Krise – utroskab – separation

Kære fortvivlede kvinde

Sikken en voldsom situation, du står i. Jeg kan udmærket forstå, at du føler dig forvirret og lost. Alligevel formår du at bevare et lille håb om, at din mand og du vil kunne få en ny god start sammen, og det er virkelig flot.

Min første reaktion på dit brev er, at det hele lader til at være gået meget stærkt. Du har kendt til din mands affære i et par uger, og affæren har varet to måneder. Alligevel taler han allerede om separation og deling af hus og børn. For mig at se virker det som en noget forhastet beslutning ikke mindst på grund af, at din mand formodentlig er påvirket af sine følelser omkring affæren. Hvor længe har han haft det sådan, at kærligheden er væk? Har du oplevet nogle ”tegn” på, at jeres forhold ikke har kørt på skinner?

Jeg tænker virkelig, at det er helt nødvendigt for jer begge at få sat tempoet ned. For mig virker det som en meget drastisk beslutning at gå efter separation (og eventuelt skilsmisse), når affæren ikke har varet længere, og I ikke umiddelbart har forsøgt at arbejde for jeres forhold. Desuden bør beslutningen om en separation/skilsmisse være sidste udvej, når det er en beslutning, som ikke kun vil indbefatte jer, men også jeres to børn.

Det er vigtigt, at du får fortalt din mand, hvordan du har det med hele situationen: Med ham, med hans affære, familien, huset, drømme, fremtiden osv. Det vil give ham en forståelse for, hvordan du har det, og hvilke tanker du har om jeres (fælles) fremtid. Det er meget positivt, at du tror så meget på, at I vil kunne genetablere et godt ægteskab, men utroskab vil ikke desto mindre være et brud på tilliden mellem jer. Derfor vil der uundgåeligt ligge en ”helingsopgave” imellem jer. Det er ikke fordi, det behøver være en hindring, for at I vil kunne finde sammen igen, men jeg nævner det for at sætte ord på nogle af de følelser, som også kan være hos dig. Det er helt okay, hvis du har det ambivalent med, på den ene side gerne at ville have det til at fungere med din mand, men på den anden side har det svært med tillidsbruddet mellem jer.

Jeg læser ud af dit brev, at du har et stort ønske om, at I vil kunne fortsætte sammen i ægteskabet. Samtidig sender din mand, for mig at se, nogle meget blandende signaler, når han ønsker en separation samtidig med, at I har hed sex med hinanden. Hvis jeg forstår dit brev rigtigt, så må jeg formode, at I er begyndt at være sammen igen, efter at du har konfronteret din mand med hans affære?

Han har fortalt dig, at han elsker dig, men ikke som en kæreste længere. Det er positivt, at han stadig elsker dig, fordi det giver et fundament at bygge videre på. Til gengæld skal I arbejde med at finde ”kæreste-siden” frem igen. At bruge tid med hinanden er meget vigtigt: Tid på at tale sammen om andet end praktiske emner. Det er også en god idé at lave noget sammen: at tage på dates på café eller i biografen, gå ture, dyrke en hobby sammen eller lignende, da det er med til at skabe positive forbindelser mellem jer, og det giver mulighed for at opleve nye sider af hinanden. Men alt det her kræver en vilje og et engagement fra jer begge for at lykkes.

Desværre skriver du, at din mand ikke har lyst til at gå i parterapi. Jeg håber sådan for dig og jer, at det må lykkes jer at komme afsted til en parterapeut, som kan hjælpe jer videre. Jeg er ikke enig med din mand i, at der ikke er mere at gøre. Der er selvfølgelig ikke nogen garantier, og det vil heller aldrig være den lette løsning, men jeres ægteskab fortjener virkelig, at I sammen giver det en chance mere.

Jeg vil ønske jer al mulig held og lykke fremover! Jeg håber, at I begge må finde viljen til at arbejde med jeres ægteskab, for det fortjener I begge.

Med venlig hilsen

Maria F. Hedegaard,
Psykolog