Han har slået op (b)

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Kære Brevkasse

Mit livs kærlighed har slået op. Vi har været sammen i 3 1/2 år og har i 2 år renoveret hus, hvor vi under renoveringen har boet hos hans forældre, og han har aldrig boet ude selv før. Det sidste år var rigtig hårdt for mig, og jeg var nok ikke lige den bedste kæreste at være i nærheden af. Han sagde et par gange, at han synes vores forhold kørte dårligt.

Så flyttede vi så herover, og stille og roligt begyndte jeg at slappe mere af, men den helt glade “mig” jeg var førhen, var ikke kommet endnu. Så siger han lige pludselig, at vores forhold kører dårligt og nogle dage efter slår han op.

Han begrunder det med, vores forhold kørte dårligt, han kunne blive sur/irriteret over den måde jeg gjorde tingene på og vi ikke har nogle interesser sammen. Så i de første to uger efter han slog op (vi bor stadig sammen indtil jeg har fundet lejlighed, som han ivrigt hjælper til med at finde) har han spurgt ind til, hvad jeg skulle lave, hvad jeg har lavet, hvordan min dag har været. På et tidspunkt beslutter jeg mig for, at der skal andre boller på suppen. Smækker et happy face på, ligesom gamle “mig”, og da han ser mig efter arbejde den dag, spørger han hvorfor jeg er så glad, hvortil jeg bare svarer at har bare haft en god arbejdsdag.

Jeg fortsætter stilen, hvor han på et tidspunkt siger, at jeg har aldrig nogensinde strålet så meget i vores forhold, så det måtte betyde jeg havde det fint nok med det. Der svarer jeg så at jeg har smækket gamle “mig” på og det fungerer fint for mig og jeg har det godt, men jeg stadig savner ham/vil ham. På et tidspunkt en dag, skriver jeg til ham, at jeg bliver hentet i løbet af eftermiddagen, og jeg ikke ved hvornår jeg kommer hjem. Han skynder sig hjem fra arbejde, ind af døren, råber efter mig, skynder sig op af trappen, for at give mig et kram.!

Han skriver næsten hver dag, at han lige skal være sammen med drengene (jeg skal selv finde aftensmad og sådan). Lige nu skal jeg bare være sammen med veninderne og sådan, for jeg skal heller ikke vise, at jeg er den, der sidder hjemme mutters alene og venter på, han kommer hjem (har jeg været).

De sidste par dage har han ikke spurgt ind til hvad jeg skulle lave og sådan. Han sagde også den anden dag, at han var helt afklaret med det, vi skulle ikke være sammen. Den anden dag tog han hjem til sine forældre, hvor han spørger, hvad jeg gjorde med mad. Det ved jeg ikke? Han skriver senere, hvortil jeg svarer det ved jeg ikke. Det ender med jeg spiser hos hans forældre. Vi kommer hjem senere, fordi han havde lyst til at være sammen med mig. Jeg går og laver lidt ting, hvor han spørger om jeg ikke sidder ned og snakker med ham. Hvad skal vi snakke om, får jeg sagt. Du har jo ikke været hjemme. Der blev han lidt irriteret igen. Han kører og kommer lidt senere og ser hvor ked af det jeg er. Jeg forklarer, at jeg jo rigtig gerne vil ham, men jeg er bare så såret over han ikke har været hjemme, og det var slet ikke meningen jeg skulle flippe ud. Den anden dag havde han været hjemme to gange imens jeg var ude og gå tur med en veninde. Det lignede at han havde taget tøj. Han kommer hjem lidt senere igen, hvor jeg så spørger hvad han laver her. Jeg bor her. Ja men jeg troede du havde taget det tøj du skulle bruge, fordi det lignede det. Så kom han hjem om natten. Sagde at det var ikke specielt fedt, den måde jeg talte til ham på der, hvor hans ven var enig med ham. Der mistede du dine chancer sagde han. Han siger, at han ikke kan udelukke at vi finder sammen igen, men jeg skal ikke have nogle forhåbninger, at det er ham og ikke mig, og at han har det fint over at være flyttet hjemmefra.

