Hun har mistet
følelser og tillid

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej Parvis.

Min kæreste gennem næsten 9 år er flyttet fra mig. Vi har en dreng på 3 år. Det startede, da jeg i en dum periode af mit liv søgte noget opmærksom fra andre kvinder via chat. Jeg har ALDRIG mødtes med nogen. Vores forhold har været super godt hele vejen igennem, skændtes minimalt og havde det bare godt. Føler mig stadig nyforelsket i hende efter alle de år, når hun smiler til mig.

Vi har en mindre ejendom sammen, som var vores fælles drøm. Efter at jeg har tænkt forholdet igennem, tror jeg, at den har taget meget mere energi fra mig, selvom hun siger, at den ikke er et problem for os. Jeg har efter mange overvejelser indset, at vi ville være bedre som par i et almindeligt parcelhus. Der ville vi have mulighed for at gør nogle af ting, vi gerne vil, bl.a. skabe minder ved at tage på ture med sønnen og bare hygge med gode venner uden altid at tænke på de mange projekter, der står og hænger. Hun har længe haft et ønske om at være dagplejer, men det har ikke kunnet lade sig gøre grundet bopælen. Hun har flere gange sagt, at hvis vi rykkede ind til byen, ville hun få jobbet. Det ville jo også være skønt for hende og give ro. For mig er det fint at rykke i villakvarter, da mine ønsker og prioriteringer for fritiden har ændret sig. Det har det egentlig gjort det seneste år, men jeg har måske først rigtigt indset det nu

Efter episoden var vi i parterapi, og det virkede rigtig godt, troede jeg. Hun kom for 3 måneder siden og sagde, at hun havde det svært med den episode, og at hun ikke kunne få den ud af hovedet. Vi snakkede lidt om det, og hun virkede den følgende tid glad, som om alt var ok efter omstændighederne.

Hun kom d. 2. december og sagde, at hun ikke ville mere. Hun havde mistet følelserne og troen på os. Det var rigtig hårdt. Jeg hjalp med at pakke og flytte to uger senere. Mens vi stadig var under samme tag, fortalte jeg hende, hvor meget jeg elskede hende. Jeg kom også med mange forslag til løsninger for, hvordan vi kunne arbejde os sammen ud af det.
Efter at hun og sønnen er flyttet, har jeg tænkt rigtig meget over det hele, blandt andet på grund af at jeg intet fjernsyn havde i 2 uger. Tænkte, om det var hende jeg savnede eller bare trygheden. Og det er hende, jeg savner! Har forsøgt efter bedste evne ikke at overrende hende og lade hende kontakte mig. Men hun virker bare så irriterende afklaret med situationen. Vi holdte en dejlig jul sammen med hendes familie, som om intet var sket. Super dejligt. Kørte hende og sønnen hjem, og vi sagde begge tak for en dejlig aften. Har været inde ved dem en dag, hvor vi hyggede med at handle, lave mad, lege og spise. Da vores søn var lagt i seng, så vi en serie på fjernsynet, vi havde startet sammen. Det var rigtig dejligt, vi grinede lidt og hyggede os. Super dejligt.

Vi har været sammen i forskellige anledninger, hvor det bare har været dejligt og hyggeligt. Hun siger, hun ikke forlod mig pga. min person, men pga. den episode, for hun synes, jeg er en fantastisk person. Vi har meget godt sammen og er gode for hinanden.

Jeg er blevet opmærksom på, at hun er begyndt at få opmærksomhed fra en anden fyr, det gør rigtig ondt.
Hvordan kan jeg få hendes følelser vækket til live igen? Eller hvordan får jeg vakt hendes interesse i at give forholdet en chance med mere hjælp fra en parterapeut? I starten måske stadig med hver vores adresse? Kan jeg gøre noget, det kan bringe hendes tanker og følelser tilbage på os?

Har sagt til hende, at hvis vi skal være sammen igen, så ønsker jeg en helt ny start på forholdet enten i en fælles lejlighed eller måske et hus, så vi ikke kommer i de gamle dumme vaner. Når vi er sammen, gør jeg meget ud af at være glad, positiv, imødekommende og generelt bare den bedste udgave af mig selv. Vi er begge 27 år.

Svar

Kære dig

Tak for din henvendelse til os her på Parvis. Jeg vil, så godt jeg kan, prøve at give dig svar på de spørgsmål, du stiller. Hvordan får hun følelser og interesse for dig igen? – og kan du gøre noget for at påvirke det til din fordel?

Jeres brud med hinanden begynder med en virtuel flirt, hvor du chatter sammen med andre kvinder. Du beskriver det selv som en dum periode i dit liv. Hvad skete der i den periode? Der må have været noget, som har gjort det til en dum periode. Det kan have været noget med dig eller jer, som ikke har været godt. Det, der foregik i den periode, skal der arbejdes med. Det er at begynde at rydde op 1) enten i sig selv eller 2) i parforholdet eller 3) begge steder.

