Jaloux på min kærestes datter

Kære spørger

Tak for dit brev. Brevet vidner om, at du er meget i kontakt med den ødelæggende jalousi i dit liv, som du oplever over for din kærestes datter, og at du ønsker at gøre noget ved det. Du spørger: ”Hvorfor er/bliver jeg jaloux på min kærestes datter på 6 år?”. Jeg forstår dit spørgsmål sådan, at du undrer dig meget over at møde disse stærke følelser og tanker hos dig selv, og at du er noget i vildrede med, hvorfor jalousi-følelserne og de svære tanker, som er til stede i det, kommer og overmander dig i så mange forskellige situationer i forhold til hans datter.
Hvorfor du rammes af dette, kan jeg ikke give dig noget konkret svar på. Men – jeg vil gerne prøve at komme med nogle betragtninger omkring jalousi og jalousiens væsen, som du måske kan bruge til noget.

Jalousiens væsen
Jalousi er en følelse, som ofte dukker op og hænger meget sammen med andre stærke følelsesmæssige impulser og reaktioner hos os. Jalousi kommer ofte, når der er noget, vi er bange for at miste; og når vi er utrygge i forhold til at kunne bevare noget, som er virkelig dyrebart og umisteligt for os, og når vi relationelt er bange for at blive glemt, underkendt eller forkastet. I dit tilfælde kunne det f.eks. være noget med, at du er bange for at miste din kæreste; bange for at han skal nedprioritere dig og gå fra dig; bange for, at du ikke er nok for ham; bange for, at du ikke skal få det fra ham, som du gerne vil have og længes efter, bange for at han kunne finde på at være dig utro etc.

Jalousi er også ofte på spil, når vi ønsker os noget brændende; noget som vi ikke synes, vi har, men som vi så gerne vil have, og som andre har og får. I dit tilfælde kunne det f.eks. være noget med, at du går og længes efter noget hos din kæreste, som du ikke helt får, eller som du er i underskud med at blive bekræftet i – som kæreste. Og – når en anden (i dit tilfælde hans datter) så får det, du selv brændende ønsker og længes efter, ja så kommer jalousien galoperende og gør sig nyttig, som en meget stærk følelse, der aktiverer besiddertrang, vrede i flere retninger, angrebslyst, forsvarsparathed, sorg, og mere af samme skuffe.

Og – jalousi er sjældent konstruktiv. Det lyder den bestemt heller ikke til at være hos dig og i din relation til din kæreste og hans datter. Jalousi kan noget vigtigt, når den sætter os i gang med at kæmpe for det vigtige, som vi oplever, er i fare, og som vi må kæmpe for at få lov til at beholde og bevare og passe på – eller få fat i. Men – dens drivkraft og metoder er og bliver destruktiv og ødelæggende og selvcentreret – og dem, som det går ud over, rammes ofte meget hårdt og meget forkert.

I dit tilfælde tror jeg, at det vil være nyttigt at søge ind i jalousi-følelsen, når den kommer og overmander dig. Det kan være meget givende og hjælpsomt i situationen lige at ’tælle til ti’ og så gå ind i det følelsesmæssigt svære og få mærket godt efter og ’snakket godt’ med de følelser, som der også er i spil – sammen med jalousien; de følelser som er så dominerende i situationen, men som jalousien ofte i situationen får dækket ret meget til. Lad os tage den situation, som du nævner med, at du bliver jaloux, når din kæreste giver sin datter et kys, og når hun efterspørger et kys hos ham. I den situation forestiller jeg mig, at jalousien tager vældig meget fat i dig, og at du også oplever nogle meget stærke og svære følelser – også i kroppen. Men – hvilke følelser er det? Er det følelsen af ikke at blive set og underkendt? Er det følelsen af, at nu oplever jeg igen at blive ’ladt alene’? Er det følelsen af, at jeg er ved at miste noget umisteligt at – ’nu forsvinder han fra mig – nu oplever jeg det ubærlige, at han forlader mig og går til en anden’? Jeg tænker, at du måske synes og oplever, at det er så irrationelt og ødelæggende i situationerne (eller bagefter) – fordi det jo ’bare’ er hans datter, og fordi han netop er den far, som datteren har brug for. Og fordi du har en tanke om, at du skal holde af pigen – frem for at være jaloux på hende. Og – ja, det er jo netop det, som det er, så irrationelt og så følelsesmæssigt svært og ødelæggende.

Men – følelser har altid deres grunde til at dukke op. Følelser har det med at dukke op i alle mulige afskygninger, og de kommer som reaktioner på noget konkret, som vi har brug for at reagere i og over for; for der er noget vigtigt i livet hos os, som kommer på spil, og som vi ikke kan og må underkende. Men de skal mødes, bearbejdes og guides.

Livserfaringer i spil
I dit tilfælde reagerer du følelsesmæssigt meget voldsomt i forhold til datteren; men det lyder til, at det, som du måske i virkeligheden reagerer over for, det er det, som situationerne sender dig ud i af svære følelsesmæssige tilstande i forhold til din egen relation til hendes far og forhold til din tillid til ham og jeres forhold til hinanden. Måske med basis i tidligere svære livserfaringer med nære relationer. Din kærestes interaktion med din datter rammer dig på nogle meget ømme punkter i dit eget hele liv, forestiller jeg mig.

