjem, som du ser som fælles ansvar. Det er tungt for dig, at han kun går med på at gå en tur, se en film sammen med dig og dyrke sex, når det er på din opfordring. Du savner hans initiativ og engagement i dig og jeres fælles liv. Det er meget forståeligt, at dette ligger tungt på dig, og at du derfor spørger, hvad du kan gøre for at få din kæreste til at passe sit studie og tage mere initiativ i jeres forhold.

Som lidt af et svar på dit spørgsmål vil jeg sige, at du kan gøre meget ved at snakke med ham om det, der er vigtigt for dig i forhold til hans liv og trivsel, og om det, som bekymrer dig; og ved at spørge ind til ham og hans tanker, følelser og situation. Og du kan gøre meget ved at sætte ord på, hvad du går og tumler med, savner og ser af problemer og er bekymret for og ked af i forhold til ham, jeres parforhold og det, som er svært for dig. Men – det er vigtigt for mig at få sagt til dig, at du ikke kan vælge for din kæreste og fikse det, som er sværest at deale med for ham og gøre noget ved i hans liv. Du kan ikke fikse det, som faktisk ligger på hans banehalvdel, som noget, der skal gøres noget ved og ændres på i hans liv. Du kan ikke tage ansvar for det, som reelt er hans ansvar at gøre noget ved. Det, jeg prøver på at sige, det er, at din kæreste selv må tage ansvar for og gå ind i det, som er hans udfordringer og problemer; det som skaber mistrivsel for og hos ham.

Jeg ved ikke, om din kæreste selv vil sige, at han mistrives og mangler initiativ og engagement i livet generelt, men hvis han er enig i dette (og I kan få en fælles forståelse for, hvad det er, der er problemfyldt og svært), så er det hans ansvar at arbejde med det og gøre noget ved det; f.eks. ved at opsøge en psykolog eller terapeut – og med din støtte og opbakning.

Din kærestes eget ansvar

Hvis din kæreste har udviklet en spilleafhængighed, så er det ham, som må indse det og tage det på sig og gøre noget ved det – både for sin egen skyld og for din og jeres parforholds skyld; og opsøge hjælp til at komme ud af det – selvfølgelig med din støtte (se f.eks.: https://ludomani.dk/gaming). (Det er en ret kendt sandhed, at folk, der er havnet i et misbrug først kan hjælpes i det øjeblik, de erkender deres problem og tager ansvar for sig selv og for problemløsningen – og opsøger hjælp. Sådan er det også i forhold til spilleafhængighed.)

Hvis han har mistet taget i sit engagement i sit studie og savner en studiegruppe, så er det ham, der må se det i øjnene – handle på det og arbejde med det og opsøge hjælp til dette (f.eks. via studievejlening, studenterhjælp m.v.) – med din støtte selvfølgelig.

Hvis han er havnet i noget depressionsagtigt igen, så er det ham, der må forholde sig til det og gøre noget ved det og opsøge hjælp hos sin læge, terapeut eller psykolog.

Hvis han har mistet noget evne til at engagere sig i jeres parforhold og i jeres hjem, så er det ham, der må ud af busken – og inddrage dig i det – og arbejde med, hvad det er han er ramt af, og hvad det er, der skal til for at noget kan ændres, og hvad det er han har brug for din hjælp og forståelse i m.v.

Du kan ikke fixe din kærestes problemer

Din vigtigste opgave er at snakke med ham om det hele – fra din banehalvdel af; ud fra dine bekymringer, din omsorg for ham og jeres parforhold og dig selv; og ud fra det, som du har svært ved at leve i og med. Det, som du kan, det er at sige, hvordan du har det, og hvad du har brug for, og hvad der er svært for dig i den nuværende situation.

Med andre ord: Du kan og skal ikke fikse din kærestes grundlæggende problemer og udfordringer i livet, men du kan tilbyde din hjælp og dit fulde nærvær og støtte i, at han får gjort noget ved det, der skal gøres noget ved – her og nu.
Jeg vil gerne opfordre og opmuntre dig til at tage en snak med din kæreste (igen?) om det, som fik dig til at skrive dette brev til brevkassen. Du kan eventuelt vise ham dit spørgsmål og mit svar her til ham.

Det er vigtigt, at I ikke kommer til at stå ’hver for sig’ – med den anden som en modspiller i det, som er svært for jer (svært for jer hver for sig og i jeres parforhold), når I skal snakke om alle de svære ting. Det er vigtigt, at I kan snakke om det, som er svært for jer hver især, og som udfordrer jer og jeres parforhold, uden at I kommer (for meget) i konflikt over det. Det er ofte ret svært, fordi der er så meget på spil, og fordi man så hurtigt kan komme til at føle sig angrebet, forkert og misforstået osv.

Jeg vil derfor gerne give jer en god opfordring til at snakke med en parterapeut, som kan hjælpe jer med at få snakket jer godt ind i tingene sammen, så I kan finde de gode veje og muligheder for jer sammen, og så I kommer til at stå med følelsen og oplevelsen af – hver især, at ’den anden’ forstår mig og vil hjælpe mig og give mig plads og støtte osv.

Jeg vil ønske dig og din kæreste og jeres parforhold alt godt. Hvis du har brug for at få noget uddybet eller har flere spørgsmål, er du velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

Frank Risbjerg Kristensen, Teolog og psyko-, par- og familieterapeut

Se også:

Min mand er misbruger

Til brevkassen Kære Parvis Jeg skriver, fordi jeg er fortvivlet. Jeres læsere og brevskrivere er nok lige så fortvivlet, som...