Min kæreste elsker
mig ikke længere

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej alle I der sidder her for at hjælpe.

For halvanden år siden mødte jeg en kvinde, der på alle måder var anderledes end dem jeg ellers har kendt. Jeg har altid mødt kvinder, som har skulle “reddes”, og havde et skrøbeligt sind.

Jeg mødte så X. Hun var socialrådgiver og familieterapeut og havde alt det, jeg har drømt om. Vi havde dybe snakke og ville den samme vej. Vi var meget forelskede, og hele livet lå foran os. Hun virkede som en, der virkelig hvilede i sig selv. Hun betroede mig ting om sin barndom, hun aldrig har nævnt for andre end den psykolog, hun havde gået til, for at få sat ord på de svigt barndommen havde givet hende.

I juli måned i år arbejdede vi målrettet på at få et barn sammen. Hun er lige blevet 40, og jeg er 53, så skulle det være skulle det være nu. Hun havde længe drømt om at kunne gøre sin søn til storebror, og jeg selv havde en drøm om en efternøler, selvom jeg er far til 4.

I august måned begynder hun at ændre adfærd. De dybe snakke forsvinder, og hun virker irritabel og magter ikke de lange snakke, som hun sagde. Det skal nævnes, at hendes søn, der normalt var en skøn lille fyr, som aldrig havde gjort problemer, begyndte at ændre sig en del. Havde meget vrede, og trods i sig pludselig, og trivedes ikke i skolen ved skolestart. Det udviklede sig så voldsomt, at X og hendes eks mand på skift, måtte være med i skolen, da hendes søn udviklede en form for angst, når de forlod ham i skolen.

Situationen kulminerer en dag, jeg og X var hjemme hos hendes mor, som er en elskelig kvinde, der har et godt og åbent forhold til sin datter. X var ekstremt irritabel den aften, og talte meget grimt til sin mor. Noget jeg aldrig havde oplevet før. Dette konfronterede jeg X med, og gav udtryk for, at dels er det ubehageligt at være vidne til, og dels er det ikke i orden at tale så grimt til sin mor uden nogen grund.

Jeg fik efterfølgende en sms, hvor hun var enig, i det jeg sagde, og hun havde brug for fred. Jeg gav hende den fred, hun bad om, og modtog atter en sms 3 dage efter. Heri stod der: “Du er så rummelig og forstående. Du den dejligste kæreste jeg har haft, og jeg vil det hele, men jeg skal selv være med”. Jeg svarede, at selvfølgelig gav jeg hende plads og luft i det omfang hun behøvede.

Ca. 3 dage efter den besked skrev X til mig igen. “Jeg føler mig presset i at du venter på mig, og føler selv at jeg står i en vente position”. Jeg svarede, om det ville være nemmere, hvis vi stoppede med at være kærester for at fjerne det pres, hun følte der var, og det var det. Derefter mødtes vi og talte sammen. Jeg kunne ikke rigtig forstå, hvad det handlede om det hele, og når jeg kom for tæt på, fik jeg svaret: “Jeg magter ikke at forklare mig”. Jeg kunne ikke kende den rummelige, velformulerede kvinde jeg havde forelsket mig i. Hun virkede kold og fattet.

Jeg skrev efterfølgende til hende, om vi skulle mødes, og jeg savnede hende. Hun svarede blot, at det havde hun ikke lyst til, og hun ikke elskede mig som partner mere. Hun takkede for alt det, jeg havde lært hende. Lært hende at nyde sex for første gang i sit liv. Lært at elske sin krop, som den var, og at jeg altid var helt nede på jorden. Endvidere måtte hun have fred til at ordne de problemer, hendes lille familie stod i.

Jeg sidder i skrivende stund, og har lige siden sidst jeg så X været et stort spørgsmål. Hvor er pludselig det tætte makkerskab, vi havde, hvor vi bakkede hinanden op. Nu var jeg ikke dedikeret til at være en del af hendes liv mere, og stå ved hendes side og bakke hende op. Jeg forstår ikke, hvad der sker. Hvorfor ændrede hun pludselig adfærd? For 3 mdr. siden ville hun have et barn med mig og giftes en dag, og nu elsker hun mig ikke mere.

Jeg er dybt frustreret og ked af det. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal tackle denne situation, for jeg ved ikke, hvad det handler om. Hun roser mig først for derefter at sige, hun ikke elsker mig mere.

Hvad gør jeg?

