Hvordan tackle, at han
ikke er klar til børn?

Hej P

Tak for din henvendelse til brevkassen.

Uenighed om, hvornår vi skal have børn

Du fortæller, at du har været sammen med din kæreste i et par år, og at I er enige om, at I på et tidspunkt gerne vil have børn sammen. Du kan mærke, at du nu er der, hvor du selv gerne vil have børn, men din kæreste er ikke klar til det endnu. Derfor efterspørger du nu hjælp til, hvordan I kan håndtere den situation.

Det, som jeg særligt bider mærke i, er det, at din kæreste ikke kan sige noget om, hvad der skal til, for at han bliver klar. Og din reaktion på det er naturligt nok, at du bliver bekymret for, om han nogensinde bliver helt klar. Det efterlader dig i et tomrum, hvor det bliver meget uvist for dig, hvad du kan forvente af fremtiden med hensyn til børn.

Jeg kan forstå, at I løbende har talt med hinanden om at få børn, og at I er enige om, at det vil I gerne. Det er jo trods alt en god start. Udfordringen ligger i, om I kan blive enige om det rette tidspunkt, kan jeg forstå.

Mit svar til jer kommer til at bære overskriften ‘kommunikation’. Jeg ser sådan på det, at vi i parforholdet ikke er i stand til at ikke-kommunikere. Uanset hvad vi siger og gør eller ikke siger og undlader at gøre, så indgår det i den kommunikation, vi har med hinanden. Der er situationer, hvor handlinger kan sige mere end ord, fordi situationen kalder på handling. I de fleste situationer tænker jeg dog, at den mest præcise kommunikation sker med ord.

Den tydelige kommunikation er vigtig

Når jeg læser din henvendelse, kan jeg se, at I både har benyttet jer af verbal og nonverbal kommunikation under jeres ‘forhandlinger’ omkring, hvornår I ønsker at have børn. Når du beskriver, at I begge har lyst til at få børn med hinanden, forestiller jeg mig, at det er noget, som I helt konkret har talt med hinanden om. Du fortæller også, at I for nogle måneder siden havde en drøftelse med hinanden, og at du som resultatet af denne snak besluttede dig for at stoppe med at tage p-piller. Her for nyligt havde I så endnu en snak i forbindelse med, at han har afvist at have sex med dig.

Med andre ord: I taler med hinanden. I det følgende vil jeg prøve at analysere lidt på, hvad der mon foregår, når jeres dialog er nonverbal. Jeg laver nogle nedslag i dit skriv til os og reflekterer lidt over, hvad der mon kunne være på spil. Tag det ikke som en fordømmelse af dig eller jer, men som tanker jeg deler med jer, og hvor det så er jer, der må vurdere, om det giver mening eller ikke gør.

Når tingene for lov at hobe sig op

“For nogle måneder siden blev det dog for meget for mig at gå med, og jeg brød sammen”

Hvad mon der gik forud for dette? Hvad var mon årsagen til, at du ‘brød sammen’? Måske var der noget, du gik og tænkte på, og som I ikke fik talt nok om i de måneder. Jeg tænker, at hvis man ‘bryder sammen’, så skyldes det enten, at man på én gang udsættes for en hård belastning, eller at man over en længere periode udsættes for en belastning, som man ikke får taget tilstrækkeligt hånd om. Jeg gætter på, at det var det sidste her i din situation.

Hvordan kan det være? Hvis der var noget, som du gik og spekulerede over, hvorfor talte I så ikke om det, før der var gået de måneder, og du først skulle bryde sammen? Var du bange for noget? Lå der noget mellem jer, som gjorde det til tabu?

Hvis der er noget, som du trænger til at tale om, tænker jeg, at det er dit ansvar at bringe det frem. Der var noget, som forhindrede dig i at gøre dette. Hvad mon det var? Det tænker jeg, kan være vigtigt at finde ud af.

Passiv aggression?

“Da jeg stoppede på pillerne, sagde [jeg] til ham, at han skulle købe nogle kondomer, hvis han ikke var klar til børn”

Når jeg læser denne sætning fornemmer jeg, at der ligger noget imellem jer, som ikke er talt igennem. Vidste du på det tidspunkt, om han var klar, eller vidste du, at han ikke var klar eller hvordan? På mig virker det som om, at der er noget, som I her bevidst undlader at tale med hinanden om, måske fordi det er for svært. Man kan tolke din udmelding som en passiv aggression overfor din kæreste a’la: “Nu må du selv om det, men jeg vil i hvert fald ikke beskytte mig og nu er det op til dig”.

