Han har mistet gnisten

Kære “den forvirrede”

Tak for din gode beskrivelse af jeres forhold; jeg håber, det er med til at give mig en bedre baggrund for at kunne besvare dine spørgsmål.

Et kæresteforhold kan begynde på rigtig mange måder. Man kan engagere sig i hinanden – især hvis man hurtigt flytter sammen og får børn – uden at man måske har haft et grundlæggende kendskab til hinanden, og uden at man måske har haft fælles forventninger og forestillinger om fremtiden. De forventninger opstår ofte ud fra den  baggrund/familierelation, man har, så hvis de er meget forskellige, kan der opstå afstand og forvirring om følelser, når den første forelskelse forsvinder.

Det er meget almindeligt, og jeg tror, at det noget, som langt de fleste oplever i deres forhold. Det er sikkert også det, som er årsag til, at mange giver op og forsøger at finde gnisten hos en anden. Det er svært for den, som stadig elsker, og det er svært for de børn, som måske er kommet til undervejs.

Ifølge forskningen er der en god grund til, at vi forelsker os i lige netop den, vi nu engang forelsker os i. Den person har potentialet til både at såre os dybt, men også at forløse os. Derfor oplever alle parforhold kriser, men også potentiale til at vokse, hvis man overkommer kriserne. Du kan læse mere om det i artiklen her. 

Når din kæreste bliver ved med at komme hjem til dig, og når han siger, at han vil tage væk nogle dage, fordi han håber, at han vil komme til at savne dig, så er det formentlig et udtryk for, at han har et ønske om, at I kan få det til at fungere sammen. Han har sikkert også et ønske om at bevare jeres forhold for jeres børns skyld. Det er rigtig positivt. Og det er fint, at du spørger ham, hvad du kan gøre for at få ham til at synes om dig igen. At han ikke kan svare på det, kan være et udtryk for, at I ikke tidligere har været vant til at tale dybere om jeres følelser. Det gjorde I måske heller ikke, da du var ham utro, og selvom han har sagt, at han har valgt at leve med det, så kan der ligge nogle begravede følelser og frustrationer, som nu kommer op til overfladen

De spørgsmål, som du stiller i dit brev, kunne du prøve også at stille ham, men måske kan han heller ikke svare på dem. Så jeg tror, I har brug for at begynde ”helt fra bunden”.

Hvis det skal lykkes at komme videre sammen, er det nødvendigt, at I begge er villige til at gøre noget for at genfinde nærheden og genopbygge kærligheden. Det kan lade sig gøre, men det er hårdt arbejde – og det kan tage noget tid. Der er brug for både tålmodighed og overbærenhed, og jeg tror, at I kan have brug for hjælp udefra – fx i form af et parkursus eller en familieterapeut. Tænk på jeres forhold som et hus, der ikke fra starten har fået et godt fundament, og som heller ikke er blevet vedligeholdt undervejs. Der kan være brug for både håndværkere, mange ture til et byggemarked og lange og hårde arbejdsdage, før det bliver beboeligt.

Undervejs må I finde ud af, hvad I har at bygge på – udover jeres børn. Det kan fx handle om at finde/opbygge fælles værdier og interesser. Forstå og tale hinandens kærlighedssprog. Og I må hver især byde ind med, hvad I vil give og måske også gøre anderledes end tidligere. Det kan også være en hjælp at tale om, hvad det var, I faldt for hos hinanden fra begyndelsen og genfinde noget af det. Måske kan det hjælpe jer at tage af sted sammen uden børn, hvor der er tid og mulighed for de snakke. Måske kan dit spørgsmål og mit svar være udgangspunkt for en snak mellem jer.

Jeg håber virkelig, I har modet på at arbejde på jeres forhold, og at det må lykkes for jer. For jeres og for børnenes skyld.

Mange hilsner