Kærlighed og tillid

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej.

Jeg er 18 år gammel og har været sammen med min største kærlighed de sidste tre år. Dog har vi haft en del skænderier og gik fra hinanden for to måneder siden efter et voldsomt skænderi. Jeg tog lidt for let på det og sådan. Men nu ved jeg, at jeg virkelig fuckede op og var alt for kontrollerende og en elendigt kæreste i vores forhold. Jeg savner hende hele tiden og ved, at det er hende jeg altid vil elske. Hun har altid været helt væk i mig og jeg ved, hvor højt hun elsker mig. Jeg har svigtet hende og hendes tillid og det vi havde sammen. Jeg ved, hun for alt i verden ville ønske, at alt kunne blive godt og vide, at de ting der gik galt, aldrig ville gå galt igen, hvis vi kom sammen igen. Men hun tror ikke på det mere. Hun er blevet svigtet så meget, at hun har lukket sig inde og ikke tør tro på vi kan få det til at fungere.

Jeg tænker på hende hele tiden og skriver til hende alt for meget, fordi jeg simpelthen bare savner hende og ikke kan lade være. Hun er såret og har svært ved at tro på, at jeg har forandret mig og at jeg virkelig vil det her. Hun svarer mig, men meget korte svar. Det ene øjeblik giver hun udtryk for, at det er helt slut og hun simpelthen ikke kan mere. Det næste øjeblik siger hun, at vi må se hvad tiden viser og at hun håber, at vi kan få det til at fungere og at hun altid vil elske mig.

Jeg er så splittet og jeg er virkelig i tvivl om, hvad jeg skal gøre. Jeg har brug for at vide, hvordan jeg vinder hendes tillid tilbage og hvordan jeg får hende til at tro på, at jeg har forandret mig og at vi kan få det godt sammen igen. Hvad skal jeg gøre?

Hilsen en dreng, der erkender sine fejl og nu vil gøre alt for at rette op på dem.

Svar

Kære dreng, der gerne vil gøre alt for at rette op på dine fejl.

Det er meget smerteligt at sidde tilbage og vide, at man ikke har sat pris på det dyrebare man havde og erkende, at tiden ikke lader sig skrue tilbage. At man har forvoldt noget mod et andet menneske, som ikke kan gøres om, og at det har sat sig dybe spor hos det menneske man holder så meget af. Det er en dyrekøbt erfaring for dig og mange før dig.

I et kæresteforhold kan man så nemt komme til at tage den anden for givet. Måske du har troet, at det aldrig ville komme der til, at din kæreste havde en grænse for, hvad hendes kærlighed til dig kunne stå model til.

Hvor er det godt at du efterfølgende reflekterer over, hvad der er sket, og gør dig overvejelser om, hvad du kan gøre. Det er godt og modent at du gerne vil tage ansvar for din del, og du søger tilmed hjælp til, hvordan du kan få det til at ske. Det er rigtig godt gået.

I har været sammen i en stor del af jeres teenagetid, som på mange måder er en tid, hvor man skal finde sine egne ben. Man skal finde ud af hvem man er og, og hvilke værdier man gerne vil stå for. I sådan en tid er det rigtig længe at have holdt sammen i tre år. Måske det er godt for jer nu at have en tid hver for sig, og have mulighed for at tænke over livet hver især. Det kan være frugtbart for to som elsker hinanden.

Din ekskæreste er kommet til et punkt, hvor hun ikke længere kan holde til de svigt og tillidsbrud du, ifølge hvad du fortæller, har forvoldt. Du fortæller også at du eks. har været alt for kontrollerende.

Du fortæller at du nu, efter bruddet skriver alt for meget til hende. Måske du inderst inde tænker at det ville være godt at lade hende være lidt i fred. Det er lidt svært for mig at få indtryk af, hvordan jeres forhold har været, men jeg får et billede af, det har været med mange skænderier. Måske har de handlet om jalousi. Måske har de handlet om, at I ikke gav hinanden den samme grad af frihed til at gøre ting på egen hånd, uden den anden nødvendigvis skulle være med. Måske jeres forhold udviklede sig til, at I var meget afhængige af hinanden. Måske har det været sådan, at du tillod dig nogle ting, som du ikke samtidig kunne acceptere, at din kæreste gjorde. Nu tænker jeg blot lidt videre i forhold til hvad du nævner om at være kontrollerende. Måske du stadig er det?

Jeg tror, du skal undskylde overfor hende,  det du mener du har gjort, som ikke var OK.

Du skal give udtryk for, at du meget gerne ser jer sammen igen, men samtidig skal du udholde savnet og ikke kontakte hende konstant. Hun har brug for at mærke, at du respekterer hendes behov for ro, og at du virkelig øver dig på ikke at kontrollere hende. Det i sig selv vil være en forandring hos dig. Faktisk tænker jeg, at det kunne være godt for jer at aftale, at I ikke skal have kontakt de næste en til to mdr. Ingen ved lige nu om det skal være jer to igen.
Hvis det skal være jer, tænker jeg at I hver især har brug for at modnes og reflektere over, hvem I er som mennesker. Jeg tænker det kunne være godt for dig at være sammen med gode venner, og foruden at lave nogle gode ting sammen, tale med dem om hvordan de oplever dig som person. Spørg dem hvad de sætter pris på og hvad de tænker det kunne være godt for dig at øve dig lidt på som menneske.

Imens vil tiden stille og roligt arbejde, og det vil blive mere klart om I begge tænker, at I skal prøve at være kærester igen.

Skriv endelig igen, hvis ikke mit svar er dig til hjælp. Måske jeg ikke helt har forstået hvad du har brug for. Husk at give dig selv et klap på skuldrene for at du gerne vil øve dig i at blive en god kæreste, uanset om det bliver din ekskæreste, der får glæde af det, eller en anden sød pig på et senere tidspunkt.

De bedste hilsener fra

Bente Nykjær, Psykoterapeut

Se også:

Min mand er misbruger

Til brevkassen Kære Parvis Jeg skriver, fordi jeg er fortvivlet. Jeres læsere og brevskrivere er nok lige så fortvivlet, som...