Mands stærke
samarbejde med ekskone

Hej Parvis

Jeg har nu været sammen med min kæreste i nogle år. Vi er begge over 40 år. Jeg har et par teenagere, der nyder at snakke med ham, når han er her – han har et par lidt yngre, dejlige børn.

Min udfordring er, at han – modsat jeg – har et meget tæt samarbejde med sin ekskone. Det er ikke så meget selve samarbejdet, men i rigtig mange situationer vender han tingene med eks, før jeg bliver inddraget. Fx til hans brors Surpriseparty var førsteprioriteten at få aftalt med eks, og at hun kom op med børnene og var med. Efter et stykke tid nævnte han sporadisk, at det ville være dejligt, hvis jeg kom med. Hver jul og børnefødselsdage holder de sammen, og aftalen omkring jul med eks bliver altid lavet, før VI snakker om jul – og der har han ligesom planlagt den med eks.

Til denne jul erfarede jeg, at han havde aftalt julegaver til børnene med eks og hendes kæreste. Jeg spørger, om jeg så også er med i det – hvortil han svarer, at det skal han lige snakke med eks/moren om. Han havde ikke tænkt “os” ind i gaverne sammen – havde ikke tænkt mig ind.

Jeg har fortalt ham det hele – at det gør mig rigtig ked af det, at “os” – mig – altid bliver inddraget EFTER eks – istedet for at mig og ham snakkede om det først. Jeg har også sagt, at jeg ikke kan ændre hans tankegang – men jeg ville jo bare ønske, at han efter nu nogle år snart tænkte “os” ind først.

Juleaften skal han fejre hos sin bror og hans kæreste med deres sammenbragte børn, hans forældre og så altså min kæreste, hans dejlige børn og hans ekskone. Det gir mig ondt i maven – tanken om, at det ikke er mig, der er der – sammen med ham. Jeg skal fejre jul med mine børn med søstre og familier. Han har en dejlig familie i øvrigt.

Til hans egen fødselsdag er ekskone og hendes kæreste også med. Sidste år kom jeg med en undskyldning. Jeg havde før fortalt, at jeg glædede mig til den dag, hvor han kunne fejre fødselsdag med mig som par – os to – men det effektuerede han ikke i år igen – så jeg trak mig.

Det skal siges, at ekskonen flyttede med en meget yngre kæreste. Han blev boende på deres oprindelig landsted. I det første år blev ekskonen nævnt rigtig mange gange, når han fortalte om oplevelser osv. ved huset – hans hjem. Det gjorde jeg opmærksom på, og det stoppede gradvist. Samtidig har ekskonen ved flere lejligheder haft behov for at stadfæste hendes plads og fortælle om hende og min kæreste. Til en fødselsdag hos min kærestes forældre, hvor eks og hendes kæreste selvfølgelig var med, hilste hun ikke på mine børn på trods af, at de legede med hendes børn til hele fødselsdagen, da de jo har tilbragt en del tid sammen gennem mig og min kæreste.

Hvert år har jeg arrangeret en eller 2 fælles overnatninger om sommeren for os alle (mine og hans børn), så der var noget for hans mindre børn. Jeg arrangerede nogle overnatninger på en storbysferie for os alle. Jeg arrangerer pakkespil hvert år for at føle lidt jul sammen, nu vi ikke holder jul sammen. Jeg arrangerer Mortens aften for at få fælles traditioner. Jeg synes, jeg har kæmpet og kæmpet, men det er som om, hans ene fod står i ekskonen og ikke frigør sig og lever et selvstændigt liv med plads til en ny kvinde i hans liv.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg ved bare, at jeg har ondt i maven over at føle sig som nr 2, og føler det er ydmygende. Måske jeg bare ikke trives med en kæreste med så tæt et samarbejde med sin eks. Jeg kan i hvert fald mærke, at jeg har mistet mig selv rigtig meget igennem vores forhold i forsøget på at rumme det hele.

Mvh KR