Kæreste lyver om sin hverdag

Kære du,

Tak fordi du henvender dig og lukker os ind i dine tanker og frustrationer omkring den situation, du står i. Det er tydeligt for mig, når jeg læser det, du skriver, at du på den ene side elsker din kæreste højt, samtidigt med at du bliver frustreret, sur og ked af det over, at han lyver for sin familie og ikke har fået søgt noget at lave. Derfor kan jeg godt forstå, du skriver for at få råd til, hvad du skal gøre nu; om du skal fortælle hans familie om, at din kæreste lyver omkring sin uddannelse, eller om du skal afvente og se, hvornår han bliver klar. Jeg vil gerne give mine råd og tanker omkring din situation, selvom jeg naturligvis ikke kan komme med et endegyldigt svar.

At lytte og forsøge at forstå

Mit første råd er, at jeg vil opfordre dig til at tage en snak med din kæreste om den situation, I er i, før du gør dig flere overvejelser om at fortælle noget om hans løgn til hans familie. Måske I allerede har haft mange snakke om den situation, din kæreste og du står i, men selvom det er tilfældet, vil jeg alligevel råde dig til at tage endnu en snak. En snak, hvor du spørger ind til ham og de tanker, han går med omkring hans situation. En snak, hvor du først og fremmest lytter fremfor at tale. En snak, hvor du forsøger at forstå, hvilke tanker, han har, og hvad der fylder ham. Du skriver, at din kæreste ikke har lyst til at fortælle sandheden om hans uddannelsessituation til sin familie, fordi han er ”bange for, at de vil se ham i et dårligt lys og være skuffet over ham”. Når jeg læser det, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om din kæreste mon faktisk selv går rundt med en utilfredshed over sin uddannelsessituation? Og dérfor vil jeg råde dig til at spørge lidt ind til, hvad han mener, når han siger, at han er bange for at fortælle sin familie sandheden; at han er bange for, at de bliver skuffede. Hvad mener han med det? Hvad er det et udtryk for? Forsøg at spørge ind til det, han siger uden at give udtryk for den frustration og vrede, som du beskriver, at du, helt forståeligt, kan have over den situation, I står i. Forsøg at være lyttende og åben overfor det, han fortæller dig – uden at komme med modsvar. Min erfaring er i hvert fald, at sådanne snakke kan rykke partnere tættere på fremfor længere væk fra forståelsen af hinanden.

At få ’renset luften’

Mit andet råd er, at du efter den snak, hvor du har forsøgt at lytte og forstå (mit første råd), tager endnu en snak med ham. Måske en dag, eller flere dage, efter den første snak, så den lige bundfælder sig først. Men i denne snak vil jeg dog opfordre dig til at give udtryk for din oplevelse af situationen. Jeg vil råde dig til i denne snak at give dig selv plads til på en ærlig og åben, men samtidig respektfuld og kærlig måde at fortælle ham om det, du tænker omkring situationen. Fortælle ham om, at du faktisk har svært ved, at han lyver for sin familie, og at han ikke har fået søgt en læreplads eller et arbejde. Fortælle ham om, at du ikke oplever det som en holdbar situation, når I har et lille barn. Og samtidigt fortælle ham, at det er svært for dig, fordi du jo elsker ham, som du selv skriver. Det svære i dén her snak er netop det der med at være ærlig og kærlig på samme tid; så jeg vil råde dig til at huske på at fortælle ærligt om dine oplevelser samtidigt med at lægge vægt på, at du kan blive frustreret og ked af det, fordi du elsker ham. Mit andet råd til dig er altså, at du tager en ærlig og kærlig snak med ham, hvor du får ’renset luften’ og får fortalt ham, hvor du er i alt det her.

At inddrage andre

Mit tredje og sidste råd til dig vil være at genoverveje, om du skal inddrage hans familie i din kærestes løgn om hans uddannelsessituation – eller om du skal inddrage nogle helt andre? Hvis du ikke oplever, at de snakke, I har haft, har ændret noget i hans syn på dét, at han lyver, og dét, at han ikke har fået søgt en læreplads, vil jeg råde dig til at inddrage nogle andre. Måske du skal inddrage hans familie, som du selv foreslår – eller blot én i hans familie? Eller måske du skal inddrage nogle helt andre? En veninde? En person, som står dig nær? Eller en professionel fagperson? Jeg ved ikke, hvem der giver mest mening for dig at inddrage, men hvis ikke der sker ændringer i jeres situation, vil jeg opfordre dig til at snakke med og inddrage en anden end din kæreste i situationen. En, du stoler på og har tillid til eller en, som har en faglig og professionel viden, der kan hjælpe dig og jer på den rette vej.

Jeg håber, I finder den rette vej for jer, og at mine råd gav mening for dig.

De bedste hilsener

Mathilde Kruse Madsen,
Psykologistuderende