Et stort rod efter utroskab

Kære ven

Tak for dit spørgsmål til brevkassen, det er fantastisk at du fortsat har mod og kræfter til at kæmpe for jeres forhold, ved også at søge råd fra andre. Det er godt at du bliver ved med at søge svar, og ikke gemmer din smerte og frustration inden i dig selv.

Jeg kender desværre ikke jeres historie, ud over at jeg kan forstå at din mand har været dig utro, men jeg ved ikke hvor lang tid det er siden, hvor lang tid I har været sammen, eller om I har børn. Men når jeg læser dit brev kan jeg forstå og mærke at du stadig er meget trist og ulykkelig over det, og ikke kan finde ud af om du skal blive og kæmpe, eller om du skal gøre det forbi med ham.
Som sagt kender jeg ikke omstændighederne omkring din mands utroskab, og derfor kan jeg ikke give dig konkrete råd omkring det, det håber jeg der er andre der har gjort, jeg kan kun give dig råd om, hvad du kan gøre ud fra hvordan du beskriver det i brevet.

Spørgsmålet om du skal forlade ham kan kun du svare på, du er den eneste, der kender ham og dig selv, og kun du ved, hvad dine følelser er for ham. Men når du skal beslutte det, synes jeg du skal stille dig selv nogle spørgsmål om dig selv og jeres forhold: Er han værd at kæmpe for, kan du se dig selv sammen med ham i fremtiden, med jeres historie, er det muligt for dig at få genoprettet trygheden i jeres forhold, eller kan du bedre se dig selv uden ham.

Som sagt ved jeg ikke, hvor længe det er siden, han var dig utro, men på et tidspunkt skal du vælge, om du vil blive ved med at være offer for noget, som har været rigtig svært, eller vil du forsøge at komme videre. Det betyder noget, fordi du har brug for at rejse dig og komme videre, enten med eller uden din mand, så derfor er dit spørgsmål meget relevant. I har begge et ansvar for at finde ud af om utroskaben skal fortsætte med at være overskriften over jeres samliv, eller om I vil forsøge at skabe en ny overskrift sammen.

Når jeg læser dit brev, kan jeg mærke, at du stadig er meget såret, og helt har mistet tilliden til din mand. Du beskriver hvordan du er opmærksom på alt, hvad han gør og siger, og hvad han ikke gør og ikke siger, – måske mere end du var før utroskaben. Det er alt sammen tegn på, at du er meget opmærksom på, om du kan se tegn på, at han elsker dig, eller måske stadig har en anden.

Når man som du er blevet svigtet, og tilliden er brudt, sker det ofte at man kommer til at se spøgelser alle vegne, og tolker meget både på hele hans adfærd og jeres tid sammen. Ved utroskab bliver tilliden og nærheden brudt, og det kræver tid og arbejde at genoprette det.

Din mand har formentlig ret i, at hvis han ikke ville jeres forhold, ville han ikke være i det, men jeg tror han helt har fejlbedømt hvor meget usikkerhed og utryghed, der skabes af løgne og tillidsbrud.
For ham er det et overstået kapitel, ikke af ond vilje, men han tænker formentlig, at når han nu har brudt med den anden, kan han ikke rigtig forstå, du ikke kan forstå at han har valgt dig, og at du så kan komme videre. Det er vigtigt at han kommer til at forstå alvoren i, hvad der er sket med dig og jeres forhold, at man ikke kan bryde ens nærmestes tillid uden at det har store omkostninger. Det er nødvendigt, at du får fortalt ham om, hvad det har gjort ved dig, hvilke følelser det har vakt i dig, hvordan du hele tiden er i tvivl om hans følelser for dig.

Det kommer til at tage lang tid for dig at finde tilbage til den gamle tryghed, og der er det først og fremmest vigtigt, at du anerkender, at det ikke er dig, der er noget galt med, men det er relationen mellem jer, der er brudt. Når den relation skal heles igen, er det først og fremmest vigtigt at finde ud af, hvad der er gået galt, hvad der gik forud for utroskaben, og hvad grunden var til at din mand valgte at være sammen med en anden kvinde.

For at kunne hele jeres forhold må I sammen og hver for sig finde ud af, hvor stor skaden er på jeres forhold, og hvordan I hver især ser på det. Også her er der spørgsmål, I må stille jer selv: Er det muligt for jer at leve videre sammen, er I begge villige til at tage de skridt, der skal til for at få det til at fungere? Vil I hinanden så meget, at I vil kæmpe for det, selvom det måske kommer til at koste. Det er en kamp, der er værd at kæmpe, for hvis I vil arbejde for det vil I komme styrkede ud af det.

Hvis I begge gerne vil fortsætte jeres ægteskab, er det først og fremmest vigtigt, at I kan skabe tillid til hinanden igen. Du beskriver meget fint, hvordan du tænker, fornemmer og forsøger at spørge ham, om han elsker dig. Men det er svært for dig at tage imod hans kærtegn, og det han siger. Det er derfor vigtigt, at du forklarer ham, at du i en periode har brug for at du kan få lov at spørge, og har brug for at mærke hans kærlighed, både med ord og i handling, igen og igen, og igen gennem lang tid, indtil du pludselig ikke har brug for det mere. Måske synes han, I er kommet videre, men det tager lang tid, og mange ord og handlinger for at du kan tage imod det og tro på ham.

Du ved bedst, hvad der giver dig tryghed, og det skal du sige til ham, så han ved, hvad du har brug for. Han kan ikke gætte sig til det, og det han forsøger lige nu virker ikke. Jeg fornemme at han gerne vil dig, men famler i blinde i forhold til at give dig det rigtige, det må du hjælpe ham til.

Jeg fornemmer på dit brev, at der er sagt mange ting, som har gjort ondt, og at der har været mange løgne og fortielser. Det skal I have snakket godt igennem for at kunne starte forfra.
Jeg er ikke sikker på, at det er noget, I selv kan arbejde jer igennem, så måske vil det være en god ide at finde en terapeut eller psykolog, som har forstand på kommunikation og relationer, som kan hjælpe jer videre.

Jeg håber, du har fået noget, du kan bruge i mit svar.
Held og lykke med det.

Med venlig hilsen