Min kæreste har en depression

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Min kæreste fik sidste år en depression. Han fik medicin ved lægen og hjælp ved en psykolog – han går der stadig. Det er gået nogenlunde indtil nu. Jeg har været i Sverige og arbejdet en måned. Da jeg kom hjem, havde han det dårligt igen. Han får hysteriske raseriudbrud, hvis der er noget, som ikke lykkes for ham. Jeg prøver at snakke med ham for at forstå det. Men han lukker sig inde og vil ikke snakke. Jeg føler, når han har det sådan, at vi slet ikke er kærester.

Vi har været sammen i ni år, og han har det on and off, hvor han er lidt nede i et sort hul. Min svigermor prøver at hjælpe, hun siger, at flere i deres familie døjer med Aspergers og depressioner. Jeg er fortvivlet, jeg ved ikke, om jeg kan klare et liv sådan her, hvis det bliver ved? Hvordan bliver det, hvis vi får børn, så skal jeg også være “mor” for ham i de perioder, han har det dårligt? Sidste gang var han utrolig langt nede. Jeg syntes, det var hårdt. Men det er, som om han ikke tænker over det og over, hvordan jeg har det?

Svar

Tak for din henvendelse til brevkassen!

Det giver rigtig god mening, at du synes, din situation er svær, at du er fortvivlet, og at du er i vildrede med, hvad du skal gøre! Vi tænker, at du står et ensomt og smertefuldt sted, og at det er godt, at du reagerer og forsøger at tage hånd om det, som du oplever udfordrende lige nu. For os at se er det en kompleks situation, du står i, hvor der ikke findes ”lette løsninger.” Vi er også klar over, at vores svar på ingen måde vil kunne løse det, du står i. Vi vil alligevel forsøge at komme med vores tanker, og derigennem håber vi på at kunne tilføre lindring og inspirere dig, så du kan finde mulige veje at gå i det svære.

Når en person rammes af stress, depression eller lignende, er det ikke alene den, som rammes direkte, som udfordres, men det påvirker i høj grad ofte også de pårørende og særligt de nære pårørende. Det kan skabe uro – hvad sker der lige, hvorfor oplever jeg pludselig min kæreste sige eller gøre ting, han/hun ikke plejer? Det kan skabe usikkerhed og tvivl – hvornår bliver det bedre, og bliver det nogensinde bedre? Det kan skabe ængstelse – kan forholdet bære, hvad hvis vi får børn osv. – som du også skriver. Og det kan skabe ensomhed, fordi den ramte måske i lange perioder ikke er i stand til at se udover sin egen smerte og vise interesse for de pårørende og den smerte, de står i.

Du fortæller, at det har været sådan on/off igennem flere år – at der er gode og knap så gode perioder. Det virker på den måde, som om  I har erfaringer med, at depressionen (de sorte huller, som du kalder dem) indimellem kommer på besøg helt u-inviteret, og også at depressionen forsvinder igen.

  • Hvad mon særligt kan få depressionen til at blæse sig op, og hvad mon særligt kan få den til at dæmpe sig – bare lidt?
  • Hvilke erfaringer har I mon sammen fået om depressionens taktikker, og vil I kunne være på samme hold i forhold til at forsøge at tage terræn tilbage fra den?
  • Vi hæfter os ved, at du skriver, at det er gået nogenlunde indtil nu. Hvordan er det mon blevet muligt?
    Hvad trækker I mon på, når depressionen kommer? Arbejder I hver for sig med det svære, eller gør I det sammen?
  • Kan I tale om, at nu banker depressionen på, og hvordan I bedst hjælper hinanden til at komme igennem.

Når depressionen ikke er på besøg, ville du sikkert kunne søge trøst, opmuntring, medleven, nærhed, interesse med mere hos din kæreste, og han hos dig. Måske du lige nu holder dig og dit eget tilbage, fordi du helst ikke vil lægge flere byrder på – du trækker dig væk fra ham. Eller du spørger ind til ham – hvorfor han har det sådan for at forstå, hvad der sker i ham i forsøget på at hjælpe. Det giver jo god mening og er naturligt for os mennesker. Men måske er det ikke hjælpsomt for din kæreste. Det virker, som om din kæreste oplever dette som et pres (han lukker sig inde og vil ikke snakke.) Måske oplever han ved dine spørgsmål et yderligere pres på, at han skal få det bedre og skal kunne forklare, hvad der sker. At han skal kunne forklare, hvad der kan få det til at gå væk, og det kan han sandsynligvis ikke, da det lige nu er depressionen, som har fat i ham.

Depressionen får ham sikkert til at gøre og sige ting, han formentlig ikke er tilfreds med og ville ønske var anderledes. Og måske får det ham til at trække sig fra dig. Det virker, som om du bliver alene med de tanker, du får og det, som depressionen kan få dig til at ængstes for og bekymres over. Og så skriver du, at du oplever, at det slet ikke virker, som om I er kærester, når det er sådan – og det giver god mening! På en måde får depressionen jer til at trække jer væk fra hinanden. I forsøger at klare det selv – hver for sig, og håber på, at det hurtigt bliver bedre.

Vi tænker, at depressionen på en måde er kommet imellem jer, og at depressionen indimellem får jer til at føle, at I ikke er kærester, at I ikke er ”på samme hold.” Vi tænker også, at det er vigtigt, at I arbejder på at kunne være på samme hold, også når depressionen kommer på besøg. At I kan og tør dele med hinanden, hvordan det er for jer hver især.

  • At du tør dele det, som er DIT, hvordan du har det med at depressionen er på besøg lige nu.
  • Hvordan det får dig til at frygte for fremtiden.
  • Hvad du kunne ønske dig, I kunne gøre sammen.
  • Hvordan du kunne ønske dig at hjælpe ham, og hvordan du kunne ønske dig, at han kunne hjælpe dig – lige her mens depressionen er på besøg.
  • Og at han også tør dele med dig, det som er hans.
  • Hvordan han måske kommer til at gøre og sige ting, som han ikke ønsker, og at det ikke handler om dig.
  • At han tør dele med dig, at han måske lige nu ikke kan forklare, hvad der kunne være hjælpsomt, men at det er rart, at han ved, at du er der.

Depressionen er ofte en ret bøvlet og kompleks ”gæst” at have besøg af, så derfor vil vi også anbefale, at I sammen søger hjælp til, hvordan I kan være med den, og hvordan I måske sammen kan gøre yderligere i forhold til at tage terræn tilbage fra depressionen. Måske hos den psykolog som din kæreste i forvejen går hos, eller måske hos en anden psykolog eller terapeut. Udover at din kæreste lider, lider du og parforholdet også, og det er vigtigt at tage hånd om alle tre, både dig, mig og os.

Vi ønsker dig og jer snarlig lindring og alt det bedste herfra!

Stor hilsen fra

Lise og Villy Kjeldsen,
Psyko- og familieterapeuter
Lise og Villy Kjeldsen, Psyko- og familieterapeuter

Se også:

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...