Min ekskone forlod mig pga.
sygdom. Kan jeg få hende tilbage
nu, hvor jeg har det bedre?

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej

Jeg er blevet skilt for tre måneder siden efter at have været sammen med min kone i ni år og gift i fem år. Vi har en dreng på 3,5 år. Vi flyttede fra hinanden for en måned siden.

Vi havde et fantastisk forhold i fem år, var bedste venner, fortalte hinanden alt og havde sex tre til seks gange om ugen. Vores kærlighed var stor.

Men for to år siden fik jeg sclerose, så jeg blev ekstremt træt, havde koncentrationsbesvær, søvnbesvær, kunne næsten ikke ses med andre mennesker m.m. Før min sygdom var jeg i topform, trænede hver dag og var meget muskuløs. Jeg var meget social og energisk og læste på universitetet. På to år tabte jeg 10 kg muskler, kom i elendig form, gik på sygedagpenge, oplevede næsten ikke noget, mistede mine venner og blev et ret kedeligt menneske.

Under hele forløbet havde jeg brug for meget omsorg, og at jeg blev lyttet til, men jeg har været rimelig positiv og ikke depressiv. Jeg prioriterede al min tid på min kone og vores barn (+lidt familie), så vores søn har i dag et tilsvarende godt forhold til os begge og er en meget glad dreng.

Min kone har både passet vores søn og studeret, siden han kom til, og jeg har passet ham ligeså meget som hende. Jeg har også lavet min del af de huslige pligter. Men vi har gået meget op af hinanden i de to år, og hun har ikke rigtig kunnet være i, at jeg var syg. Jeg var pludselig en anden mand, ikke den hun faldt for. Alle i omgangskredsen spurgte meget ind til mig, og hun følte, at alt handlede om mig. Derfor følte hun sig glemt. Hun har generelt været meget negativ og sur og har næsten ikke villet snakke om min sygdom. Hun har også haft meget skyldfølelse og selvbebrejdelse over, at hun ikke kunne give mig den støtte jeg havde brug for. Jeg har dog ikke slået hende oveni hovedet med det, og jeg har fået stor støtte af mine forældre.

Vi har ikke skændtes særlig meget. Vi har stadig snakket en del sammen og haft sex hver uge, men det har primært været mig, der tog initiativ. Hun har tit følt sig presset til sex og kropskontakt, hvilket også er reelt nok, da jeg selv higede efter hendes kontakt/omsorg. Hun begyndte et halvt år, inden vi gik fra hinanden at sige, at hun ikke elskede mig så meget mere og ikke vidste, om hun kunne klare at være sammen med mig, når jeg var syg. Hun sagde selv, at det var min sygdom, der var roden til det hele. Noget tid efter begyndte hun at bebrejde mig alle mulige svigt, jeg havde gjort overfor hende i vores fortid. Ting, jeg aldrig havde hørt om før, og som jeg var fuldstændig uforstående overfor. Og efter kort tid ville hun skilles.

Jeg var lidt i chok, men kunne godt forstå hende, da hun havde det dårligt. Hun var stresset og udbrændt og elskede mig ikke mere. Men jeg tænkte, at hun fandt på mine “svigt” for at kunne leve med sig selv. Efter to ugers chokfase mente jeg også, at skilsmisse var det rigtige, for hendes skyld. Jeg elskede hende og elsker hende stadig overalt på jorden. Hun flyttede fra mig for en måned siden, og vi ser vores søn ca. lige meget. Han sover dog ved hende for det meste. Inden hun flyttede fra mig, havde hun allerede haft sex med flere andre mænd, og skulle pludselig ses med alverdens mennesker. Vores brud har dog stor set ikke ført til konflikter, for vores søns skyld. Jeg har sagt til hende, at hun skal gøre, hvad der gør hende lykkelig.

Jeg er selv blevet meget ulykkelig, fordi jeg elsker hende så meget. Men jeg er ikke sur på hende, fordi jeg føler ikke, at hun er sig selv. Hvis hun kom tilbage og begyndte at blive sig selv, ville jeg nok have brug for hjælp til at komme mig over det, men jeg ville tilgive hende.

De sidste to måneder har min tilstand ændret sig dramatisk. Det lyder for godt til at være sandt, og lægerne er helt uforstående. Jeg begyndte at leve helt fanatisk og har kun spist rå grønsager og frugt lige siden, og det har gjort, at jeg i dag er 80% rask, og at det fortsætter fremad i ekspresfart. Jeg er næsten mig selv Tror du, at min ekskone vil tage mig tilbage nu? Eller er det for sent, når hendes kærlighed og tiltrækning er væk? Skal jeg vente og give det tid?