Jeg tænker, at han har en krise med sig selv og sit liv, og han er forvirret. At han er fyldt op med det at blive irriteret på mig, og når han kigger på mig, får han ikke de rigtige følelser.

Ville det løse det ved at flytte fra hinanden? Kan det være han så kommer til at savne mig og vil have mig tilbage? Han skal have lidt fred og ro?

Svar

Tak for din henvendelse.

Efter at have læst din beskrivelse af jeres forhold, vil jeg opfordre dig til at flytte til et andet sted hurtigst muligt. Din kæreste har for nogle uger siden meddelt dig, at han ikke mere ønsker at I skal være kærester, og han har senere bekræftet det. Han har gjort sit valg og det er du nød til at forholde dig til og tage konsekvenser af, som er gode og sunde for dig.

Det er ikke godt for dig at blive boende hos din eks-kæreste, for det holder dig fast i noget, som reelt er forbi. Efter at have været kærester i 3 ½ år er I naturligvis følelsesmæssigt forbundet til hinanden. Men nu, hvor din eks-kæreste har valgt at trække sig ud af jeres forhold, er det usundt for dig at blive boende hos ham.

Status
Du skriver, at han ved en lejlighed – efter at han har slået op med dig – har givet dig et kram, og at han ved en anden lejlighed har vist dig interesse ved at spørge til, hvordan din dag har været o.s.v.. Han har også i en situation givet udtryk for, at han havde lyst til at være sammen med dig. Du beskriver, at du er blevet såret og at du har grædt. Du har fortalt ham, at du vil ham og ønsker, at I skal finde sammen igen. Din ekskæreste har sagt til dig, at han ikke kan udelukke, at I finder sammen igen, men at du ikke skal have nogen forhåbninger.

Alle disse ting er med til at du bliver i din følelsesmæssige bundethed til ham og til at give dig forhåbninger om, at det igen skal blive jer to.

Men din eks-kæreste har taget sit valg. Derfor er det bedste for dig, at du for din egen del tager konsekvenserne af, at det ikke skal være jer to. Og en af konsekvenserne er, at du flytter væk fra ham.

Du har overvejet, hvad årsagerne kunne være til, at din eks-kæreste har afsluttet jeres forhold og du skriver bl.a., at du tænker, han har en krise med sig selv og sit liv – og at han er forvirret.

Det er muligt, du har ret. Jeg ved det ikke. Men du kan ikke bruge den slags overvejelser til noget. Det, du er nød til at forholde dig til er, at din eks-kæreste ikke mere vil jeres forhold og at du ikke skal gøre dig nogen forhåbninger om, at I igen finder sammen.

Han har truffet sit valg
Du spørger også, om det ville ændre noget, hvis I flyttede fra hinanden. Ville dét eventuelt få ham til at savne dig, så at han vil have dig tilbage? Du spørger om han måske skal have lidt fred og ro.

Som jeg ser det, skal du stoppe med den slags overvejelser. Det, som du er nød til at forholde dig til er, at I ikke mere skal være kærester. Der skal to til at danne par – og din eks-kæreste har truffet sit valg.

Jeg er med på, at mit svar til dig måske peger i en anden retning, end du havde håbet. Men sådan, som jeg læser din beskrivelse, er jeg ikke i tvivl om, at det er det bedste for dig, at flytte væk fra din eks-kæreste og anse jeres forhold for endegyldigt at være forbi.

Flemming H. Møller,
Præst og psykoterapeut (gæsteskribent)

Gratis sexologisk telefonrådgivning

Har du brug for hjælp til at håndtere sexologiske emner, kan du lige nu få en gratis rådgivningssamtale med parterapeut og sexologi-studerende Bente Fischer-Nielsen.

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Se også:

Min kæreste er langtidsledig

Til brevkassen Kære brevkasse. På forhånd vil jeg gerne beklage det lange brev, men jeg føler, der skal visse detaljer...

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...