Kunsten er derfor at få mødt de svære følelser og at få dem bearbejdet på en god og sund måde – at få de følelsesmæssige reaktioner mødt og bearbejdet. Vores følelser trækker på rigtig mange historier og erfaringer i livet. Hvis du f.eks. har nogle stærke historier og mange erfaringer med dig i dit liv om, at vigtige mennesker har skuffet dig, forladt dig eller været dig utro og svigtet dig, så kan det meget vel tænkes, at du ret hurtigt kommer i ’alarmberedskab’ følelsesmæssigt, når et menneske, som står dig nær (din kæreste), er i en situation med et andet menneske eller gør noget, som følelsesmæssigt får dig aktiveret til at føle angst, stor risiko og at komme i ’alert’ med dig selv og jeres forhold. I sådanne følelsesmæssige svære situationer aktiveres der let uro, kampgejst, modvilje og jalousi og lignende hos dig. Det er med andre ord noget følelsesmæssigt stærkt hos dig, som aktiveres – og som ’kører med dig’ – ofte ret voldsomt, lyder det til. Og jeg gætter på, at det har meget med fortidens svære erfaringer, sår og underkendelser m.v. at gøre. Der er noget, der skal undgås, beskyttes, sikres … Måske tager jeg helt fejl i dette, og så må det være sådan!

Vejen frem for dig kan være det, jeg skrev ovenfor: At du begynder at arbejde med de bagvedliggende følelser, som jalousien er i en stærk alliance med, og som jalousien trækker på, når den tager fat i dig. Det er disse følelser, der skal mødes og tages helt alvorlige. Det er disse følelser, som skal bearbejdes. Hvis du f.eks. – midt i jalousien – er ramt af en følelse af, at din kæreste ikke vil dig nok, og at din kæreste svigter dig og er ’utro’ over for dig ved at give sin datter mere kærlighed frem for dig i situationen, – ja – så er det vigtigt at du går i dialog med netop disse følelser og erkender dem, som det, de er – og så efterfølgende går i gang med at undersøge, om disse følelser ’har noget at have sig selv i’, – og – ’om du skal handle på dem eller ej’.

Følelser er stærke – og ofte irrationelle, men de er dér, og beroligelsen af dem er vejen til at få ro med sig selv og situationen. I stedet for direkte at sige med det samme til dig selv: ”Det er forkert af mig at være jaloux på datteren; det er helt forkert og uholdbart” – er det meget mere konstruktivt at spørge efter: ”Hvad er det, jeg er følelsesmæssigt ramt af lige nu? Hvad er det, jeg er bange for? Hvad er det, jeg bliver så urolig over? Hvad er det, jalousien ’lever af’ lige nu? Det at få mødt dette og fundet nogle svar på disse spørgsmål, det er vejen til at kunne få filtret datteren ud af det følelsesmæssigt svære, så du kan holde det på egen banehalvdel og i din direkte relation til hendes far; for det er jo i din relation til ham, at de følelsesmæssige svære ting dukker op.

Fortæl det til din kæreste
Jeg vil anbefale dig, at du inddrager din kæreste meget i dine udfordringer med jalousien. Vejen frem er ikke, at han skal skrue ned for sine kærlighedshandlinger til sin datter! Bestemt ikke! Vejen er, at han skal vide, hvad det er, du kæmper med og arbejder med, og han kan hjælpe dig til at få beroliget dine urolige følelser, når de dukker op. Jeg forestiller mig, at du ofte kan have brug for megen bekræftelse, anerkendelse, nærhed og fysisk kontakt fra hans side af. Din kæreste skal vide, hvad du har brug for fra ham, og hvad der kan gøre dig urolig i forhold til ham, og hvad der hurtigt kan sende dig ud i jalousi i jeres forhold. Din kæreste skal vide, hvornår, du er mest i risiko for at blive følelsesmæssigt ramt af uro i forhold til ham og jeres forhold, og hvordan han bedst muligt kan være med til at berolige de svære følelser, når de tager fat hos dig: Men – vejen er ikke, at han skal hjælpe dig til at undgå at komme ud i situationer, som kan aktivere de ikke-rationelle og destruktive følelsesmæssige reaktioner. Vejen er, at han skal kunne være med dig og hos dig – midt i det svære, og at han rykker tæt på dig – midt i det svære. For der er noget vigtigt, som du og dine følelser skal have fundet mere fodfæste i – i din relation til din kæreste.

Jeg tror, at din jalousi vil kunne få mindre og mindre magt hos dig i forhold til ham, hvis du – igen og igen – får bearbejdet de bagvedliggende svære følelser, og hvis du og din kæreste får fundet et fælles sted at så – i en positionering over for det, som jalousien og de svære følelser sender dig og jeres relation ud i. Du har brug for at få mere tryghed i din relation til ham – følelsesmæssigt. Og det projekt bliver i nødt til at stå sammen i.

Måske vil du kunne få rigtig meget ud af at gå i terapi med det, som du bliver udfordret af omkring jalousi. I et terapiforløb vil du netop kunne arbejde med de svære følelser og det, som ligger bag ved osv.

Jeg vil ønske dig alt godt – også på din opdagelsesrejse i din vigtige livshistorie og i følelsernes spændende og turbulente verden.

Med venlig hilsen