Krise i parforholdet (c)

Kære kriseramte

Tak for din henvendelse til brevkassen.

Du fortæller, at du har været din mand utro og at du nu mærker konsekvenserne presse sig på. Jeg kan forstå at utroskaben nu er stoppet og at du er ved at gøre status. I den forbindelse stiller du nogle spørgsmål, som jeg vil prøve at besvare.

Hvor længe vil en utroskabs-oplevelse hænge i kroppen og påvirke dømmekraften?
Jeg mener ikke, at man kan sige noget generelt om det. Der er mange aspekter, som kan gøre sig gældende. Nogle vigtige kunne være:

• Hvor dybt og langvarigt var affæren med kollegaen?
• Er der helt og endeligt lukket ned for forholdet ham?
• Hvor stærk er din vilje og ønske om at redde dit ægteskab og fuldt og helt genoprette relationen til din ægtefælle?
• Er alle kortene lagt på bordet i forholdet til din ægtefælle?

Det første punkt er det for sent at gøre noget ved. Det skete er sket og det kan ikke trækkes tilbage eller gøres om.
Det andet punkt har du allerede forholdt dig til.
De sidste to er så dem, hvor der nu er behov for stillingtagen.

Det er min overbevisning, at i jo højere grad du er indstillet på at lægge kortene på bordet og forsøge at genetablere et godt ægteskab med din mand, jo kortere vil helingstiden være for jer begge. Og modsat, jo mere passiv og udsættende du er, jo længere tid vil oplevelsen hænge i kroppen. Jeg tror, at aktiv handling er den bedste kur.

Kan jeg overhovedet se klart, så længe kortene ikke er lagt på bordet?
Jeg tror, at der er noget, som du ser klart. Du ser klart, hvad du savner i ægteskabet. Du ser klart, hvad det er, du går glip af hver eneste dag, fordi I har forsømt at passe på hinanden og dyrke jeres forhold i ægteskabet. Du ser også klart, at det ikke var den rigtige løsning at flygte ind i utroskab med en anden mand. At der var noget dyrebart, som du ikke vil svigte.

Det, som du ikke ser klart, er hvilke konsekvenser din handling får for din mand, dine børn og din øvrige familie. Det finder du først ud af, på det tidspunkt, hvor du bestemmer dig for at fortælle, hvad der er sket.

Du ser heller ikke klart, hvad du føler for din mand lige nu, for han og løgnen kan ikke opholde sig sammen i dit ‘indre rum’. Der er kun plads til den ene og løgnen har lige nu optaget al pladsen.

Man kan sammenligne ægteskabet med en smuk flot vase, man har stående fremme i stuen til glæde for alle, som kigger på den. Som årene går, kan det gå sådan, at man glemmer at kigge på den. Måske kommer man til at stille et par bøger foran, så den efterhånden slet ikke kan ses. Måske man helt glemmer, at man havde den og hvor fin den var.

En dag kom du til at skubbe til vasen, da du skulle støve af og den faldt på gulvet og gik i stykker. Først da kom du i tanker om, at du havde denne vase stående og hvilken betydning den havde for dig. Problemet er nu, at du godt nok har genfundet vasen, men nu er den jo gået i stykker.

Dilemmaet er så: Skal du samle stumperne sammen, smide dem ud og håbe at alle glemmer, at vasen har eksisteret? Eller skal du fortælle, at du har fundet vasen, men har slået den i stykker, i håb om, at nogen vil hjælpe dig med at samle den igen? Hvad nu hvis der ikke er nogen, som vil hjælpe dig? Hvad nu hvis ingen vil kendes ved vasen længere, nu den er smadret? Hvad nu hvis ingen vil kendes ved dig, fordi du har smadret den?

Hvis du har et grundlæggende ønske om at kunne samle vasen igen, er det min holdning, at sandhed og åbenhed er vejen frem. Du kan ikke samle den alene. Du er nødt til at spørge din mand om hjælp. Der er en risiko for, at han vil afvise at hjælpe dig. I mine øjne er det en bedre situation, end at I fortsætter et ‘ægteskab’ bygget på løgn og bedrag. I mine øjne har du alt at vinde. Du har allerede sat alt på højkant og kan ikke trække det tilbage.

Findes der god litteratur/hjemmesider, der belyser utroskab fra den skyldiges side?
Det tror jeg der gør, men jeg kender desværre ikke nogen konkret.

Mit råd til dig er, at du tager kontakt til en parterapeut og at du der får hjælp til at takle situationen. Del dine tanker og bekymringer med terapeuten og bed om hjælp til, hvordan du bedst kan få det lagt frem for din mand. Hvis du fortæller din mand om utroskaben, vil det sikkert være som at sprænge en bombe. Derfor tænker jeg, at det kunne være godt for dig, hvis du allerede forinden har haft kontakt med en terapeut, så du på forhånd ved, hvor du skal gå hen med de udfordringer, der kommer bagefter.

Jeg håber for dig, at du må få mod til at tage dette skridt. Det er et svært skridt, fordi konsekvenserne er uoverskuelige og falder prompte. Ved fortielse kommer konsekvenserne snigende og ætser dig op indefra og det kan lige nu føles mere besnærende.

De bedste hilsner

Benny Dein,
Psykoterapeut