Følelsesmæssig rutsjetur

Kære Kvinde

Du skriver til brevkassen om din forelskelse, og at du er forvirret over dine følelser, for du føler dig samtidig usikker, når du skal være sammen med ham. Du fortæller ikke så meget om hvem du er og hvor gammel du er, og derfor er det svært for mig at vide, hvad dine følelsers rutsjetur handler om. Det vil være nemmere igennem en samtale med dig. Men jeg prøver alligevel at skrive noget om det at gå fra forelskelsesdrømme til virkeliggørelse. Jeg håber, noget af det jeg skriver, kan være med til at afdække, hvad der kan være i spil for dig.

Er følelser til at stole på?
Følelser er ikke til at styre, og de er svære at stole på. Alligevel er de vigtige, når vi træffer afgørende afgørelser, som nu i dit tilfælde; valg af kæreste. Følelser er dine indre spontane reaktioner, på det du oplever. Det handler om dine oplevelser af ham, din mor, din søster, reaktioner fra dig selv og omgivelsernes forventninger til dig. Hvis du er troende, kan det også handle om, hvad Gud forventer af dig. Følelse af forelskelse er dejligt og fortæller dig, at her er et menneske, som du ønsker et nært møde med. Et møde mellem jer kræver, at du møder ham og finder ud af, hvem han er, og at han møder dig og finder ud af, hvem du er, og man kan godt blive usikker på, hvem man egentlig er. Forelskelse handler også om, at jeg må møde mig selv, og derfor kan det opleves som en følelsesmæssig rutsjetur.

Fra venskab til kæresteforhold
Jeg kan ikke vide, hvad du tænker om det at have en kæreste. Om du let får kærester og prøver af, om det kan fungere, eller om du er mere seriøs og kun indgår i et kæresteforhold med henblik på at blive gift. Det kan godt være, at der er noget hos den anden, som man forelsker sig i, men i det gode parforhold er det kendskabet og venskabet, der gør at I to fungerer sammen og holder sammen. Hvis du er den seriøse pige, der ikke ønsker at holde ham for nar og stille ham noget i udsigt, som han alligevel ikke får, og der måske er høje krav og forventninger på spil fra dig selv og dine omgivelser, så må du begynde et andet sted, nemlig ved venskabet. Sig til din mor og søster, at de skal blande sig udenom. De behøver slet ikke at vide, om du mødes med ham eller ej. Du må skærme dig fra nysgerrige spørgsmål og blikke. For det handler jo om, at I to skal lære hinanden at kende. Du kan måske være nervøs for mødet, og hvordan du får styr på dine følelser(?) Vov at være dig selv og sige det som det er, og at du er usikker på dine følelser, men at du gerne vil lære ham lidt bedre at kende. Lad ham møde dig, som den du er.

Tag ansvar for dig selv og hvad du vil.
Du skriver, at der er stor aldersforskel imellem jer, og jeg kan ikke vide, hvad det betyder for jer. Men det er vigtigt for mig, at du er opmærksom på, at der er plads til dig og dine værdier i jeres forhold, og at jeres forhold bliver ligeværdigt. Gør dig fri af andres forventninger og mærk efter, hvad der er rigtig for dig, og kast dig ud i det. Afprøv om det kan bære, om du kan bevare dig selv i det. Du kan ikke vide, om han er den rigtige for dig, før du selv har mødt ham og lært ham at kende, det kan andre ikke afgøre, det skal du selv, og ja, så kan man godt lytte til andres meninger, men det er dig, som skal leve med ham.

Kærlighed er at give lidt af sig selv og risikere at den ikke at blive gengældt.
Du spørger, om det er normalt at få kolde fødder, når det bliver alvor, og til det vil jeg svare, at det er det, for der er jo meget på spil, når man vælger partner, og tænker at det er for livet. Kast dig ud i mødet og tag imod hans kærlighed og samtidig tillad dig at være dig, med alt det der er dig, og tillad dig at vise dine følelser for ham. I forhold til den fysiske tiltrækning imellem jer, så tillad dig i kærestetiden at sætte grænser for dig selv og din krop. For den er din og den må du godt passe på.

Håber der er noget af det, som du kan bruge.

Med kærlig hilsen