Livstræt kæreste

Kære du, som er i vildrede.

Hvor kan jeg godt forstå, at du synes din situation er svær, og at du føler dig i vildrede med, hvad du skal gøre. Det er også en svær situation, hvor der både er mange følelser i spil og mange års kampe, fælles minder og delt liv mellem dig og din mand. Jeg får lyst til at kommentere på lidt forskellige aspekter, af det du skriver og håber, at det kan være dig til hjælp.

For det første vil jeg gerne slå fast, at din mands netdating dybest set ikke har noget med dig at gøre, forstået på den måde, at du ikke må tage det, som om du er i ”konkurrence” med de kvinder han har haft kontakt med gennem netdating. Den måde din mand har brugt netdating på, fortæller mig, at han sandsynligvis har været en mand, som har prøvet at dulme sin smerte og sit tomrum i aktiviteter med netdating. Den tomhed og smerte har du formentlig ikke kunne stille uanset, hvor god og smuk og dejlig en kæreste du så end har været. For behovet for din mands netdating har sit udspring i et andet behov end det at skifte dig ud ”med en bedre model”: Jeg kan sagtens forstå, at det gør dig usigelig ondt alligevel, og der er heller ingen tvivl om, at det ødelægger noget mellem jer. Men problemet er ikke noget du kan redde ham ud af, lige så lidt som du kan redde ham fra hans depression og livslede.

På baggrund af det tænker jeg også, at det giver mening, når du fortæller om din mand, at han i første omgang har fået et kick og en oplevelse af bedre selvtillid, når han har været i kontakt med en fra netdating. Men at han efterfølgende siger, at det har ført ham det sidste stykke ud i depressionens mørke. For han har formentlig forsøgt at få dækket et hul, en længsel, et behov ved at prøve netdating, som i første omgang gav noget godt, men efterfølgende kun førte til skuffelse, ensomhed og hjælpeløshed og oplevelsen af at have et endnu større hul.

Selvom det måske ikke virker sådan, når din mand nu bruger netdating og er med i singlegrupper, tror jeg alligevel, at det er rigtigt, at du er hans mest sikre klippe her i livet. Og derfor tror jeg heller ikke, at han er ligeglad med jeres forhold, selvom han ikke formår at sætte pris på, hverken dig eller jeres forhold, som tingene er nu. Faktisk lever han jo på flere måder som om han var single og ikke i et forhold.

Alligevel er jeg er sikker på, at du betyder meget for ham, og jeg vil for hans skyld håbe, at du bliver ved med at være i hans liv. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt I nåede at flytte sammen igen, eller om I stadig bor hver for sig. Men hvis I alligevel bor hver for sig, kunne det måske være en hjælp for dig, at se dig selv som hans livsven snarere end som hans kæreste/hustru. Du kan ikke bære hans liv, men du kan være til støtte og hjælp.

Som du beskriver din mands situation, vil jeg bakke dig helt op i, at han ville have godt af at komme i behandling både i forhold til hans selvmedicinering og i forhold til, hvordan han eksistentielt kan få hjælp ind i den livskrise, han befinder sig midt i. Men det er rigtigt, at han selv er nød til at ville hjælpes, før han kan modtage hjælp.

Måske kunne det også være godt for dig, at få hjælp. Du har lidt store tab over de seneste år, både i det, at jeres ægteskab gik i stykker og i de op og nedture, der har været i jeres forhold siden. Men også med alt det du må bære nu ift. hvordan du kan hjælpe jeres søn og hvordan du kan hjælpe din mand – uden selv at lide skade og gå i stykker.

Under alle omstændigheder har du brug for at finde nogle åndehuller, som er dine og som giver dig energi og livsglæde. Det kan være små som store ting, der kan lyse op og bringe glæde i hverdagen. Prøv at lægge mærke til, hvad der gør livet godt for dig. Det kan være at høre noget særligt musik, tænde lys og måske have købt nogle blomster til stuen. Det kan være en snak med en veninde, at lave noget hyggeligt med din søn, eller det kan være at tage lidt væk en weekend og det kan være at gå i et dejligt bad. Du må selv prøve at finde de ting, som giver dig glæde og smil på læben. Men det er vigtigt, at du er bevidst om at få nogle af de ting ind i din hverdag, så der ikke kun ryger energi ud af din konto.

Om du skal bryde forholdet eller ej, kan jeg ikke svare dig entydigt på. Du er forbundet med din mand og vil altid være det, uanset om I går fra hinanden eller ej. Det vil betyde meget for din mand, at du blev – også selvom han ikke giver udtryk for det, men jeg tror også det midt i alt det svære også vil betyde noget for dig at have et bånd til din mand. Samtidig skal du måske se dig selv lidt som ”pårørende”, der også skal tage vare på dine egne behov, hvis du skal kunne holde til at vedblive at være kæreste/hustru eller livsven med din mand.

Du ønskes alt det bedste og jeg håber, at du midt i alt det svære må kunne finde ro og vished dag for dag til at være noget, men ikke alt for din mand.

De bedste hilsner fra

Louise Sølvsten Nissen,
Psykolog aut.