Ingen nærhed og intimitet
længere

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej

Jeg lever i et forhold på 19. år. De sidste to år er vores forhold gået ned ad bakken. Vi har ca. sex to gange om året, og han har ingen ønske om at snakke om det eller forbedre det. Jeg prøver at accepterer dette, men jeg har også et behov for intimitet, som ikke bliver dækket.

De seneste måneder er han holdt op med at interesserer sig for mit liv og hjemmelivet. Han hører ikke, når der snakkes, og han virker ligeglad med, hvorledes mit liv går. Dagligt har han kontakt til andre venner, som han godt vil høre og være interesseret i. Jeg føler mig så alene og svigtet og aner ikke, hvad jeg skal stille op.

Svar

Kære brevskriver

Tak for dit ærlige og smertefulde brev, som vidner stærkt om, at du står med en svær følelse og oplevelse af at stå meget alene i dit parforhold. Det gør mig ondt at høre, at du har oplevelsen af, at din partner er holdt op med at interesserer sig for dit liv og hjemmelivet, og at han virker ligeglad med, hvordan dit liv går. Du har også igennem længere tid savnet sex og intimitet/nærhed med din partner. Du skriver, at du nu føler sig så alene og svigtet, og at du ikke aner, hvad du skal stille op. Jeg vil prøve at skrive nogle inputs til dig vel vidende, at jeg måske rammer ved siden af, da jeg jo ikke har mere end det, du har skrevet, at forholde mig til.

Der er meget i dit brev, der vidner om, at kommunikationen mellem dig og din partner er gået ret meget i stå og i stykker. Jeg sidder med en fornemmelse af, at samtalen og kommunikationen før i tiden har været bedre, og at du sidder med minderne om “en svunden tid” i forhold til noget, som I førhen har haft. Du skriver, at din partner ikke lytter efter det, du siger, når du/I snakker sammen. Du skriver også, at han ikke ønsker at snakke om problemerne i jeres sexliv. Det er bestemt aldrig godt eller rart, når kommunikationen går i stå. Sådan som du beskriver situationen, er det tid for, at der skal ske noget i jeres parforhold, hvis I skal kunne holde sammen på det. Det lyder til, at du er ved at være ret tyndslidt, og jeg sidder også med en formodning om, at din partner nok bestemt heller ikke trives i, hvordan det hele er blevet for jer.

Den gode nysgerrighed

Umiddelbart kan det lyde til, at din partner nærmest har valgt at lukke af og ’lukke ørerne’ i forhold til det, du har at sige og i forhold til det, som du bekymrer dig om og har af behov. Her bliver jeg dog nysgerrig efter at få noget mere viden om, hvad det er, der sker og ikke sker i jeres kommunikation med hinanden. Hvad er det, der gør, at din partner reagerer, som han gør? Jeg bliver optaget af, hvad det er, der har været med til at “nedlukke den samtale”, som I tidligere har haft med hinanden, og hvor I tidligere har kunnet møde hinanden? Gad vide, hvad det er, der sker hos din partner, når du rykker tæt på ham og ønsker at tale om vigtige og svære ting med ham? Hvilke mekanismer er det mon, der går i gang hos dig og hos ham, når der er noget på spil i jeres forhold, og hvor kommunikationen så efterfølgende eller med det samme går i stå.

Det kan jeg jo af gode grunde ikke vide så meget om, men jeg vil gerne prøve at skubbe lidt til nysgerrigheden hos dig i forhold til disse spørgsmål – og i forhold til, at der måske kan være noget at hente i at prøve at tage disse spørgsmål med ind i en samtale med ham, hvis du kan få ham i tale. Måske er der en vej i at tage netop denne type spørgsmål med til din partner, så I sammen kan kigge lidt på, hvad det er, I har mistet, og hvad det er, der har været med til at bringe jer til at stå der, hvor I står i dag? Og – dermed også en samtale om, hvad I hver især savner i jeres parforhold og samliv med hinanden, og hvad der måske skal til, for at I kan genfinde det.