Vigtigt: Det er på ingen måde her mit ærinde at anfægte dit ønske om ikke at tage p-piller. Jeg forsøger bare at analysere på, om snakken omkring, hvad alternativet skulle være, kunne have været bedre.

Fortolkning baseret på passivitet?

“[kondomerne] har han dog ikke købt, og vi har siden haft ubeskyttet sex flere gange, hvilket jeg har tolket som et tegn […]”

Var din tolkning alene baseret på, at han ikke brugte kondom, eller talte I med hinanden om, at “nå, du er nok ved at være klar til at skulle blive far?” Jeg fornemmer det første, altså at I ikke talte om det. Hvad tænker du om det? Er det holdbar og konstruktiv dialog?

Bristede forventninger

“[…] Her kom det meget bag på mig, at han ikke har rykket sig overhovedet i forhold til at ville have børn. Jeg brød fuldstændig sammen i gråd”

Her beskriver du igen en situation, hvor en forventning og en forståelse er blevet bygget op over en periode, og hvor jeg kan have en mistanke om, at I ikke taler tydeligt sammen undervejs om, hvad der foregår. Du siger sikkert ikke til din kæreste: “Dejligt, at du nu vil arbejde med på, at vi skal have børn”, og han siger sikkert ikke til dig: “Jeg synes, det er fedt, at vi nu har taget beslutningen sammen”. I stedet har I begge tiet og forholdt jeg afventende, fornemmer jeg. Har jeg ret? Hvorfor gjorde I mon det?

Der er brug for en fælles afklaring

Ovenstående var et forsøg på at anskueliggøre, at der er noget i jeres kommunikationsstrategi, som, i hvert fald set fra mit perspektiv, forekommer uhensigtsmæssigt. Jo mere sårbart et emne der er tale om, jo mere tydelig og klar kommunikation er der behov for. Undervejs i dette forløb tyder det på, at I er kommet til at gå den modsatte vej. At I er kommet til at lukke ned for samtalen om det sårbare i stedet for at blive inde i den sammen.

Du fortæller mig, at I begge er fuldtidsarbejdende og har en stabil økonomi. Jeg vil derfor anbefale jer, at I går på jagt i jeres netværk efter nogle, som kender en god parterapeut. Når/hvis I har økonomien til det, kan jeg varmt anbefale, at I prøver at tale med en tredje udenforstående part om den situation, I er i.

I er endnu helt unge og har forhåbentligt et langt og godt liv sammen med hinanden forude. Hvis I derfor allerede nu får taget rigtig godt livtag med de kommunikationsmæssige udfordringer, I oplever sammen, er det noget, I vil kunne få rigtig godt gavn af i årene fremover. Det er helt afgørende for både et godt parforhold men også for et familieliv, at I lærer at udtrykke jer klart og tydeligt for hinanden omkring jeres ønsker, drømme, forventninger og behov. Det vil en dygtig parterapeut kunne hjælpe jer i gang med.

Hvornår er man klar til at blive far?

“Han siger, at han ikke regner med, at der går flere år, men samtidig kan han heller ikke svare på, hvad der skal til”

Sammen med en parterapeut vil I kunne få talt ind i, hvad der er på spil for din kæreste i forhold til, at han ikke føler sig klar.

Er din kæreste urolig/bange for noget? I så fald hvad? Er det baseret på nogle erfaringer, på gisninger, eller hvad skaber bekymringen?

Hvilke værdier bygger I jeres parforhold og familieliv på? Er job vigtigt? Er børn vigtige? Hvad er mest vigtigt? Hvordan kan I skabe det liv, som I drømmer om at have med hinanden?

Den slags spørgsmål og svarene på dem kan også bidrage til afklaring for jer.

Men gå ikke alene med dem. Inviter en parterapeut med og lad det blive inspiration til et endnu bedre parforhold!

Jeg ønsker det bedste for jer, og at I må finde en fælles afklaring snart 🙂

De bedste hilsner fra

Benny Dein,
Psykoterapeut