Gravid og i et usundt forhold

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Jeg står i den situation, at jeg er gravid med en kæreste, som jeg har set i kort tid. Det var ikke planlagt. Jeg er snart 12 uger henne, og jeg ønsker ikke at få en abort. Han og hans familie lægger dog ikke skjul på, at de ikke synes, det er okay med min beslutning. De tror, at jeg med vilje er blevet gravid, og at jeg bevidst vil “ødelægge” min kærestes liv. Min kæreste mener, at det er okay, at vi beholder barnet, hvis vi kan være sammen for evigt. Men jeg synes ikke, vi har det godt sammen, så jeg ved ikke engang, om jeg ønsker at fortsætte mit forhold til ham. (Jeg har accepteret, det kan være en mulighed at blive alenemor, og jeg vil godt kunne varetage opgaven). Måske reagerer han, som han gør, fordi det er er så vild en situation at stå i for ham? Jeg føler det bare lidt kontrollerende.

Han vil bestemme, at jeg skal spise kød, selvom jeg ikke kan lide det, grundet mine smagsløg under graviditeten. Han kommenterer på, at jeg ikke er høflig nok, og at jeg skal kigge folk i øjnene, når jeg snakker med dem og give hånd og hilse pænt. Han gør grin med mine solbriller, han gør grin med ting, jeg har gjort for måneder siden og stiller mig i et dårligt lys over for min egen og hans familie. Han vil have, vi skal ses hver dag. Han råber ad mig, hvis jeg siger ham imod, eller hvis jeg siger noget kritik. Han siger, at jeg presser ham til at råbe, og at det er min skyld. Hvis jeg siger, jeg ikke synes, vi skal være sammen, prøver han at tvinge mig til abort.

Han har et hashmisbrug, og jeg har sagt til ham, at jeg ikke ønsker at være i et forhold med ham, så længe han ryger. Så lige nu går han og skjuler det for mig, men jeg ved han gør det. I starten røg han på min grund, selvom jeg ikke ville have det, og han kørte rundt med mig i bilen, selvom jeg ikke brød mig om det. Hvis jeg konfronterer ham med ting, han har sagt eller gjort, så mener han, at jeg har fantasier i hovedet og forestiller mig ting og brokker mig uden grund.

Han er ikke i stand til at se, at han laver fejl. Han mener, at han er 200% reel, som han siger, og en god mand. Og det er IKKE ham, der laver fejl eller starter diskussioner eller skaber dårlig stemning, det er altid andre, mener han.
Jeg føler, der er rigtig mange dårlige tegn hos ham allerede nu. Kan jeg regne med, at hvis han kommer ud af sit misbrug, bliver han mere rar at være sammen med? Eller er det mere sandsynligt, at han fortsætter med at være ubehagelig?

Det er en svær situation at stå i. Jeg vil rigtig gerne have barnet, men jeg har også dårlig samvittighed, fordi han og hans familie har det sådan, som de har det. Hans mor ved godt, han har et misbrug, men hun mener ,at jeg bør acceptere det lige nu, fordi han har fået en frakke på, som han ikke er klar til, som hun siger. Men hvis jeg accepterer, så ender jeg jo med en mand, der er misbruger, og som ikke behandler mig pænt.

Jeg syntes, det vil være mere rart at blive alenemor, men er det okay overfor ham og barnet?

Svar

Kære du, der venter et barn

Hvor lyder det bare, som en svær situation du står i lige nu! Tak fordi du skriver ind for at få råd og vejledning.

Det første, du spørger om, er, hvorvidt din kæreste reagerer, som han gør, fordi det er en vild situation, han står i. Jeg kan jo kun komme med et bud, men man kunne godt forestille sig, at han har en drøm om en almindelig kernefamilie med mor, far og barn, og at han slet ikke har lyst til at blive far, hvis det ikke er sådan, det bliver. At han gerne vil bestemme, om du skal spise kød, kan ses som en omsorg for barnet.

MEN – så spørger du også om, hvorvidt din kæreste vil ændre sig, hvis han kom ud af sit misbrug. Jeg synes ikke, jeg har erfaring nok med mennesker med hashmisbrug til at vide præcis, hvor meget hashen kan påvirke personligheden. Derfor synes jeg, du skal tage denne snak med mennesker, der er specialiseret i at rådgive pårørende til misbrugere. Du kan f.eks. få den rådgivning her.

Når det er sagt, må jeg indrømme, at jeg bliver bekymret over noget af det, du skriver:

– at han råber ad dig, hvis du siger ham imod eller giver kritik

– At han ikke kan indrømme fejl og skyder al skylden for konflikter over på dig

– At han tillader sig at køre rundt med dig, selvom du ikke bryder dig om det – og måske endda i påvirket tilstand?

– At han nedgør dig ved at gøre grin med dig både direkte over for dig og over for jeres familier

Jeg kan godt forstå, at du ikke føler dig tilpas i dit forhold, hvis det er sådan, du oplever det! Og jeg synes bestemt ikke, at du skal acceptere, at det fortsætter sådan. For så er jeg helt enig i din betragtning om, at du nok ender med en mand, som er misbruger, og som ikke behandler dig pænt. Måske kunne det være en betingelse for, at du ville forsøge at fortsætte parforholdet, at han startede i behandling? Jeg håber, at de på misbrugscenteret kan rådgive dig herom.

Du spørger så, om det er ok over for ham og over for barnet, hvis du vælger at blive mor alene. Der vil nok være forskellige perspektiver på dette spørgsmål, alt efter hvem du spørger. Men jeg er personligt af den mening, at det afgørende må være barnets tryghed. Så spørgsmålet bliver, om du og din kæreste kan skabe et miljø sammen, hvor et barn kan føle sig tryg og tilpas. Ellers ser jeg det faktisk som din pligt, at du sætter dit barns trivsel først.

Lige nu virker det ikke til, at du tror på, at forholdet kan blive godt. Men der er heldigvis endnu tid, inden barnet fødes. Så hvis det skal være fair overfor din kæreste, kan det være, at han skal have en mulighed for at forandre sig, at arbejde med sig selv. Som jeg nævnte ovenfor, kunne det være, at han indgik i behandling for sit misbrug. Og eventuelt også fik hjælp til sit temperament.

Men også dette spørgsmål håber jeg, du vil søge yderligere rådgivning omkring. Du kan for eksempel kontakte mødrehjælpen.

For hvis du vælger at gå fra din kæreste, skal du være opmærksom på, hvilke rettigheder I hver især har i forbindelse med barnets fødsel, det kan du læse mere om her. 

Jeg ønsker det bedste for jer alle tre og håber, at du og din kæreste vil modtage den nødvendige hjælp og støtte til at træffe gode beslutninger.

Med venlig hilsen

Rebecca Schønherr Thomsen, Psykolog, forfatter og foredragsholder

Se også: