Finder vi sammen igen?

Kære parvis,

Jeg skriver til jer, fordi jeg lige nu ligger med et knust hjerte og en masse braste drømme.

Min kæreste gennem 3,5 år, har netop fortalt mig, at han ikke længere kan mærke sig selv og at han ikke har nogle kæreste følelser for mig længere. Og har nu gjort det forbi.

Vi flyttede sammen for 1,5 år siden. Jeg flyttede 100 km for at komme ind til ham, og skulle starte med at studere, på hans opfordring om, at forfølge min drøm. Han lovede at han ville hjælpe mig både personligt men også økonomisk. Og alt er gået efter planen, selvom jeg stadig har 1,5 år tilbage af mit studie.

Han er advokat og arbejder meget og har altid gjort det, og han siger blandt andet at en af grundende til, at han ikke længere kan se os sammen er fordi han føler jeg sidder hjemme og venter på ham. Hvilket ikke er tilfældet, men i og med at jeg studere har jeg jo bare mere fritid end ham.

Derudover dalede vores sexliv – i starten fordi han følte sig stresset på arbejdet, og senere blev det nok bare til at vi kom langt fra hinanden på den front. På andre planer har vi været enormt omsorgsfulde og kærlige. Kysser og krammer meget og gik altid i seng samtidig. Snakkede og vores dag osv. Og har altid været gode til at tage på weekend getaway mm.

Da han gjorde det forbi, pakkede jeg en taske og tog hjem til min mor, var der i nogle dage og kom så hjem igen i håbet om, at han havde skiftet mening, men desværre. Jeg tog så yderligere ud i 5 dage og tog ikke kontakt til ham, men han skrev til mig på 4 dagen for at høre, hvordan jeg havde det.

Jeg kan se, at han er enormt berørt og græder også en del, men han lyder ikke til at han er villig til at arbejde for os. Lige nu virker han skiftevis kvalt over det hele og samtidig afklaret.

Jeg sagde til ham i går, at jeg ville pakke så meget jeg kunne, og så bo hos min mor, indtil at jeg kunne finde noget andet. Det var som om, at det hele gik lidt op for ham der, og han græd ret meget i morges inden han gik ud af døren, fortalte mig, hvor meget jeg har betydet for ham og at vores 3,5 år har været de bedste i hans liv.

Jeg går nu rundt med ondt i maven over at skulle pakke mine ting og flytte ud, når jeg jo aller helst vil blive hos ham. Jeg håber lidt, at han kan indse hvad han mister, når han kommer hjem til en forholdsvis tom lejlighed. Jeg håber, han får ro og noget tid til at reflektere og måske tage det hele op igen. Men hvad er chancen for det? Er det overhovedet muligt, at han først indser hvad vi havde når jeg er væk? Kan det virkelig passe, at noget som var så godt bare kan ende? Og kan det virkelig passe at han ingen følelser har længere? Han nævnte også flere ting som at der var flere ting vi skulle ha’ været bedre til, feks. At gå mere ud og drikke os fulde og have involveret hinanden mere i hinandens vennekreds. Men alle de ting, er jo ting man kan nå endnu. Alle tingene er jo ting man kan snakke om og lave om, det drejer sig jo i mit hoved om bagateller.

Min mavefornemmelse siger mig, at vi ikke er færdige med hinanden. Jeg ved godt, at det kan være naivt. Men hvad tænker I? Føler han sig presset og kvalt lige nu, til kke at kunne tænke 100% klart? Vil det hjælpe at give ham plads? Eller tænker I, at det er dødsdømt?

På forhånd tusind TAK for jeres svar.