Kan jeg se en fremtid med ham?

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej brevkassen

Jeg er en pige på 21 år, der har fundet sammen med en muslimsk fyr på snart 25 år. Vi har nu været sammen i snart 2 år. I starten af vores forhold, havde vi store problemer med at få accept, både fra hans og min familie. Dog er dette anderledes nu, og begge familier, ser godt på det nu.

Vi er blevet forlovet på muslimsk måde, idet vi skulle flytte sammen, og hans familie havde det bedst med det.
Det skal siges at min kæreste, har boet i Danmark i 20 år, og er derfor også meget dansk, men har stor baggrund fra hans gamle kultur også.

I starten mærkede jeg ikke de her kulturforskelle, der kan være mellem en kristen og en muslim. Men med tiden, er den blevet større og større. I hans kultur er det meget normalt, at man som dreng og mand, går ud med drenge/mande vennerne stort set hver dag, og også mange timer, især om aftenen. Hvorimod jeg er vant til at sidde og hygge samlet hjemme ved min familie. Selvfølgelig også være ude med veninder sommetider, men i moderate mængder, når man har en kæreste/forlovet.

Vi bor sammen normalt, og der går meget af hans tid med at sidde foran computeren, hvilket jeg er lidt modstander af, da jeg elsker at være en aktiv pige, som gik meget op i sin træning. Men når vi så er hjemme på besøg, hvilket vi godt kan være 2 uger sommetider. Sætter han mig af hjemme ved hans familie, og så går han ud med vennerne, dag ud og dag ind. Og så ses vi igen ved 1-tiden om natten. Jeg har prøvet at snakke med ham om, at jeg føler mig som 2. prioritet, da han hele tiden kun tænker på at bruge tid med vennerne. Selvfølgelig skal han have tid med vennerne (men som sagt synes jeg, i moderate mængder), men han glemmer fuldstændig at han har en kæreste derhjemme, hvis veninder er flyttet væk for at studere.

Når jeg tager snakken op, føler jeg, at han giver mig dårlig samvittighed over, at jeg ikke synes, han skal have lov til at se sine venner. Hvilket ikke er hensigten med samtalen, men i stedet, at han godt må huske på, han også har mig siddende derhjemme ved sin mor, som ikke er den bedste til sproget endnu.
Derudover er han ret jaloux anlagt. Og det er nu blevet sådan, at jeg ikke må tage i byen med mine veninder længere. Jeg har dog lavet det kompromis, at hvis jeg ikke må – så må han altså heller ikke! Han var tit i byen i starten af vores forhold, hvor jeg hellere ville bruge min fredag og lørdag aften med ham, men det endte med, jeg sad hjemme alene. Men ja, jeg er 21 år, og føler på en måde stadig, jeg har alderen til at komme ud og have det sjovt og feste. Men jeg er gået på kompromis, da jeg jo elsker ham. Dette går meget udover mine venskaber. Det er svært, når alle veninderne tager ud og fester, at stadig være en del af dem, når jeg ikke kan tage med.

Endvidere, synes jeg hans tankegang mht. piger (meget hans søskende) er helt hen i vejret. Men det er selvfølgelig der kultur, og jeg får også af vide, at jeg ikke skal blande mig. Men han kan være meget aggressiv over for hans søskende, de skal hjælpe deres mor i huset med alt rengøring, madlavning, osv. mens drengene kan sidde inde og se TV, og råbe om de ikke også lige kommer med teen til dem. Jeg får nogle skræmmescenarier i hovedet, som får mig til at tænke, om hele min fremtid bliver sådan? For hjemme hos os, er min kæreste også begyndt, hele tiden at bede mig om at gøre alle ting. Det kan være fra alt til ingenting. Til at hende hans bukser, lave en kop te, lave noget mad, hente en lighter. Altså 10.000 småting, som bare er blevet lidt for meget for mig, idet jeg føler, jeg ingenting får igen.
Men videre til hans søskende, hvis de er ude til kl 23, skal han spørge dem ind til, hvor de har været, og hvad de har lavet, selvom pigerne altså er 18 og 23 år. Den yngste af pigerne må ikke komme med på studenterkørsel, da hun ikke må drikke. (Men. det må han selv, selvfølgelig gerne)

Jeg er bange for, det ikke er den fremtid jeg drømmer om, jeg kan få med ham. Men det gør ondt at tænke på, jeg måske er nødt til at miste ham.

Svar

Kære du

Det lyder som en svær situation, du er havnet i. Det er så svært, når den, man elsker, gør ting, man ikke forstår eller bryder sig om. Og det kan være endnu mere frustrerende, hvis man forsøger at tage snakken op, åbne sit hjerte, sine behov og ønsker – og her oplever at partneren ikke forstår eller møder ens tanker og ønsker.