Svar

Kære brevskriver

Tak for dine spørgsmål og tillykke med, at din sygdom udvikler sig så godt. Det må have været en meget tung og smertefuld tid, du har været i, hvor du både har kæmpet med sygdommen og alle de følger, sygdommen bragte med sig i forhold til hverdagen med parforhold, studie og venner. Du stiller nogle ret konkrete spørgsmål til sidst i dit brev, som vi vil svare på:

Tror du, at min ekskone vil tage mig tilbage nu?

Er det for sent, når hendes kærlighed og tiltrækning er væk?

Skal jeg vente og give det tid?

Det er ganske enkelt kun din ekskone, som kan vide, om hun vil tage dig tilbage. Kun hun ved, om hendes kærlighed og tiltrækning er helt væk eller kan genoplives. Og så er det ikke engang sikkert, at hun har nogen bevidst viden om det, men svaret findes alene inden i hendes sind, og det gør det umuligt for os at gætte os frem til noget. Vi ser ofte, at kærligheden finder veje, hvor man troede, at der ikke var nogen vej, og vi ser ofte, at et forhold, som virkede til at have en urokkelig kærlighed, kan gå i stykker. Kærlighedens veje er på mange måder svær at spå om.

Ud fra det, du skriver, så har din ekskone givet jeres forhold en ret solid chance. Hun gik ikke bare, da du blev syg. Hun var færdig med forholdet, men blev alligevel i det i et halvt år længere, for at give det en chance. Derfor lyder hun ret afklaret i vores ører. Og umiddelbart lyder det til at være for sent trods forandringer i sygdommen, men som sagt er kærlighedens veje svære at spå om.

Fortæl hende hvad du ønsker

Generelt i livet er det ikke op til os at forandre andre mennesker eller forandre deres følelser. Det eneste, vi kan gøre, er at gøre det tydeligt for andre, hvad vi selv ønsker, og hvad vi selv føler. Så alt, hvad du kan gøre, er, at du fortæller hende, hvad du ønsker og føler for hende med den risiko, der ligger i at kunne blive skuffet. Det er lidt svært at læse ud af dit brev, om du allerede har sagt det til hende, men ellers er det alt, hvad du kan gøre. Det sandsynlige er, at hun er færdig med jeres forhold. Det er de færreste, der vælger en skilsmisse, før man er helt sikker på, at det er forbi, fordi en skilsmisse er så smertefuld. Det var jo ikke dét, I drømte om, da I blev gift, så hendes beslutning har ikke været let, også selvom hun har haft det dårligt i en periode.

Din situation er svær. Skal du vente og give det tid? Det er du jo nødt til, hvis det er hende, du elsker og hende, du vil have. Det er bare vigtigt, at du fuldt ud respekterer hendes beslutning og ikke bliver for påtrængende. Hvis hun skal ombestemme sig, så er det en forudsætning, at det bliver 100% hende, der bestemmer tempoet i at nærme sig hinanden, og at hun har nok albuerum. Særligt når hun har givet udtryk for, at der ikke var så meget plads til hende midt i al din sygdom.

Som du nævner, så er der selvfølgelig en chance for, at hendes beslutning mest bunder i, at hun ikke havde det godt i den periode. Vil hun så finde kærligheden til dig igen, hvis hun får det bedre og ikke er stresset og udbrændt? Det kan kun tiden vise, og det er igen kun din ekskone, som kan vide noget om det. Men håbet om, at kærligheden vender tilbage, kunne være et argument for at give det lidt tid. Det lyder klogt. I den tid kan du støtte hende i at få det bedre. Giv hende plads og frihed. Giv hende al den støtte, som hun kunne tænke sig fra dig, men gør det for hendes skyld og ikke for at vinde hende tilbage.

Du er nok også nødt til at beslutte dig for, hvor lang tid, du vil gå med håbet. Det kan være svært at være i en venteposition. Det kan være svært at komme videre og indrette sig i en ny virkelighed, hvis man stadig håber på noget, som var engang. Hvor lang tid kan du mon holde til det? Sæt en deadline og giv det så ikke mere end det, for ellers kan det blive meget opslidende for dig at bevare et håb, men hele tiden blive skuffet.

Vi vil ønske dig alt det bedste.

Kærlig hilsen

Mona og Per Ladekjær, 
Parrådgiver og psykoterapeut
Mona og Per Ladekjær, Parrådgiver og psykoterapeut

Se også: