Kan vi ændre vores
kommunikationsmønstre?

Kære spørger

Mange tak for dit brev! Der er flere ting, der gør indtryk i brevet, og som jeg vil forsøge at kommentere på i håb om, at det kan skabe grobund for videre refleksioner hos jer.

Allerførst gør det indtryk, hvor meget du sætter pris på din kæreste. Det er tydeligt at læse, at du værdsætter hende højt, og at du oplever, at hun gør tingene mere konstruktivt, end du gør. Ofte bliver det sådan i uoverensstemmelser, at vi ser fejlene ved det andet menneske og ikke ved os selv. Men i din fortælling er det omvendt. Du ser på dig selv med kritiske øjne og fremhæver de gode egenskaber ved din kæreste.

Store beslutninger skaber stresstilstand

Det er meget naturligt, at I oplever uoverensstemmelser, når I tager fat på de store emner i et parforhold som valg af hus, hvor eller hvordan skal I bo, beslutning om at få børn og blive familie, gå i fertilitetsbehandling med alt hvad det kan indeholde af håb og frygt. I står i mange valg og med store konsekvenser for jeres liv.

Store vigtige beslutninger kan betragtes som eksterne stressorer, dvs som noget udefrakommende, som udfordrer jer som par! Selvom det formentlig er glædelige beslutninger og valg I står midt i, kan store beslutninger med andre ord også virke stressende på os. Forventningens glæde kan sagtens få følgeskab af frygt, tvivl, utryghed, men ofte lader vi ikke de følelser få et sprog – i stedet pakker vi dem væk, hvilket skaber indre stress. Vi reagerer ikke ens på stressfaktorer. Samtidig med glæden kan I måske føle jer hudløse, blive urolige, utrygge, kede af det, lettere til irritation, tænksomme, indadvendte, tvivlende mv.

Når vi skal træffe store vigtige beslutninger, bliver vi altså let sårbare, fordi der er meget på spil for os. Med sårbarheden på spil bliver vi let pressede, og det kommer ofte til udtryk gennem de hårde følelser som kritik, bebrejdelser, vrede, bitterhed eller måske foragt for den anden eller for sig selv. En meget normal adfærd og som får sit tydelige udtryk i kommunikationen.

Det ydre og det indre ansigt

Et godt billede på det er et ansigt, der vender ud mod verden og med en bagside som ingen ser. Ansigtet, der vender ud mod verden, er den side af os, som andre får at se. Vores vrede midt i diskussionen, vores ”jeg lytter ikke til dig” attitude eller ”jeg har ret og du har uret” attitude. Den attitude jeg har udadtil, er den attitude, der responderes på. Når du i samtalen ikke lytter til hende eller ikke giver hendes meninger plads, vil det være den adfærd, som hun reagerer på og som kan medføre, at hun føler sig ”ikke set”.

Men inde i dig kan der være noget andet på spil. Derinde lever måske nogle følelser og tanker, som ikke får deres udtryk. De følelser bliver holdt indenbords, fordi de er svære at håndtere for dig selv eller måske er du bange for, om hun ville kunne rumme dem. Denne bagvedliggende sårbarhed kan være forbundet med svære oplevelser eller andet tidligere i livet og har måske slet ikke noget med din kæreste at gøre.

Det, der sker på vores inderside eller bagside, bliver således ikke tydeligt eller kendt for vores partner, men det ansigt vi viser udadtil, har ofte en tæt forbindelse til det, der sker på indersiden. Derfor, hvis dette giver mening for dig, så vil jeg opfordre dig til nænsomt at gå på opdagelse i dig selv og stille dig selv et par af følgende spørgsmål:

• Hvad viser du på ”forsiden”, når I står i en uoverensstemmelse?
• Hvad kæmper du med på ”bagsiden”? Altså hvad er det der er på spil inde i dig, når I står i jeres uoverensstemmelser?
• Kan du give de følelser og tanker på indersiden et sprog?
• Tør du offentliggøre det, der sker på indersiden, overfor hende?

Når vi finder modet til at give de sårbare følelser et sprog, får vi ofte en større forståelse for, hvorfor vi udadtil reagerer, som vi gør. Derudover kan der ske det frugtbare, at kontakt til dine indre følelser kan forstærke din kærestes medfølelse og lyst til at hjælpe dig videre i din egen proces. Det har ofte fascineret mig, at det er, når vi tør vise vores sårbare sider til hinanden, at vi knytter de stærkeste bånd til hinanden. Men det kræver et mod og en tillid til, at vi vil blive taget godt imod af den anden, når vi åbner os op følelsesmæssigt.

Den anerkendte parforholdsforsker John Gottmann påpeger, at det ikke er tilstedeværelsen eller mængden af problemer, der er det afgørende for at trives i et parforhold, men måden, som vi går til problemerne på. Med den pointe forsøger han at normalisere det at have uoverensstemmelser i vores parforhold og dermed bidrage til en øget accept over for det at have uoverensstemmelser. Også af den grund gør dit brev indtryk, for du vil gerne arbejde med noget og ændre på noget – og det er muligt!

Besøg hinandens øer

Udover at stoppe op og nænsomt gå på opdagelse på egen inderside, vil jeg også gerne udfordre jer til en anden måde at tale sammen på næste gang, I skal tale om noget, der potentielt kan blive svært. Ofte når vi diskuterer, tager vi hver især patent på sandheden, dvs ”jeg har ret og du har uret”, hvilket har det med at ende uforløst.

Øvelsen kaldes ø-metaforen. Jeg vil gerne opfordre jer til at gå på opdagelse hos hinanden. Forestil dig, at I står på hver jeres ø med en bro imellem jer. I stedet for at råbe over til hinanden fra hver sin ø eller ikke lytte til hinanden, så forestil dig, at du næste gang skal gå over en bro til din kærestes ø. På den ø er du gæst. En høflig gæst, der lytter til værtens ord, ikke anklager, ikke afviser, men lytter og viser, at du lytter. Ikke andet! Når du har været gæst, – dvs når hun har fortalt det, hun har på hjerte – inviterer du din kæreste med tilbage over broen til din ø. Nu er du en høflig vært. Du fortæller om dine tanker og følelser og som den høflige vært anklager du ikke din gæst – men fortæller udelukkende om dig og dine perspektiver. Hun er gæst, lytter og viser at hun lytter! Sådan kan I sammen gå mange ture over broen til I hver især har fået fortalt det, I gerne vil dele med hinanden.

Med ø-metaforen tvinger vi os selv til at LYTTE, så den anden føler sig HØRT. Vi tvinger os selv til ikke at diskutere. Formålet med denne øvelse er at hjælpe jer til at nærme jer hinanden. Øvelsen er god til at træne os i at gøre os umage! Gøre os umage med at lytte, gøre os umage med ikke at anklage eller bebrejde. Øvelsen udfordrer begge parter!

Jeg håber, at øvelsen vil kunne hjælpe dig og jer – til at blive klogere på hinanden, til at give hinanden kærlig opmærksomhed, til at hun vil opleve sig set og hørt og give jer en bedre oplevelse i jeres kommunikation.

Du spørger overordnet til, hvordan I kan opbygge en tro på, at noget kan ændres. Kommunikationsudfordringer er en af de hyppigste udfordringer i parforhold, og kommunikationsudfordringer er oftest dynamiske og ikke statiske. Det vil sige de kan ændres; der kan arbejdes med en forståelse for kommunikationen mellem jer, og jeg håber at de to ovennævnte øvelser kan hjælpe jer i den retning. Alt godt til jer!!

Bedste hilsner