Min familie accepterer aldrig min kæreste,
som jeg elsker og vil giftes med

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Heej.

Jeg er 24 år og muslim. Jeg har været sammen med en fra en anden kultur og nation end mig, men han er også muslim. Vi elsker hinanden så meget og har været sammen i 5 år. Jeg kender ingen anden fyr, der ville vente så mange år på en pige! Min familie har altid været imod at vælge en kæreste, som ikke er fra det samme land og har den samme kultur som det land, de selv er fra. I starten fortalte jeg mine forældre om vores forhold. Min far blev meget såret, sur og vred og sagde, at det aldrig kommer til at ske. Og dermed var det emne færdigt. Min far bander af mig og siger, at jeg er en luder, bare fordi jeg går imod deres behov og forventninger. Det førte til, at jeg skulle lyve og holde ting skjult for ham.

Min familie kommer altid med en ny fyr, som jeg ikke elsker, og som de synes, jeg skal have. De har aldrig spurgt mig, hvordan jeg har haft det. De tror, det er let for mig, men jeg græder hele tiden og er såret. Og min kæreste ringer til min far og taler med stor respekt, men min far viser ikke respekt og truer med at dræbe ham. Så gik der nogle år, igen vil min kæreste kontakte min familie. Han vil gerne mødes, men han kontakter dem på et forkert tidspunkt, hvor der er mange dødsfald pga kræft i min fars familie. Det løb helt af sporet.

Min fyr har ændret sig meget, siden han var helt ung. Han vil gerne have tilgivelse og en ny chance. Jeg og min fyr har diskuteret, om vi skal tænke på at forlove os og holde bryllup, men min fyrs familie har en dårlig oplevelse af min far, da de kun har mødt ham, når han er sur, vred og såret. Jeg bliver kaldt barnlig af dem, fordi jeg ikke kan få min forældre overtalt til at acceptere vores forhold. De har ikke tillid til mig og ham. De har fordomme, og de tænker ikke på, hvordan jeg har det med det. De tænker kun på dem selv.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal starte en samtale om det, og hvordan jeg skal snakke med dem om det. Ingen er på min side. Alle i familien af onkler osv. er racister og elsker kun folk med samme nationalitet, som dem selv. Hvad kan jeg gøre, der får ham til at acceptere ham? Så jeg kan gifte mig med ham. Jeg har prøvet alt, han skifter ikke mening. Det har stået på i seks år – det har været en hård periode, hvor jeg både blev smidt ud, mistede skole og arbejde, hvor jeg har fået en depression og har selvmordstanker. Jeg har tabt 15 kg. Ingen glade dage, har sår indeni.

Jeg håber, jeg kan få et godt råd fra jer!

Svar

Kære Kvinde.

Tak for dit mod til at henvende dig til Brevkassen. Jeg tænker, hvor må det være svært at være dig, når jeg læser din beskrivelse af dit liv og dit forhold til din kæreste og din familie.

Problemet

  • Du har haft en kæreste igennem fem år. Du elsker ham.
  • Din kæreste er muslim, men ikke fra samme land og kultur som din familie, og det mishager din familie især din far.
  • Du har forsøgt at få en dialog i gang flere gange, men uden på nogen måder at møde forståelse.
  • Din far mener, at du skal møde en fyr med samme nationalitet og kultur som dig, som han udvælger, og som du skal giftes med.
  • Din far nedgør dig psykisk, bander ad dig, har ikke tillid til dig og din kæreste.
  • Ingen i familien er på din side.
  • Du spørger, hvad du kan gøre for at din familie skal acceptere din kæreste?
  • Psykisk er du slået ud med tab af skolearbejde, depression og selvmordstanker.

Svar

Jeg har desværre ikke nogen lette eller hurtige svar på din fastlåste situation.  Jeres kultur og familiens kultur er så meget anderledes end den kultur, jeg er opvokset i, og derfor kan det være svært at give råd, men her kommer mine tanker til dig, efter at jeg har læst dit brev:

  • Du er en voksen kvinde på 24 år og har ret til selv at bestemme.
  • Hvis du og din kæreste ikke laver nogle ændringer ved at træffe nogle andre valg end dem, I står i lige nu, forbliver jeres situation uændret.
  • Tænker det er vigtigt, at du og din kæreste er enige om, hvad ændringen kunne bestå i.
  • At der ikke er nogen i familien, der kan lave splittelse jer to imellem.
  • Kæmp for alt, hvad du har kært.
  • Det her gælder dit liv, din kærestes liv og jeres fælles fremtid.
  • Tør I tage et opgør? Det skal være tænkt godt igennem.
  • Har I overhovedet nogen, I kan dele jeres problemer med? Andre I kender, som har været i en lignende situation?

Jeg kan henvise til nogle steder, hvor du kan få rådgivning af folk, der har mere forstand på den situation du står i, end jeg har. Du kan f.eks. ringe til en anonym hotline, der har åbent døgnet rundt alle ugens dage. Du skal ringe på 70 27 76 66, og der kan du tale om din situation. De har flere tilbud, som du kan læse om  her.

Det er også muligt at få konfliktmægling, så du og din kæreste kan få hjælp til at tale med din familie om de ting, som er svært. Du kan læse mere om det her.

Det sidste, jeg kommer til at tænke på, er en forening, der hedder Frafalden. Dem kan du også kontakte, hvis det er relevant for dig.

Jeg håber, du vil handle på den svære situation, du står i, og få noget hjælp til at komme godt videre. Det fortjener du og din kæreste!

Varmeste hilsner

Ellen Hedelund, Psykoterapeut

Se også:

Min mand er misbruger

Til brevkassen Kære Parvis Jeg skriver, fordi jeg er fortvivlet. Jeres læsere og brevskrivere er nok lige så fortvivlet, som...