Jeg er utro, men vil ikke forlade familien

Tak for din henvendelse til brevkassen.

Jeg er glad for min familie men også min elskerinde. Hvad skal jeg gøre?

Du fortæller, at du er i tvivl om dit ægteskab og at du i øjeblikket har en affære med en anden kvinde, ligesom du også har haft det tidligere.
Du giver udtryk for, at du elsker din kone men også, at du ikke mærker begær efter hende længere. I har været sammen længe, har børn og meget andet sammen, som du ikke har lyst til at give slip på.

Du fortæller, at du har det skidt og at du føler dig presset ‘over alt’. Jeg forstår ‘over alt’ sådan, at både din elskerinde og din familie presser dig og ønsker noget af dig, som du føler, det er svært at leve op til.

Du skriver, at du ‘selvfølgelig’ har det skidt og kommer ikke nærmere ind på, hvad du har det skidt med, ud over presset, som nævnt ovenfor. Jeg antager, at det ‘selvfølgelige’ i denne sammenhæng består i, at du har det skidt over, at du har en affære og at du lever et skjult liv, som din familie sandsynligvis ikke er vidende om. Måske der også, i at ‘have det skidt’, ligger en dårlig samvittighed over ikke at være den far og ægtemand, som du egentlig gerne ville være.

Du afslutter med spørgsmålet: Hvad skal jeg gøre?

Hvad vil du gøre?
Jeg kan nogle gange li’ at lege lidt med ord og stille tingene lidt anderledes an, og det lægger dit spørgsmål op til.

Lad mig starte med at sige, at jeg ikke vil fortælle dig, hvad du skal gøre. Der er mange, som kunne give dig gode råd om, hvad du skulle gøre. Det kunne dine børn, din kone, dine kolleger, din elskerinde og mange andre. Det mener jeg ikke, du kan bruge til noget. Det væsentlige i denne sammenhæng er for mig at se ikke, hvad du skal gøre, men hvad du vil gøre.

Og hvad du vil gøre er en beslutning, som ingen andre end du kan tage. Ansvaret for at gøre noget, ligger hos dig og du skal gøre det, fordi du vil og ikke fordi nogen synes du skal. Det er vigtigt.

I det scenarie du har stillet op, ser der, for mig at se, ud til at ligge indbygget et valg. Et valg mellem familien og elskerinden. Du siger, at du elsker din kone og at du ikke vil skuffe dine børn. Det er udtryk for en vilje. Du har det dejligt med din elskerinde, så hende vil du også gerne noget med. Det er også et udtryk for en vilje.

Der er med andre ord to ting du gerne vil, som trækker i hver sin retning: Du vil gerne være en god familiefar og du vil gerne være sammen med din elskerinde.

Jeg fornemmer desuden, at der en tredje vilje, som trænger sig på. En vilje, der siger: Jeg vil ikke leve på denne måde længere. Denne tredje vilje ser nu ud til at forlange af dig, at du tager stilling til, hvilke af de to andre viljer, der skal have den afgørende magt i dit liv fremover.

Vigtige valg skal tages på baggrund af vigtige overvejelser
Det generelle råd jeg giver til mennesker, når de befinder sig på en skillevej og må tage et meget vanskeligt valg er, at de skal kigge på deres ‘livskompas’. Livskompasset er det, der i de helt overordnede træk sætter retningen for vores liv og hvordan vi vil forvalte det. Livskompasset afspejler de værdier, vi anser for de vigtigste i denne verden. Med livskompasset kan man sætte valg i livsperspektiv og dermed tænke mere langsigtede løsninger, end hvis man alene går efter umiddelbare følelser her og nu.

For at tage livskompasset i brug, må du stille dig selv nogle helt grundlæggende spørgsmål af følgende type:

• Hvilke værdier tæller mest for mig i dette liv?
• Hvilke værdier vil jeg gerne give videre til mine børn?
• Hvad vil jeg gerne huskes for, den dag jeg skal forlade denne jord?
• Hvilke livsholdninger vil jeg stolt overbringe til næste generation?

Vigtigheden i dette livsperspektiv kommer af, at det valg du skal træffe, får afgørende betydning for alle du holder af. Dermed kommer dit valg til at afspejle i den virkelige verden, hvem du er og hvilke værdier du står for. Lige nu lever du for mig at se et liv, hvor der ikke er sammenhæng mellem dit kompas og det levede liv. Du giver indtryk af at være en anden, overfor din familie, end du i virkeligheden er. Jeg tror, at det er det, som giver dig de frustrationer, som du oplever. Den eneste måde at slippe af med disse frustrationer er ved enten at forkaste nogle tidligere livsprincipper eller rette livet ind på plads, så det passer til principperne.

Hvilket valg passer med dine livsværdier?
Når du har gjort dig klart, hvordan dit livskompas ser ud, kan du overveje at kigge på det oprindelige spørgsmål, som vi kunne omformulere til: Hvad vil jeg gøre?

Vil jeg forlade min familie til fordel for den elskerinde, som jeg er glad for?
Vil jeg fortsætte med at være sammen med både min familie og min elskerinde?
Vil jeg forlade min elskerinde til fordel for at påbegynde et arbejde for at reparere og genopbygge det, jeg savner i livet med min kone?

Hvis du skal svare ja til ét og kun ét af disse spørgsmål og du samtidig skal gøre det tro mod dit livskompas, hvordan kan det da ske?

Måske er svaret relativt enkelt, måske ikke. Under alle omstændigheder vil konsekvenserne af dit svar være svære. Ingen af disse veje lægger op til et liv, der er enkelt i tiden, der kommer. Du har valgt at gå på denne stenede vej og stenet vil den fortsat være, indtil alle, der bliver såret af dit valg eller bliver det af dine tidligere valg, er kommet sig.

Jeg kender ikke dit livskompas, men har kun en fornemmelse af, at du lige du kompromitterer den på en eller anden måde. Derfor kan jeg ikke sige dig, hvad det rigtige svar er.

Du kan forsøge at genfinde gnisten i dit ægteskab
Du spurgte, hvad du skal gøre. Jeg vil afslutte mit svar til dig med at skrive, hvad du kan gøre, hvis du vil.

På samme måde, som du på et tidspunkt med din vilje besluttede dig for, at det var ok at være din kone utro, har du mulighed for at beslutte, at du med din vilje vil være hende tro igen. Du kan vælge, at du vil arbejde for at genetablere jeres forhold og fremfinde de følelser, som I havde, da i oprindeligt traf hinanden. Det kan du gøre ved at invitere din kone i parterapi og fortælle hende, at der er noget vigtigt I har mistet og som du gerne vil være med til at finde igen. Hvis I begge er indstillet på, at det er noget, som I gerne vil, tror jeg på, at det kan lykkes for jer. Det er ikke sikkert det kan lykkes på en eller seks måneder, men hvis I vil, kan det lykkes. Som sagt bliver det en stenet vej. Det bliver en vej, der kommer til at gå hen over bekendelse, anger, fortrydelse og tilgivelse, som I begge kommer til at bidrage med, inden I sammen finder jeres fælles trygge vej igen.

Jeg håber dette svar gav dit inspiration til at foretage et valgt og fastholde dette.

De bedste hilsner fra

Benny Dein
Psykoterapeut