Forhold med mange skænderier

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Kære brevkasse

Jeg har gennem fire år været i et forhold. Vores forhold var en drøm. Han har været min bedste ven, min største støtte og mit livs kærlighed. Jeg har aldrig været usikker på ham, og vi har stolet hundred procent på hinanden. Vi boede 400 km fra hinanden, men alligevel fik vi det til at lykkedes. Vi blev så forlovet efter to år, men havde hen af vejen mange skænderier.

Efter forlovelsen var vi utrolig glade, men der begyndte ind i mellem at komme skænderier. I starten var skænderierne ikke slemme, men senere blev det mere alvorligt, hvor vi kaldte hinanden grove ting pga. vrede. Ofte kunne jeg nemt blive sur på ham over småting og jeg er i tvivl om hvorfor. Jeg har haft nogle hårde år med depression og en tidligere kæreste, der forlod mig for en anden. Jeg har derfor tit blevet sur på ham, for frygten er der stadig, at han vil gå fra mig. Vi begyndte at snakke om bryllup, men skænderierne fortsatte. Jeg har på det seneste fået mange angstanfald, og det er gået ud over ham. Vi blev også ofte uvenner over familieproblemer. Jeg har det svært med hans far og har ofte sagt nogle onde ting om ham. Jeg fortryder det så inderligt, og det er gået op for mig nu, at der skal være plads til forskelligheder. Nå, men nu kommer mit største mareridt:

Det var sommer og jeg skulle til udlandet. Han valgte at blive herhjemme for at arbejde. Dette tog rigtig hårdt på vores forhold i og med vi altid kun har rejst med hinanden over sommeren. Vores skænderier begyndte så igen, men denne gang følte jeg, at alt eksploderede for os. Gennem sommeren havde vi stort set ingen kontakt. Jeg festede meget og ignorerede ham det meste af sommeren, men inderst inde ville jeg bare have hans opmærksomhed. Jeg vælger så at slutte det, selvom jeg inderst inde ikke mente det og troede vi kunne løse det, så snart jeg kom hjem.

Efter bruddet havde vi ingen kontakt i nogle dage, og han vælger så at tage i byen en aften. Jeg rejser så hjem og har stadig intet hørt fra ham, men får så fortalt af hans bror, at en pige har anmeldt ham for voldtægt. Jeg blev chokeret, for sådan noget kunne en fyr som ham aldrig finde på. Jeg vidste med det samme, det var en falsk anklage, men jeg frygtede det værste – at han var seksuelt sammen med hende den aften. Det viser sig så at 1: Det var en falsk anklage, og pigen løj, 2: De var seksuelt sammen og han tog med hende hjem fra byen.

Jeg vælger så at kontakte ham, hvorefter jeg bliver angrebet. Han fortæller mig, at han aldrig ønsker at se mig igen. Trods anklagen undskylder jeg til ham for min opførsel og beder ham om tilgivelse, men han var fast besluttet, at han ikke ville give mig en chance til, og derfor valgte han at være sammen med pigen, da han troede han var helt færdig med mig.

Men tilbage til anklagen. Jeg vælger så fortsat at kontakte ham, trods han har været utrolig grov overfor mig. Jeg savnede ham utrolig meget og havde mange skyldfølelser. Jeg beder ham så at fortælle mig, hvad der nøjagtig skete den aften. Jeg foreslog også, vi skulle mødes, så han bare kunne fortælle mig det ansigt til ansigt, men han nægtede at se mig. Vi tog i stedet snakken over telefonen. Første snak fortæller han mig, at de ikke har været sammen. Nogle dage efter indrømmer han så endelig, at de var seksuelt sammen. Det knuste mig så meget! Ikke nok med han kunne finde på at være sammen med en anden, men at han løj om det. Han sagde, han ikke kunne sige det til mig, og at han ikke ville gøre mig ked af det.

Vi aftale så, at vi skulle bruge et par dage til at tænke det hele igennem. Jeg sidder tilbage med en stor tvivl, om hvorvidt jeg vil fortsætte forholdet. Vi elsker stadig hinanden utroligt højt. Han vil altid være mit livs kærlighed, men ved ikke om jeg nogensinde kommer til at glemme tanken om ham og hende. Jeg føler, han har været mig utro, og er så ulykkelig. Jeg kan ikke forstille mig et liv uden ham.
Skal jeg give det en chance? Hvis ja, hvordan glemmer jeg mareridtet? Hvordan kommer vi videre herfra?

Kh.

Svar

Kære du

Det lyder som en rigtig svær tid for dig, og jeg kan godt forstå, du er fyldt af frustration og forvirring om, hvad der er op og ned, og hvad I skal gøre med jeres forhold.

Jeg kan godt forstå, at du lige nu er mest fokuseret på, hvad du skal gøre her og nu – om du skal kæmpe for at blive sammen eller ej. Men jeg bliver nysgerrig på nogle ting i jeres forhold, som jeg tror er vigtige at have opmærksomhed på – også for at kunne hjælpe dig til at navigere i den situation, du står i.

Som jeg forstår det, du skriver, har I haft et langt forhold, som har været stærkt og værdifuldt på mange måder. Men også at I efter jeres forlovelse begyndte at have skænderier af stigende intensitet og antal. Og at du samtidig har kæmpet med depression og angstanfald samt en stor frygt for, at han skulle forlade dig pga. den tidligere kæreste.