Måske er det også tiden for, at der skal stilles nogle lidt anderledes spørgsmål til din partner og til det, som I er havnet i? Nu gætter jeg, men måske har han brug for at komme til at stå lidt mere ’på rolig grund’ med spørgsmål fra din side af? Jeg forestiller mig, at du selv kan være ret nysgerrig på nogle af følgende spørgsmål i forhold til din partners måde at reagere på og være i jeres parforhold på:

  • Hvad mon det er hos din partner, der gør, at han lukker af og ’lukker ned’ – og har brug for at gøre det?
  • Er han stresset i livet?
  • Føler han sig presset i jeres forhold?
  • Er der noget, han ikke kan finde ud af at leve op til i jeres samliv og hverdag?
  • Føler han sig under anklage, når du beder om mere sex, og når du rykker tæt på ham?
  • Oplever han, at han har tabt fodfæstet i jeres forhold = Har han mistet interessen for dig og for jeres forhold?
  • Er han mentalt zappet ud af det “vi”, som I tidligere har haft?

Der er mange vigtige spørgsmål her, som du sikkert selv har siddet med igen og igen – hos dig selv. Jeg sidder med en fornemmelse af, at du er helt i vildrede med, hvad han egentlig tænker, mener, ønsker og længes efter i livet (med dig) – fordi samtalen er gået så meget i stå. Jeg ved ikke, om det vil være muligt at få ham ’ud af busken’. Måske er der en vej i, at du prøver at rykke tæt på ham med nogle spørgsmål, som ikke kan høres anklagende eller bebrejdende. Spørgsmål som i stedet giver ham “mere plads” til at kunne tale mere ud fra hans banehalvdel, så han måske kan hjælpes til at få sat flere ord på, hvordan han har det i jeres forhold, og hvad han går og tænker og mener om det hele. Det kunne være spørgsmål af typen:

  • ”Når jeg rykker tæt på dig og prøver på at få dig i tale, hvordan hører du det så; hvad sker der indeni dig, når jeg prøver på at skabe kontakt?”
  • ”Jeg går og savner noget, som vi to havde sammen engang; er det noget du genkender, eller er det bare mig?”

Jeg ved ikke, om der kan være noget at hente i ovenstående for dig. Der er i hvert fald helt klart brug for, at I på en eller anden måde får skabt et rum for, at I kan komme til at snakke om jeres parforhold og om det, som ikke fungerer for jer længere; og meget gerne i relation til det, som I faktisk har kunnet tidligere og været gode til sammen.
Første skridt er selvfølgelig at få ham med på, at I skal have snakket sammen – virkelig snakket med hinanden. Her er der noget der tyder på, at din partner har brug for, at du melder ret tydeligt ud om, hvad du har brug for her og nu. Du må melde tydeligt ud om, at det nu er tid til, at I sammen gør noget for at redde jeres parforhold.

Få hjælp til den svære samtale

Jeg tænker, at I ville kunne få stor gavn af at gå i parterapi sammen. I kan have brug for noget hjælp til at få samtalen i gang igen. Men jeg ved ikke noget om, hvorvidt din partner ville kunne gå med på dette? Det kan være meget givende i en situation som jeres at få noget hjælp til netop at få gang i kommunikationen og samtale igen – via en god parterapeut. I kan finde en terapeut på kortet her.

Det er svært for mig at sige, hvad der kan være den helt rigtige vej for dig til at få din partner på banen igen i jeres samtale. Jeg kender jo ikke din partner, så jeg kan ikke vide, hvad der er den rigtige “nøgle” til at få åbnet hans dør igen, så han kan blive klar til, tryg i og interesseret i at komme på banen. Men noget skal der ske, for ingen af jer kan holde til i længden at leve sådan, som du beskriver jeres situation.

Jeg vil ønske dig/jer alt godt.

Med venlig hilsen

Frank Risbjerg Kristensen, Teolog og psyko-, par- og familieterapeut

Se også: