Vi har et uforpligtende forhold – men jeg ønsker mere
Til brevkassen Jeg har haft en affære med en forlovet mand i 9 måneder indtil for 3-4 måneder siden. Jeg...
Min kæreste og jeg har været sammen over et halvt år, med en masse opture og nedture. Vi er begge 20 år og elsker hinanden ufattelig højt. Det går altid godt og gnidningsløst, når vi er sammen. Men når vi ikke er sammen, er der altid en, der bliver ked af det.
Jeg er selv meget god til at åbne mig op og snakke om følelser, men han er ikke så god til det. Han er dog blevet bedre, og jeg fortæller ham også, at han gør det godt. Han åbner sig ikke så meget op om sin barndom. Men jeg ved uden tvivl, at det ikke har været nemt for ham. Han er blevet svigtet, og det kan mærkes. Hans mor er psykisk syg og har været ude i noget stofmisbrug tidligere, og hans far er der sjældent for ham, så han er oftest overladt til sig selv.
Han er desværre inde i en vennekreds, hvor de stort set alle har et stofmisbrug i den ene eller anden grad.
Det er selvfølgelig noget, der påvirker mig meget, da det slet ikke er noget, jeg kan acceptere eller vil være en del af. Han vil gerne stoppe og prøver også at stoppe. Desværre er det bare sådan, at lige så snart livet bliver lidt hårdt, er det hans måde at glemme og takle tingene på, hvilket jo ikke løser problemerne. Han vælger at flygte i stedet for at snakke om tingene.
Jeg ved uden tvivl, at han har brug for professionel hjælp. Han har det ikke godt, og det siger han også selv. Jeg har spurgt ham før, om han ikke burde snakke med en psykolog. Han siger, at det ikke hjælper, og at han har snakket med en før, som så valgte at gå til hans far, hvilket jo bryder hans tillid til en psykolog fuldstændigt.
Mit spørgsmål er så, hvad jeg skal gøre. Jeg har ikke lyst til at give opgive ham, men det kan virkelig være hårdt til tider.
Mvh
En meget splittet pige
Kære meget splittede pige.
Mange tak for dit spørgsmål. Jeg vil forsøge at svare så godt jeg kan.
Det er dejligt at høre, at 2 unge mennesker på 20 år er så glade for hinanden og derfor kæmper hårdt for at have et godt liv både sammen og hver især.
Jeg kan rigtig godt forstå, at det er svært for dig at være sammen med en ung mand, som har så mange udfordringer i sit liv, bl.a. fordi han har oplevet mange svigt. Jeg tænker, at du har set helt rigtigt, når du tænker, at han har brug for en at tale med. Desværre har han prøvet, at en psykolog har brudt hans tillid. Jeg ved ikke, om han dengang var under 18 år, så psykologen havde pligt til at sige nogle ting videre, hvis han/hun var bekymret for din kæreste? Nu er han ældre og kan selv bestemme, hvem der skal vide hvad.
Når man som din kæreste har prøvet at blive svigtet som barn af sine forældre og måske også af andre voksne, er det rigtig svært at turde at vise tillid. Med en psykisk syg mor og en far, der ikke var der så meget for ham, har han meget tidligt lært at klare sig selv. Han har sikkert tænkt, at den eneste, han virkelig kunne stole på, var ham selv. Det er derfor meget forståeligt, at han trækker sig ind sig selv, når noget bliver svært.
Når vi i voksenlivet skal løse konflikter, kommer vi nemt til at reagere på den måde, vi har lært i barndommen. Din kærestes mor har søgt trøst i stofmisbruget, og hans far valgte at trække sig. Selvom din kæreste helt sikkert ikke synes, det er en god løsning, kender han ikke til, hvordan han kan reagere anderledes.
Her kan I finde hjælp
Der findes nogle organisationer, der kan hjælpe jer. Jeg vil foreslå dig at kigge på BRUS’ hjemmeside eller TUBAs hjemmeside. Begge organisationer giver gratis hjælp til børn og unge, som er vokset op med alkohol eller stoffer i familien. Der er mulighed for både chatrådgivning og individuelle samtaler eller gruppesamtaler. Det er muligt at være anonym. Tjek om de findes tæt på, hvor I bor.
I alle kommuner findes der også et Misbrugscenter/Rusmiddelcenter, som har særlige tilbud til unge, som gerne vil begrænse deres forbrug. Det er også gratis, så det vil jeg også anbefale jer at undersøge.
Forskningen viser, at børn og unge, som er vokset op i misbrug, har større risiko for at udvikle angst, depression eller eget misbrug, og det lyder desværre til at din kæreste er i gang med at udvikle sig den vej. MEN der er hjælp at få!!!!
Hvis I gerne vil læse lidt om emnet, er der også en god hjemmeside her.
Og så er der DIG. Lige nu er du selvfølgelig meget optaget af, hvordan du kan hjælpe din kæreste bedst muligt. Det kan jeg rigtig godt forstå. Jeg er også optaget af, hvordan DU får bedst mulig hjælp. Måske er din kæreste ikke klar til at tale med nogen lige nu, men det er du.
I både BRUS, TUBA og i dit kommunale Misbrugscenter/Rusmiddelcenter findes der muligheder for at få samtaler, hvis man er pårørende til en, der nogle gange ruser sig for meget. Der tænker jeg absolut, at du er berettiget til et gratis tilbud. Nogle gange er det blot en 3-4 samtaler, som kan gøre en forskel. Måske I kunne få mulighed for at få nogle samtaler sammen? Det ved jeg er muligt i den kommune, hvor jeg bor.
Jeg vil ønske jer alt det bedste og håber, at I vil kunne finde en vej gennem de muligheder, jeg har nævnt.
Skriv endelig igen, hvis der er mere, jeg kan gøre.
De bedste hilsener