Hej.
Jeg er kommet ud af et forhold, hvor jeg har fået skylden, fordi jeg ikke så hende nok og ikke var der nok for hende. Det endte ud i, at hun kyssede med en anden i byen. Hun fik lige pludselig en god drengeven, og de hyggede sig sikkert også, selvom hun siger, at det, som skete i sengen, var hun ikke med på. Så en form for voldtægt.
Jeg prøvede at acceptere og respektere det, hun har gjort, og det, der er sket. Vi valgte at slå op, fordi jeg syntes, det var svært at stole på hende. Og at vi diskuterede hele tiden. Om virkelig små ting. Fx kunne jeg sige: “Pas nu på dig selv.” Det gjorde hende sur. Og det stak helt af.
Jeg har prøvet flere gange at stoppe kontakten til hende. Hun har sågar fundet en ny fyr, hun ser. Men hun ville ikke stoppe med at ses med mig, fordi hun siger, at hun stadigvæk har følelser.
Jeg føler forvirret. Jeg ville ikke kun være hendes ven, når hendes nye fyr ikke lige kan lege i sengen med hende.
Og jeg synes, det er mærkeligt, at hun lige skal føle og mærke sig selv. Men hvis hun allerede har en anden, hvorfor så holde kontakten til mig? Jeg føler mig holdt for nar. Hun ville mig egentlig gerne, men det kun for sex, og når hendes fyr ikke har tid.
Hun siger hele tiden, at hun ikke ville gøre mig ked af det, og at hun ikke vil miste kontakten til mig, fordi hun elsker mig.
Gør hun i virkeligheden det? Er det i orden, hun ligger med en anden fyr, og at han intet ved om mig, mens jeg skal vide alt om ham! Hvad giver det af mening?
Hvordan siger jeg fra på en ordentlig måde? Jeg har forsøgt at lytte til hende, være der mere for hende, og sagt, at jeg elsker hende stadig, men jeg føler virkelig, at det hele er for mærkeligt.
En halvdel af mig siger, jeg gerne ville have et forhold til at fungere med hende. Den anden halvdel siger, jeg bliver bare holdt for nar, løjet for og udnyttet.
Vh N. (25 år gammel)
Kære N
Generelt er det for mig at se sådan, at der ikke er plads til andre, når vi lever i en kærlighedsrelation. Jeg forstår derfor godt, at du skriver og er lidt undrende.
Når der først kommer utroskab ind i et kæresteforhold, vil det altid være svært at få genskabt den tillid, som også er nødvendig, hvis forholdet skal være godt og udviklende. Utroskab er i min erfaring det mest destruktive for ethvert kæresteforhold. Hvis det derfor skal lykkes at genskabe det tillidsfulde forhold, vil det kræve, at der bliver gjort helt op med det andet forhold, så det står klart, at det var en fejltagelse og ikke vil ske igen – og så endda forvente, at der vil gå nogen tid, før tilliden er genskabt.
Det, jeg læser, er imidlertid, at der ikke er gjort op med den anden. Det efterlader dig et sted, hvor du aldrig får genfundet tilliden til din ekskæreste, fordi du reelt ikke ved, om du kan stole på hende – uanset at hun fortæller dig, at hun stadig har følelser for dig.
At hun siger, at hun stadig har følelser for dig, og at det derfor er svært for hende, får dig til at håbe, at hun vil vælge dig til igen. Her bliver du fanget mellem to stole.
På den måde bliver du forvirret på dig selv og dit forhold, og det er ikke godt for dig – eller for jer. Kærlighed er først rigtig godt, når vi ved, at vi er den eneste ene.
Jeg tænker, at hvis det, hun siger om at ”holde af dig”, var reelt, ville hun selvfølgelig bryde med den anden. Når hun ikke gør det, ser jeg det mere som udtryk for, at hun så heller ikke behøver at forpligte sig på dig – og det kan jo være bekvemt, da hun så kan handle, som hun nu har lyst til.
At hun ikke vil acceptere, at I ikke længere skal have kontakt, er jo ikke noget, hun bestemmer. Det er hun jo nødt til at acceptere, hvis du siger fra. Det handler mere om dit valg end hendes. Så længe du stadig lukker hende ind i dit liv, (fordi du håber) får det ingen ende. Så er du fanget mellem to stole.
Endeligt er det jo sådan, at hvis du helt stopper med at have kontakt til hende, så er det først der, hun kan mærke, om hun vil dig eller ej. Ofte er det sådan, at det er først, når vi mister, at vi kan mærke, hvor meget vi holdt af det, vi mistede, måske fordi det var blevet til en selvfølge. Så længe hun derfor kan vælge og vrage, vil du fortsætte med at være holdt fast, og hun vil ikke vælge.
Jeg er helt med på, at hvis du helt bryder med hende, risikerer du, at hun helt forsvinder ud af dit liv. Det er selvfølgelig en sorg. Til gengæld slipper du for timers spekulationer på, om hun vil dig eller ej. Det sætter dig fri til at finde en anden. Det, tror jeg på, vil lykkes for dig. Du er ung og har hele livet foran dig. Hvis du har brug for at snakke med nogen om det, har du mulighed for at kontakte Partelefonen.
Med venlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen For en måned siden lærte jeg en mand at kende. Han er utrolig sød, omsorgsfuld og forstående overfor...
Til brevkassen Hej. Jeg er kommet ud af et forhold, hvor jeg har fået skylden, fordi jeg ikke så hende...
Til brevkassen Min kæreste har en datter på ni år. Hun bliver snart ti. Vi har kendt hinanden i to...