Har du mon været i behandling eller talt med nogen professionelle omkring din depression og angstanfald? Jeg bliver nysgerrig efter, hvordan disse svære og tunge ting har påvirket dig og jeres forhold. Og måske mest af alt, om det er noget I to har talt om sammen. Om I sammen har talt om, hvordan det har påvirket din indstilling til ham, og ligeså hans indstilling til dig. På samme måde bliver jeg nysgerrig efter at vide, hvordan og om I har talt sammen om den vrede, du skriver om i forbindelse med jeres skænderier. Du skriver at den nok hænger sammen med din frygt for, at han skal forlade dig ligesom din tidligere kæreste. Har I talt sammen om denne sammenhæng – og om hvordan I kan møde og forstå hinandens behov, ønsker og frygt? Og generelt i disse konflikter, der med tiden er steget i intensitet og antal – har I sammen talt om dem og opsøgt hjælp til at håndtere disse?

Jeg kunne også tænke mig at spørge ind til jeres valg her over sommeren. Du skriver, at han ikke ville med på ferie. Og at du festede og ignorerede ham, men mest af alt ønskede hans opmærksomhed. Samtidig skriver du, at det var dig, der slog op, men at du ikke mente det og håbede at finde sammen med ham igen. Jeg ved og forstår godt, at man kan komme til at gøre præcis det modsatte af det, man i virkeligheden ønsker overfor den man elsker, når man er i tvivl om den andens kærlighed og trofasthed. – Det er normalt at komme til at være distancerende og afvisende, selvom man indeni kun ønsker det modsatte. Det er en måde, vi prøver at beskytte os selv på. Desværre virker det som oftest ikke sådan på den anden person.

Hvis din kæreste ikke har oplevet dine kærlige ønsker for jer, men kun har oplevet din afvisning og brud, er han nok også blevet såret meget af dig. Som du beskriver ham, så synes han ikke at være så indstillet på at finde sammen igen – måske fordi han føler sig svigtet af dig, fordi du ignorerede ham over sommeren og slog op med ham. Han kan måske også føle sig uretfærdig behandlet over, at du opsøger ham og ønsker forklaring på hans opførsel med den anden pige. Jeg forstår godt, at du opsøgte ham og ønskede forklaring om dette – men han mente måske ikke, det var din sag, eftersom det var dig, der havde slået op med ham. Det er vigtigt, at du tager dit ansvar på dig her. – Det var dig der slog op. Han var ikke sammen med den anden pige, mens I var kærester. Jeg kan godt forstå, at det lige nu mest er den anden pige, der fylder for dig. Det er smertefuldt at tænke på sin elskede i en andens arme! Jeg ønsker ikke at forsvare hans valg, jeg mener ikke det på nogen måde var en kærlig handling. Men han har formentlig været såret, over at du slog op, og frustreret over jeres konflikter. Og ligesom du oplevede at komme til at gøre præcis det modsatte af, hvad du gerne ville, kan dette også være sådan, det skete for ham. Jeg ønsker ikke at negligere det, jeg forstår, at det er et smertefuldt element af jeres historie lige nu. Men jeg vil også opfordre til ikke, at lade det være det centrale i jeres snak lige nu.

Når jeg stiller alle disse spørgsmål, er det fordi, jeg tror I begge er meget fyldt af stor frustration over de eskalerende konflikter fra den sidste tid. Når man mest af alt er fyldt af harme, bitterhed, afvisning og svigt, kan det være svært at se nuanceret på tingene, og måske også være svært at se muligheder. Og et forhold kan ikke fikses af den ene part, det er nødvendigt, at I begge ønsker at kæmpe for jeres forhold. Mit bedste råd er, at I må tage en form for våbenhvile. Det kunne starte med en pause for jer begge, hvor I først og fremmest får lidt tid hver for sig for at finde lidt ro igen. Tid til at reflektere over jeres tid sammen, hvad der er værdifuldt for jer ved hinanden. Og at reflektere over, hvad der har bidraget til jeres stigende konflikter, og hvad I hver især har bidraget med i den forbindelse. Når I begge er klar til det – og hvis begge ønsker det, kan I så mødes igen for at tale disse ting igennem. Det er svært at tale om sådanne ting, og derfor vigtigt at tale om, mens man ikke er helt fyldt af vrede, frustration og smerte, som I nok er nu.

Hvis I bliver enige om at give jeres forhold en ny chance, vil jeg bede jer overveje at inddrage en parterapeut eller psykolog, som kan hjælpe jer med at få trådene redt ud, så I kan få en ny start i jeres forhold.

Jeg håber alt det bedste for jer!

Kærlig hilsen

Gratis sexologisk telefonrådgivning

Har du brug for hjælp til at håndtere sexologiske emner, kan du lige nu få en gratis rådgivningssamtale med parterapeut og sexologi-studerende Bente Fischer-Nielsen.

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Sofie Bruun Simonsen, Psykologistuderende

Se også:

Min mand er misbruger

Til brevkassen Kære Parvis Jeg skriver, fordi jeg er fortvivlet. Jeres læsere og brevskrivere er nok lige så fortvivlet, som...