Min kæreste har
stillet et ultimatum

Spørgsmål

Fold ud

Hej brevkasse

Jeg står i den svære situation, at min kæreste igennem seks år har stillet mig et ultimatum. Han er selvstændig, og jeg arbejder for det offentlige med weekendvagter hver anden uge og fire aftenvagter om måneden (det er, som det er i det offentlige og kan ikke laves om). Sådan har det været i alle de år, vi har været sammen.

Nu har han smidt en bombe ud af ingenting med, at hvis jeg ikke får sløjfet de aftenvagter, fordi han er stresset med at skulle hente vores tre børn fire gange om måneden, må vi gå hvert til sit. Det skal dog fortælles, at jeg har været tilbage på arbejdet i fire måneder, efter at jeg havde gået hjemme på barsel. Jeg klarer børnene om morgen – afleverer dem, henter dem, handler ind, laver mad, laver lektier med dem, ryddet op i hele huset. Han putter dem engang imellem og klarer de fleste ting i haven og “mandlige praktiske opgaver“, da jeg ikke gør det godt nok.

Jeg kan ikke se hans synspunkt om, at han er stresset og presset i sit firma og ikke har tid til sine børn de få gange?
Er det mig, der er helt galt på den, eller er det sådan, det skal være, når han er selvstændig??

Svar

Kære spørger.

Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Jeg kan godt forstå, at du har brug for sparring omkring det dilemma. Du spørger, om det er dig, der er helt galt på den, og det kan jeg klart svare nej til. Det er et noget voldsomt ultimatum, han har stillet dig. Jeg arbejder selv i det offentlige og ved, at det ikke er en mulighed, at man bare sådan kan komme af med vagter, det er ofte noget, der følger med jobbet. Jeg tænker også, at det er det samme, når man arbejder for sit eget firma, arbejdet skal passes, og man er nødt til at tage de ulemper, der også følger med.

Du spørger også, om det er sådan, det skal være som selvstændig. Jeg ved ikke meget om arbejdet som selvstændig, men jeg formoder, at det ofte kan være stressende og svært at få enderne til at hænge sammen. Det betyder ikke, så vidt jeg kan se, at man er nødt til at bryde hele familien op. Det virker som en voldsom reaktion på et dilemma; at han stiller dig overfor et ultimatum, hvor han er klar til at sætte jeres forhold og familieliv over styr for nogle enkelte aftenvagter. Derfor synes jeg i første omgang, at du skal invitere ham til at I tager en ordentlig snak om problemet. Hvad er det egentlig, der er på spil for ham, og findes der andre løsninger, end at I ligefrem skal gå fra hinanden.

Formentlig er du låst på den måde, at hvis du skal løse hans frustration på den måde, han gerne vil have det, skal du sige dit arbejde op. Så vidt jeg kan se, findes der masser af andre løsninger, end at du skal af med dine aftenvagter. I kan f.eks. få en barnepige, som kan hente børnene og være hos dem, til de sover. Der er mange unge piger, som gerne vil tjene lidt ekstra penge ved sådan et job. Alternativt kan han får mere hjælp i firmaet, så han kan få tid til at passe sine børn, hvis der er økonomisk råderum til det. Måske er der bedsteforældre eller andre relationer, der kan træde til på skift. Så det er det praktiske i det, og måske er det ”bare” det praktiske, der er på spil for ham.

Din kæreste er måske så stresset, at han har svært ved at se alle mellem-vejene, og kun kan se den ene løsning, som han foreslår. Måske oplever han, at hvis han skal kunne overskue sit arbejde, specielt de aftener du arbejder, så er der kun to mulige løsninger: Enten stopper du med aftenvagt, eller I flytter fra hinanden. Det kan ofte være sådan, når man er rigtig stresset, at lige præcis et voldsomt ultimatum, som det han kommer med, er et råb om hjælp, og han kender måske ikke andre måder at få din opmærksomhed på. Uanset hvad, er det først og fremmest vigtigt at tage hans ønske alvorligt og være åben for, at der skal findes en anden løsning, end den måde det fungerer på nu. Det gør samtalen nemmere, fordi du allerede er åben overfor hans behov og signalerer, at du hører ham.

Som jeg skrev før, virker det voldsomt at stille sådan et ultimatum, og ofte sker der det, at når man bliver stillet overfor sådan noget, så reagerer man selv voldsomt og har brug for at ”give igen”. Tryk avler modtryk, så det er forståeligt, hvis det er sådan, du reagerer, men desværre er det svært at komme videre derfra. Derfor er det fint, at du lige er trådt et skridt tilbage og beder om hjælp og sparring, fordi det giver dig mulighed for at tænke situationen godt igennem.

Som sagt er det en god ide at invitere ham til en snak om problemet, ikke sådan lige midt i maden eller mens børnene skal i seng, men på et tidspunkt, hvor der er ro og tid. Måske kan du lade ham læse mit svar til dig. Jeg tror, det han siger, skal tages alvorligt. Måske er der mere på spil end lige dine aftenvagter. Det vil være godt, hvis han kan fortælle dig, hvorfor det er så svært for ham at få de dage til at hænge sammen, eller om der er andre grunde til, at han stiller det så hårdt op. Er der andre ting i jeres forhold, som han har brug for at snakke om, eller er der ting i firmaet, som ikke kører så godt? Måske savner han bare dig de aftener. Ofte ligger der andre ting bag ved det, vi umiddelbart kan se og høre. Du kan læse en artikel om, hvordan du bedst taler med ham om det her. 

Samtidig er det rigtig vigtigt, at du holder fast i dig selv. Hold fast i, hvad der er dit ønske i jeres forhold. At han kommer med et ultimatum, betyder ikke at han har ret, eller at du bare skal rette ind, men det betyder, at I sammen skal finde en anden løsning end den, der er nu. Derfor er det vigtigt, at du finder ud af med dig selv, hvad det er, du gerne vil for jeres forhold og familie. Giv dig god tid til at tænke over det, og find frem til den løsning, du kan mærke passer bedst.

Som jeg læser dit brev, er det lige umiddelbart svært for dig at forstå hans problem, da det er jo kun er få aftener. Det er fint at stå ved, at du ikke forstår det, men at du gerne vil forstå, hvad det er, der sker med ham og hans arbejde. Når du har vist interesse for det, kan det åbne op for, at han får forståelse for, hvordan det fungerer på dit arbejde, hvorfor du ikke bare kan stoppe med det, og måske heller ikke har lyst. Det kan jo være, at du er glad for at arbejde om aftenen. Så næste skridt frem er, at I kan få en dialog i gang og finde frem til en løsning, der passer jer begge godt. Og den model kan I bruge i mange situationer i jeres liv, så held og lykke med det.

Håber I finder en god løsning.

Kirsten Kirk Christensen, Psykoterapeut

Se også: