Vi har et uforpligtende forhold – men jeg ønsker mere
Til brevkassen Jeg har haft en affære med en forlovet mand i 9 måneder indtil for 3-4 måneder siden. Jeg...
Hej!
Jeg er 21 år og har været sammen med min kæreste i over fem år. Vi flyttede sammen i august, og det går på mange måder rigtig fint. Der er dog en grundlæggende ting galt: Jeg har mistet følelserne og kan ikke se og mærke mig selv i parforholdet mere. Det har fyldt i mig i lang tid, men følelsen er blevet klarere og er taget til her den seneste tid. Nu tænker jeg konstant på det og har en knude i maven.
Der er dog det problem, at min kæreste nærmest kun har mig. Hun har ikke kontakt med sin familie, kun sin mor, men hun døde for et par måneder siden efter et langt kræftforløb. Min kæreste har også tætte veninder, men ikke nogle, der er lige så tæt på, som jeg er det. Jeg er i syv sind… Inderst inde ved jeg, det er det rigtige for mig at slå op, men jeg føler ikke, at jeg kan tillade mig det, og jeg er bange for, at hun går fuldstændigt ned uden mig. Jeg elsker hende stadig, men mere venskabeligt og menneskeligt, ikke som en kæreste.
Hej!
Tak for din henvendelse! Det er et hårdt sted at stå, når tvivlen flytter ind og bliver til en knude i maven. Jeg vil derfor gerne anerkende, at du tager dine følelser alvorligt og lytter til dig selv.
Når jeg læser dit brev, lægger jeg mærke til din bekymring og omsorg for din kæreste og din opmærksomhed på, hvilken betydning du har for hende.
Samtidig lægger jeg også mærke til, at du beskriver knuden i maven og en følelse af ikke at kunne tillade dig at slå op med hende, fordi du bliver bekymret for, hvad der sker med din kæreste.
Det bliver svært for mig at give dig et konkret svar på, hvad du skal gøre. Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål, som du kan reflektere over og måske derigennem få en tydeligere fornemmelse af, hvad der er det vigtige og det rigtige for dig og jer.
Du skriver, at I har været sammen i mange år, at I nu er flyttet sammen, og at det på mange måder går rigtig fint. Du skriver også, at du har mistet følelserne for din kæreste, og at du igennem længere tid har haft tanker om, at du ikke kan se eller mærke dig selv i jeres forhold. Herunder er nogle af de spørgsmål, som dukker op, når jeg læser dit brev.
Du skriver også, at problemet er, at din kæreste kun har dig og nogle veninder. Hendes veninder er dog ikke helt så tæt på hende, som du er.
Når jeg læser dit brev, får jeg fornemmelsen af, at du tager et stort ansvar for din kæreste og kan føle en form for skyld, hvis du ikke fortsætter med at være sammen med hende.
Et parforhold består af 3 dele – dig, mig og parforholdet. Vi har hver især ansvaret for 2 af delene. Mig selv og mit bidrag til parforholdet. Jeg forstår fuldt ud din omsorg for din kæreste, hvis du slår op med hende. I sidste ende bliver det hendes ansvar at tage vare på sin del.
I perioder, hvor der eksempelvis opstår sygdom, dødsfald eller andre kriser, kan vi have brug for, at den ene part i forholdet giver mere omsorg og tager større hensyn end den anden, men det må ikke være det fundament, som I bygger et forhold på. Så bliver der hurtigt uligevægt, og det er udmattende på den lange bane. Prøv at forestille dig, hvordan jeres parforhold kan se ud om 1 år, 5 år, 10 år?
Til sidst vil jeg give dig et råd med på vejen. Du er ung og har livet foran dig. Det er vigtigt, at du lytter til dig selv, så knuden i maven løsner sig. Du må ikke glemme dig selv og dine behov i et forsøg på at møde andres. For at kunne give omsorg til andre, må du i første omgang have omsorg for dig selv.
Pas godt på dig selv!
De bedste ønsker
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907