Af det du beskriver, tænker jeg, at der er nogle forskelle i jeres værdier og normer i forhold til jeres forventninger til flere ting:

  • Til hvad I bruger jeres tid på. Han vil gerne være ude med sine venner hver aften. Du vil gerne være sammen med dine venner nogle aftener – men også gerne være hjemme sammen med din kæreste nogle aftener.
  • Til kønsroller: Det lader til, at han behandler dig ligesom han behandler andre kvinder i forhold til at servicere ham. Er det sådan, du selv ser det? Er der en forskel i, hvordan han ellers behandler sine søstre og andre kvinder – til hvordan han behandler dig? Der er også noget om dit forhold til andre drenge. Du skriver, han er jaloux. Er det overfor alle drenge, eller kun dem du møder i byen? Hvad betyder dette for dig?
  • Til kulturforskelle: Det lader til, at han ikke mener, du bør blande dig i eventuelle kulturforskelle om, hvordan kvinder behandles. Er du enig i, at du ikke bør blande dig? Der er selvfølgelig nogen gange, man i et parforhold skal blande sig uden om, hvordan ens partner gør tingene sammen med andre. Men jeg synes egentlig, dette punkt er ret relevant for dig. Hvis hans forhold til kvinder fortsætter sådan, vil de med stor sandsynlighed også påvirke, hvordan han behandler dig (som du allerede giver udtryk for), og andre kvinder i jeres liv (eksempelvis jeres døtre, hvis I en dag får børn). Er det sådan, du ønsker jeres hjem skal være? Er det sådan du ønsker, dit parforhold skal være?

Det kan lyde meget skarpt, som jeg formulerer mig. Og jeg kan naturligvis ikke vide, om jeg med rette kan stille så skeptiske spørgsmål om hans motiver – da jeg ikke kender ham eller jer.

Jeg vil bestemt opfordre dig til at tage snakken op med ham igen. Her vil jeg anbefale, at du tager udgangspunkt i, at du ønsker at tale om jeres forhold, og hvordan I sikrer, at I begge kan trives i forholdet både nu og fremadrettet. Du skriver, at han får dig til at have dårlig samvittighed, når du tager snakken op. Jeg vil foreslå dig at indlede snakken med at sige, at du gerne vil have lov til at tale ud, før han siger noget. Jeg vil opfordre dig til at indlede snakken med at lægge vægt på, at du ikke ønsker at tage ham væk fra hans venner – men at du ønsker at tale om, hvordan han prioriterer sin tid. For som du skriver, handler det ikke om, at han ikke længere må være sammen med sine venner, ligesom du gerne vil være sammen med dine venner. Men det handler om, hvor meget af hans tid, der går med hans venner.

Jeg bliver også nysgerrig på, hvad han mon forventer, du bruger din tid på, mens han er afsted sammen med vennerne. Dette, tror jeg, kunne være relevant for jer at tale om. Hvad gør kvinderne i hans familie derhjemme? Og er det det samme, han forventer at du laver derhjemme? Det er vigtigt at undersøge, om man har samme forventninger til disse ting. Hvis han eksempelvis forventer, du ordner alt hjemme, mens han er ude med hans venner (måske lidt karikeret eksempel) – er det vigtigt at tale om. Som jeg læser din besked, er det ikke det, du ønsker. Det er derfor et vigtigt emne at tale om, og vigtigt at I begge får mulighed for at fortælle jeres side af sagen. At I begge lytter og er nysgerrige – og villige til at lave kompromisser som I begge kan leve med. Hvis det ikke er muligt at blive enige om, hvordan jeres værdier, normer og kulturer kan mødes og skal påvirke jeres parforhold, kan jeg godt blive bange for, om det er en god ide for jer at fortsætte sammen. Det er vigtigt, at man på begge sider er villig til at lave kompromisser og møde hinanden.

Jeg bliver også lidt nysgerrig over, at du skriver I blev forlovet efter familiens ønske. Er det noget, du ønsker? Er I ved at planlægge et bryllup sammen? I så fald, vil jeg kraftigt opfordre dig til at tage en seriøs snak med din kæreste om disse ting. Som du skriver, så gør det ondt at tænke på at miste nogen, man elsker. Her er det vigtigt at overveje, om den kærlighed er vigtigere end de ting, du ser for dig i jeres fremtid sammen.

Jeg kunne også tænke mig at opfordre jer til at overveje, om I kunne have glæde af hjælp udefra til at se på jeres individuelle og fælles ønsker, værdier osv. Når jeg foreslår dette, er det fordi, det kan blive en svær samtale for jer, da I kommer fra meget forskellige baggrunde. Her er det vigtigt at kunne respektere hinanden og hinandens værdier hver især. Hvis samtalen skal lykkes, er det vigtigt at lytte og være nysgerrige på hinanden. Det kunne eksempelvis være et PREP-forløb (det er et kommunikationskursus for par, der tilbydes af en række kommuner enten gratis eller mod betaling). Et PREP-forløb ville kunne lære jer om god kommunikation og hjælp til at tale sammen om blandt andet værdier, og er i en tryg og struktureret ramme.

Jeg håber disse overvejelser og tanker kan være en hjælp for dig.

Med venlig hilsen

Gratis sexologisk telefonrådgivning

Har du brug for hjælp til at håndtere sexologiske emner, kan du lige nu få en gratis rådgivningssamtale med parterapeut og sexologi-studerende Bente Fischer-Nielsen.

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Sofie Bruun Simonsen, Psykologistuderende

Se også:

Min mand er misbruger

Til brevkassen Kære Parvis Jeg skriver, fordi jeg er fortvivlet. Jeres læsere og brevskrivere er nok lige så fortvivlet, som...