Vi skal giftes og nu foreslår min forlovede, at vi skal have en trekant.
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Hej,
Jeg er en kvinde på 51 år, der har nået en grænse, hvad angår min svigermor. Jeg har været sammen med min mand i 17 år, og vi har en datter på 15 år sammen. Så mit forhold til min svigermor er ikke nyt. Det er heller ikke nyt, at hun overtræder mine grænser og sommetider angriber mig verbalt. Jeg har ofte været rasende på hende efter samvær. Men når jeg nævner der over for min mand, bøjer han af. Derfor står jeg alene.
Min svigermor er fra en anden landsdel og taler sin dialekt efter over 40 år i den landsdel, jeg kommer fra. Det skal hun selvfølgelig have lov til. Jeg er selv en helhjertet jyde, der ofte er gået sukkerkold efter ti timers konstant samtale ifm. familiemiddage. Jeg får selv energi af at tale med andre, men min svigermor overgår min taleenergi med mange meter.
Jeg er selv meget kropslig energisk og cykler, går, træner fitness, står på rulleskøjter, ski osv. Men når jeg er sammen med svigerfamilien, er det snakketøjet, jeg skal finde frem. Min svigermor dominerer altid hele samtalen, akkurat som hendes datter, min svigerinde, gør. Men samtidig har min svigermor en meget fin og feminin energi, som jeg holder meget af. Hun har også mange meninger.
Problemet opstår, når hun mener noget om mig, som er meget lidt flatterende. F.eks. har hun det med at belære mig om, hvilket forhold jeg efter hendes mening bør have til min datter. Det kommer altid som et chok for mig, når hun angriber mig frontalt. Og derfor når jeg aldrig at reagere i situationen. Desuden har jeg selv et ustyrligt temperament, som er altødelæggende, når jeg lufter det. Det vil jeg så nødigt bringe på banen i den sammenhæng. Jeg har altid svært ved at finde balancen, når folk angriber mig direkte verbalt. Jeg går nærmest i chok. Og normalt er jeg færdig med mennesker, der opfører sig på den måde. Jeg har sagt farvel til en relation, der ikke kendte sine egne grænser.
Men nu taler vi jo om min svigermor. Hun lægger folk ned med snak. Ikke uinteressant snak, for hun er et intellektuelt menneske. Men hun har desværre også en giftig side. Sidst hun luftede den over for mig, var under et tilfældigt møde i Fakta, to dage før min mand, datter og jeg skulle flytte. Hun sagde til mig, at jeg så brugt ud. Som sædvanlig frøs jeg fast til gulvet i chok. Men denne gang kan jeg ikke komme mig over det. Jeg føler, det var SÅ hjerteløst sagt, og jeg kunne ikke drømme om at tale sådan til andre mennesker selv.
Jeg har kæmpet meget indeni for at bevare det positive billede af min svigermor gennem alle tyve år. Men denne gang er det bare gået for vidt. Jeg kan ikke komme videre indeni men føler bare stor vrede blandet med sorg efter mit møde i Fakta.
Det skal siges, at mine forældre begge er gået bort for flere år siden. Jeg har to storebrødre, men de har ikke den fornødne empati til at høre på deres lillesøsters forsøg på at få lidt hjælp og vejledning. Så der er der ikke noget at komme efter. Jeg føler mig meget alene i det her og føler, mit eget forhold til min svigermor har lidt et alvorligt knæk. Det er jeg ked af, for hun har også været der for mig på en god måde gennem tiden.
Min udfordring er helt sikkert mit store hjerte, når jeg er ude i byen. Jeg kan ikke leve med at såre andre ud af det blå. Men omvendt vil jeg ikke bruges som skraldespand for andres lort længere. For jeg har jo også en skyggeside. Den tager jeg med mig hjem, og så lider jeg i tavshed. Det er jo ikke godt.
Mange hilsener
F
Kære F
Mange tak for dit brev. Jeg læser, at du gennem mange års ægteskab har forsøgt at finde en god vej i relation til din svigermor, men at du nu er nået til en grænse. Du skriver, at du ofte har været rasende på hende efter samvær og er gået sukkerkold efter 10 timers samtale ved f.eks. familiemiddage. Samtidig skriver du også, at din svigermor har en feminin energi, som du holder meget af, og at du har oplevet, at din svigermor har været der for dig på en god måde gennem tiden, og at du derfor er ked af, at jeres relation har fået et knæk.
Når jeg læser dit brev, sidder jeg tilbage med den tanke, at der er behov for flere grænser i jeres relation, hvis det skal udvikle sig på en sund måde. Du skriver, at du ofte har været rasende, efter I har tilbragt tid sammen. Jeg bliver optaget af, om det mon kan have noget at gøre med, at du overskrider dine egne grænser, både når du ikke får sagt fra overfor din svigermors verbale angreb og indblanding, og når du ikke får markeret din egen grænse i forhold til at skulle være i samtale så længe?
