Han har mindre lyst
til sex end mig

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Jeg har en kæreste, som jeg elsker, og som har mange gode kvaliteter. Han giver også udtryk for at elske mig, faktisk siger vi det begge hver dag, og han siger det også først. Vi laver mange ting sammen og snakker også godt sammen om mange emner. Men vores intime liv er ret utilfredsstillende for mig. Gennem de ca 11 mdr. vi har været sammen, har vi haft samleje omkring en gang om måneden; derudover har vi haft sex med hænder en gang imellem.

Han har gennem lang tid haft mange forskellige undskyldninger for vores mangel på sex, hvor han gav mig ansvaret (bl.a. min højde er for lav, mit hul sidder for langt nede, jeg taler for meget om sex og dræber hans lyst o.a.) Endelig har han indrømmet i dag, at han ikke har et stort sexdrive, og han mener, at mit er kæmpe stort. Igen føler jeg, at jeg får ansvaret for, at det ikke kører. At der er noget i vejen med mig, og jeg ikke er god nok.

Jeg har måske behov for sex 1-3 gange om ugen, men det er i lige så høj grad varme og omsorg, f.eks at putte og holde om hinanden, som jeg mangler. Han vil dog gerne kysse og holde i hånd. Jeg føler mig afvist seksuelt og som den grimmeste kvinde i verden. Jeg føler også dårlig samvittighed, og at jeg skal skamme mig over mit behov, og at jeg vil snakke om det. Jeg føler mig så seksuelt frustreret, at jeg er ved at miste forstanden. Hvad gør jeg? Jeg har svært ved at være tryg ved en partner, f.eks vise mig nøgen, hvis der ikke er et regelmæssigt samliv. Jeg prøver at holde igen og ikke forvente eller lægge op til noget, dvs undertrykke mig selv. Men det er svært. Onani er ikke det, jeg får størst nydelse ud af, men jeg gør det, når frustrationen bliver for stor.

Svar

Kære spørger

Tak fordi du skriver til os her på Parvis. Jeg håber, vi kan hjælpe dig i denne her svære situation, som har mange aspekter i sig. Derfor vil jeg ikke med mit svar komme med en udtømmende forklaring, det vil blive for langt og også useriøst.

For det første vil jeg sige til dig, at dit behov for sex og nærhed bestemt ikke er hverken forkert eller unormalt. Det er både forståeligt og udtryk for en sund seksualitet og for det faktum, at du elsker din kæreste. Sex er en slags gensidig bekræftelse på troskab og forbundethed, og uden dette vil det opleves, som du beskriver det her, meget smertefuldt og en fornemmelse af ensomhed.

Desværre er det heller ikke unormalt, at uoverensstemmelser om sex i parforholdet fører til selvbebrejdelse og en antagelse af at føle sig forkert både menneskeligt, sjæleligt og seksuelt: hvorfor bliver jeg ikke mødt seksuelt? Ofte vil svaret inde fra en selv være, at der må være noget galt med mig. Så bliver vi selve problemet, og det er ikke sandt.

Skam og tilbagetrækning

Problemet her kan sætte sig som skam. Skyld er, at jeg har gjort noget forkert. Skam er at være forkert. Markører på skam kan være følelsen af utilstrækkelighed, ikke at slå til, at være forkert. Tilbagetrækning er ofte en måde at tage sig af skammen på.

Jeg synes, det lyder til, at din kæreste trækker sig på det seksuelle område. Han gemmer sig, og når han gør det, mister du selvværd og fornemmelsen for samhørighed. Hans undskyldninger giver ikke rigtig mening og gør det svært at forholde sig til, og jeg tror, de afspejler noget indre, vi ikke rigtig ved noget om. Det virker til, at I begge
ender med at resignere. Det gør det svært for jer begge at forstå, da I ikke får fat i de reelle grunde til problemerne.

At sige dette til ham vil næppe forbedre klimaet, fordi han blot vil opfatte det som kritik og bebrejdelse, og
det vil så føre til, at han trækker sig tilbage. Jeg tror, I får brug for parterapi. For der er en grund til, at din
kæreste trækker sig fra dig, Det er ikke sikkert, han er sig det bevidst. Når din kæreste gemmer sig, så
fordufter ansvarligheden for tosomheden. Han skal erkende sit ansvar for, at I er to, og det tror jeg ikke, du
selv kan løse. Det ser for mig ud, som om at når I har forsøgt dialogen, så strander I det samme sted hver gang. Problemet løser sig ikke af sig selv.

Jeg tror også, at din egen smerte har brug for hjælp. Har du nogen, du er fortrolig med, hvor du kan lufte
dine frustrationer og smerte? Jeg synes bestemt, det er værd at arbejde med de problemer I har, for der er jo
så mange dejlige ting i jeres forhold, som mange nok vil misunde jer. Så der er faktisk et rigtig godt fundament at bygge på. Det vigtigste, I kan tage med jer ind i parterapien, er viljen til at ville!

Konkrete råd til at komme videre

Hvis jeg skal komme med et meget forsigtigt bud på, hvad I kan gøre selv her og nu, så er det at prioritere
intimiteten uden sex i en periode. Det kan blive lidt svært her kortfattet at forklare det, men her er et
forsøg:

  • Lav en aftale om, at I ikke skal have sex med hinanden de næste tre måneder. En aftale, der ikke kan
    brydes, medmindre I begge ønsker det. Det vil tage enhver form for præstationsangst væk. Hvis der er en dybere grundlæggende problemstilling omkring sex, vil det dermed ikke aktiveres i intimiteten.
  • Gå i seng sammen nøgne 3-4 gang om ugen, hvor intimsteder ikke berøres. Men hvor nærhed, at holde om og kysse, er det, I gør sammen. Ved at have en klar aftale om ikke at have sex forsvinder frygten for,
    at intimitet skaber forventning om sex. Så kan din kæreste bedre være i det og får ikke behov for at trække sig.
  • Kvindens ryg en lidt overset stærk erogen zone. Spørg f.eks. om han vil nusse dig på ryggen. Vær tålmodig med ham og spørg ham, hvad han ønsker sig af dig.

Hvis I ikke kan få dette til at fungere selv, så mener jeg, I skal søge hjælp. Der er i det hele taget ingen grund til at udskyde hjælpen, for tiden løser ikke problemet, snarere tværtimod.

Jeg håber for jer, at I må finde hinanden.

Ruben Knudsen, Parterapeut

Se også:

Min mand er misbruger

Til brevkassen Kære Parvis Jeg skriver, fordi jeg er fortvivlet. Jeres læsere og brevskrivere er nok lige så fortvivlet, som...