Du skriver selv, at I fik hjælp af parterapi, og du efterfølgende havde en fornemmelse af, at jeres parforhold fungerede godt. Jeg kan ikke læse, hvor lang tid der går mellem terapien og hendes beslutning om at forlade dig. En lille kommentar til det. Én ting er at gå i terapi, hvilket de fleste får hjælp ved, men det er det efterfølgende arbejde, som gør forskellen. Hvad skete der i den efterfølgende periode? Er der noget I ikke fik kigget på sammen?

At prøve igen

Når der først har været et tillidsbrud i et parforhold, er det ikke muligt at leve videre, som om ingenting er sket, og det virker til, at din kæreste ikke har kunnet finde tilliden til dig igen. Det må have gjort ondt og kommet som en overraskelse for dig at få den besked. Dine overvejelser går nu på – hvad kan du gøre for at få hende tilbage? Helt ærligt, det ved jeg ikke, men jeg ved, hvad du skal gøre for at arbejde på tilliden mellem jer igen – om det vil gøre, at hun finder interesse for dig igen, må tiden vise.

  1. Du skal være far for din dreng, for du er den eneste, der kan være far for jeres søn.  – Du skal gøre, hvad du kan og formår for at være en rigtig god far. Du skal bruge tid sammen med ham og lave gode aktiviteter sammen med ham – din søn har endnu mere brug for dig, nu når I to ikke bor sammen. Du skal bruge dig selv i den opgave, som hedder ”jeg vil være verdens bedste far for min dreng, for han har brug for mig”.
  2. Du skal arbejde på din relation til din kæreste. I har et fællesbarn – I er forældre sammen, og det skal I være super gode til – sammen. Derfor skal I bruge tid på at lave aktiviteter sammen – hvis I kan det. For nogle par er det svært at være sammen, men det lyder til, at I godt kan det. Derfor må du også være med til at planlægge aktiviteter, som I alle tre kan deltage i. Initiativerne må gerne komme fra dig. Hvorfor? Mest af alt for jeres barns trivsel, men også for at etablere det, som du har sammen med din kæreste – at I er forældre sammen – og I skal være gode til at være forældre, sammen. Det betyder, at I får snakket om jeres drengs trivsel – at I får snakket sammen om, hvordan han har det/hvad der sker I hans liv/og hvad der er godt for hans videre udvikling. Denne opgave hedder, ”jeg vil samarbejde om min barns udvikling og trivsel”.

Lige nu har I ikke noget kærlighedsforhold, og ingen af os ved, om det kommer senere hen. Det, du ved med dig selv, er, at du har fortrudt den dumme periode i dit liv. – Måske kræver det, at du selv får arbejdet med den periode, og måske med professionel hjælp. Det, du kan nu, er, at du kan være en god ven for din tidligere kæreste. I har ni års fællesskab og parforhold i bagagen. Lige nu er det ikke jeres parforhold, der forbinder jer, men jeres relation om det at være forældre. I det samarbejde kan du være en god ven – og du kan være en rigtig god en af slagsen. Hvad kan du bidrage med til at være en rigtig god ven for hende, og hvad er det, der gør, at hun trives og oplever i et godt venskab? Det må du vide efter ni år sammen med hende. De ting, du finder frem til der, kan du bidrage med – hvis du vil. Du kan være en god ven for din tidligere kæreste. Jeg ved godt, at du gerne vil være noget mere med hende- nemlig kærester – måske kommer den relation igen – måske ikke.

Men det, du kan nu, hvis jeres relation skal gå i en brugbar retning, er at arbejde og bruge dig selv i den opgave, som hedder det gode venskab. Den opgave er vigtig både i et parforhold og uden for parforholdet. Brug dig selv der – bidrag til et godt venskab med hende – det vil helt sikkert både være svært og givende på samme tid. Svært, fordi du gerne vil noget mere, og givende, fordi du satser på at have en god relation til hende, men du kan nok ikke undgå splittelsen – at det både er svært og givende.

Jeg vil ønske dig alt det bedste – håber at du kommer godt igennem denne tid og har mod på de ovennævnte ting.

De bedste hilsener

Ulrik Fogh Buch, Familie- og parterapeut

Se også:

Frivillig i Agape

Terapi

Støt Agape

Kontakt

t: 8680 6022
e: info@agape.dk

Foreningen Agape
Bredhøjsvinget 1
8600 Silkeborg

Sekretariatets telefontid:
mandag – torsdag:
8.30-12.30 og 13.30-15.00
fredag: 8.30-12.30