Du skriver, at du ikke længere vil bruges som en skraldespand for andres lort. Det kan jeg kun bakke dig op i. Der er behov for at få sat nogle grænser. Når vi føler os under angreb eller i fare, har vi ofte én ud af følgende tre måder at reagere på, nemlig enten at fryse, at flygte eller at kæmpe. Det lyder til, at du genkender det: Frys og kamp.
Da du mødte din svigermor i Fakta, og hun sagde, at du ”så brugt ud”, skriver du, at du frøs fast til gulvet i chok. Jeg kan ikke helt læse ud af dit brev, om det er dit normale mønster, når du føler, din svigermor angriber dig, eller om du også går i kamp-modus og lufter dit temperament over for hende. Hvis du normalt går i frys-modus, når du føler dig angrebet af din svigermor, så kan det være svært lige i situationen at få sagt fra, fordi din hjerne pr. instinkt forsøger at hjælpe dig til at overleve ved at ”fryse” i situationen. Det kan der være noget godt ved, for du får mulighed for at tænke dig om og få planlagt, hvordan du vil tage snakken/sætte grænsen over for din svigermor på et lidt senere tidspunkt. Går du derimod i kamp-modus, bliver øvelsen at blive opmærksom på, at nu er raseriet på vej, så du kan nå at flytte dig/tænke dig om, inden du giver efter for raseriet. Som du skriver, kan det blive altødelæggende, når raseriet styrer dig, i stedet for at du styrer raseriet.
Vreden viser dig, at din grænse er blevet overtrådt. Du kan bruge vreden til at sætte handling på – og ikke bare lade som ingenting. Du skal vente med at handle, til du har fået kontrol over vreden, så du kan få sagt fra/sat grænser på en konstruktiv måde.
Her er nogle konkrete bud på, hvordan du kan få talt med din svigermor om det, som er svært:
Din svigermor oplever med stor sandsynlighed ikke det samme som dig, i forhold til de konkrete ting du kan gå til hende med. Vær forberedt på, at hun ikke lige først kan forstå, at du kan opleve det på den måde, men hold fast i, at det er sådan, du oplever det. Vær også åben for at høre, hvad der er hendes hensigt med f eks. at sige i Fakta ”Du ser brugt ud”. Det kan være, at det er forsøg på at vise omsorg fra hendes side i forhold til alle gøremål i forbindelse med jeres flytning. Måske er hun ubetænksom, og hvis du får sagt til hende, hvordan du oplever det, kan hun forsøge at gøre det anderledes fremadrettet.
Jeg ved ikke, om du har sat tydelige grænser overfor hende tidligere, og om hun gentagne gange har overhørt dig? Hvis det er tilfældet, kan det være nødvendigt at trække dig noget fra relationen. Det kan du f.eks. gøre ved at foreslå, at I går en tur efter familiemiddagen i stedet for at blive siddende i 10 timers snakke-maraton. Eller ved at du finder en plads lidt på afstand af din svigermor. På den måde får du skabt lidt fysisk afstand. Du skriver, at du tidligere har sagt farvel til en relation, der ikke kendte sine egne grænser, og det kan blive nødvendigt. Det kan få store følelsesmæssige konsekvenser i jeres familie, hvis du vælger helt at droppe kontakten til din svigermor. Derfor vil jeg anbefale, du forsøger alle andre veje først. I kan f.eks. få hjælp til at tage den svære samtale, enten hos en terapeut eller psykolog, hvis det er for svært at gøre det selv. Du kan fortælle din svigermor, at du fortsat ønsker at have hende i dit liv, fordi du holder af hende, men at du også har brug for, at der er ting, som skal ændres i jeres måde at være sammen på.
Du skriver i dit brev, at du oplever dig meget alene med din smerte i relation til din svigermor, og at du lider i tavshed. Jeg tror, at det er tid til at stoppe tavsheden og få sagt, hvordan du har det, hvis ikke tavsheden skal blive altødelæggende for jeres relation. Du kan læse mere om, hvordan I kan tage den svære samtale i artiklen her: https://parvis.dk/tale-lytte-teknikken/.
Jeg vil også til slut gerne opfordre dig til at tale med din mand om, hvordan du oplever situationen. Prøv at vise ham dit brev og mit svar. Måske kan I prøve at øve den svære samtale med de teknikker, der er i artiklen. På den måde kan du både forberede dig på samtalen med din svigermor ved at øve dig i at bruge de konstruktive teknikker, samtidig med at du forbinder dig med din mand og indvier ham i, hvad der er på spil for dig.
Jeg vil ønske dig alt det bedste med at få sat nogle tydelige og konstruktive grænser.
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...