Kh P

Svar

Kære P

Vi forstår din frustration og undren over, hvad sker med X og jeres forhold. Det er ikke så nemt at sige noget med sikkerhed for os, før man taler med hende selv om det, men der er nogle ting i det, du skriver, som får nogle advarselslamper til at blinke hos os og som kunne tyde i en retning. Lad os understrege, at vi ikke kan udtale os med sikkerhed, men her følger nogle overvejelser om, hvad der muligvis kan være på spil.

Du skriver, at hun har fortalt dig om nogle dybe svigt i barndommen, som hun har talt med sin psykolog om. Muligvis er det så dybe svigt og traumer, at det er noget af det, der dukker op igen nu i jeres forhold. Ofte er det sådan, at man godt kan håndtere de almindelige relationer og venskaber i dagligdagen, men når man så kommer ind i en betydningsfuld relation i et parforhold, hvor man har en lige så stærk tilknytning som i barndommens relationer, så husker kroppen de ubehagelige svigt og reagerer på det på en måde, som måske ikke altid giver mening for omgivelserne. Man kan sammenligne det med en soldat, der har været udsat for noget meget ubehageligt i krig. Når han så kommer hjem, så kan han reagere voldsomt eller lukke sig helt inde i sig selv for at beskytte sig selv for de ubehagelige minder, som måske bliver fremkaldt af små ubetydelige ting i hverdagen.

Der er en del ting i det, du skriver, som kunne tyde i den retning. F.eks. virker hun uforståeligt hård og stivnet. Hvad mon hun har brug for at beskytte sig imod, når hun er så hård og stivnet?
Du skriver også, at hun har haft svært ved at nyde sex og har haft det svært med sin krop. Det behøver ikke at hænge sammen med barndomstraumer, men hvis der f.eks. har fundet seksuelle overgreb sted, så er det meget almindeligt. I jeres forhold har hun været nødt til at løsne lidt op og åbne sig kropsligt, seksuelt og følelsesmæssigt, men det kan være utrolig svært at gøre helt gnidningsfrit, selvom hun måske har bearbejdet sine traumer før med sin psykolog. Kroppen husker ualmindeligt godt det ubehag, der er forbundet med det. Det kan være forbundet med stor angst at genafspille en betydningsfuld relation til en mand. Når traumer dukker op, har man ofte nogle reaktioner, hvor man nærmest ikke kan genkende sig selv, og det kan omgivelserne måske heller ikke, fordi man er så meget i alarmberedskab (ligesom soldaten), at man kun har nogle meget primitive måder at overleve på: Gå til angreb, lukke sig helt inde, stivne, flygte ud af ubehaget (f.eks. flygte ud af parforholdet). De kognitive evner, man normalt besidder, bliver koblet fra, fordi sindet har en vigtig opgave i at beskytte sig selv.

Som vi skrev, så kan vi ikke vide, om det er gamle sår, der er blevet rippet op i. Du har selv hørt hendes historie og kan helt sikkert bedre vurdere, om det giver mening. Spørgsmålet er så, hvad du kan stille op? Hvis du tænker, at det giver mening, at det er forbundet med barndomssvigt, så kunne du måske prøve at tale med hende om, at du forstår hendes reaktioner over for dig, men at der måske kan gøres noget ved det, hvis hun genoptager kontakten til psykologen og får det sat i relation til jeres forhold. Måske kan I sammen tale med psykologen om, hvordan hun kan undgå at blive bragt så meget i alarm. Det er ofte noget, der tager lang tid, fordi det har lagret sig så dybt i sindet, så du må nok berede dig på, at det kræver stor tålmodighed (som hvis man levede med en traumeramt soldat), og måske er det endda helt umuligt for hende nogensinde at nå dertil, hvor det føles trygt at leve sammen med en mand.
Du må i hvert fald vide, at det ikke lyder til, at det handler om dig, men det handler om hendes fortid. Det, der så handler om dig, er, at du skal tage stilling til, om du kan holde til at følges med hende i den proces, hvis hun er villig til at gå ind i den.

Med venlig hilsen

Gratis sexologisk telefonrådgivning

Har du brug for hjælp til at håndtere sexologiske emner, kan du lige nu få en gratis rådgivningssamtale med parterapeut og sexologi-studerende Bente Fischer-Nielsen.

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Mona og Per Ladekjær, 
Parrådgiver og psykoterapeut
Mona og Per Ladekjær, Parrådgiver og psykoterapeut

Se også:

Min kæreste er langtidsledig

Til brevkassen Kære brevkasse. På forhånd vil jeg gerne beklage det lange brev, men jeg føler, der skal visse detaljer...

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...