Jeg kan ikke tilgive
mig selv

Kære brevkasse

Jeg skriver til jer, da jeg søger hjælp til at kunne tilgive mig selv. Jeg ønsker ikke at blive ved med at hænge i fortiden og men jeg vil faktisk være til stede i nuet sammen med min kæreste.

Min kæreste og jeg var på vores første date i sommeren sidste år, og det klikkede meget hurtigt mellem os. Selv om vi havde god kemi, så gik de mange første uger med dates med, at jeg var bange for at binde mig til et forhold og var i tvivl om, hvordan jeg vidste, om han nu var “den rigtige”. Jeg havde også svært ved at bruge ordet “kæreste” om ham. På daværende tidspunkt så jeg det som en begrænsning at være i et forhold og dermed ikke kunne agere lige så frit, som jeg havde lyst til. Lidt tid før vi italesætter, at vi er kærester, tager jeg på en date med en anden fyr, og ender med at kysse ham. Jeg fortryder meget, at jeg gik ud med ham og at vi endte med at kysse, og jeg fortæller det til min kæreste dagen efter det skete. Hans reaktion er, at det selvfølgelig var nederen gjort, men mere bliver der ikke lagt i det. Jeg fortrød, at det var sket, men havde ikke som sådan dårlig samvittighed over hændelsen på daværende tidspunkt – det er efterfølgende kommet i takt med, at min kæreste er begyndt at betyde mere og mere for mig.

Når jeg tænker tilbage på vores første måneder sammen, kan jeg ikke lade være med at føle mig utrolig skyldig og føle skam over, at jeg kunne tillade mig at behandle ham så dårligt. At jeg har kunnet behandle en person, som gør mig så lykkelig, så respektløst, gør helt ondt indeni. Jeg bringer ofte emnet op overfor min kæreste og udtrykker, hvor ked af det jeg er over, at jeg kunne finde på at gå ud med en anden. Min kæreste er sød og forstående og tager altid snakken med mig, når jeg bringer emnet på bordet, hvor han forsikrer mig om, at han har tilgivet det og at det er fortid nu. Jeg er glad for det, men har også svært ved at forstå det, da jeg ikke er sikker på, at jeg havde tilgivet det, hvis hændelsen var sket mod mig. Jeg ved selvfølgelig heller ikke, hvordan jeg ville have reageret.

Jeg har svært ved at tilgive mig selv, og jeg kan mærke, at det også er usundt, at jeg konstant har behov for at bringe det på bane og undskylde for det. Det står i vejen for vores forhold nu, og min kæreste er bekymret over, at jeg er så ked af det. Jeg ender ud i nogle ekstreme tanker om, at han fortjener bedre end mig, og at jeg ikke fortjener at være sammen med sådan en god person som ham. Jeg er sur på mig selv over, at jeg ikke værdsatte ham i begyndelsen af vores forhold, og at jeg kunne opføre mig så dumt.

Jeg ved, at jeg aldrig kunne finde på at gøre noget lignende igen, og alligevel har jeg svært ved at slippe og tilgive mine handlinger. Jeg ville ønske, at vores historie var perfekt og uden sårende handlinger – hvordan kan jeg tilgive mig selv, som min kæreste har tilgivet mig?

Kh den trøstesløse