Vi skal giftes og nu foreslår min forlovede, at vi skal have en trekant.
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Hej med jer.
Jeg står i den situation, at min kærestes ekskæreste snart skal føde.
Min kæreste og jeg har været sammen i et år, og før jeg kom ind i billedet, boede min kæreste med sin daværende kæreste, som han har et barn sammen med.
Min kæreste var mig utro med sin eks for snart 8 måneder siden, hvilket han fortalte mig, og jeg valgte at tilgive ham, da han sagde, det kun var sket en enkelt gang, og han ikke havde følelser for hende mere – at han gerne ville være sammen med mig.
Vi fandt så ud af i december, at hun var blevet gravid. Jeg var knust og rådvild, for én ting er, at han var mig utro. En anden ting er, at eksen blev gravid, således der for evigt vil være et “bevis” på, at han gjorde det mod mig.
Efter noget tænketid valgte jeg at fortsætte med at være sammen med min kæreste, da jeg tænkte, at jeg allerede havde tilgivet ham for at være utro, og at eksen så blev gravid, det var jo bare super uheldigt.
I mellemtiden blev min kæreste og hans eks meget uvenner, fordi hun følte, han var HENDE utro med MIG, og det resulterede i, at hun skabte en masse problemer ift. at min kæreste skulle have lov til at se deres fælles datter. De endte i Statsforvaltningen, og hun har nu søgt om fuld forældremyndighed. Det kunne min kæreste ikke holde til, for han elsker sin datter over alt på jorden, så han besluttede sig for at gøre alt for, at eksen ville droppe sagen, så de kunne fortsætte med at have fælles forældremyndighed.
Nu kommer den rigtig svære del for mig så; min kæreste har valgt en approach, hvor han forsøger at være rigtig tætte venner med eksen, sådan så hun ikke ser sig så sur på ham og måske dropper den fulde forældremyndighed. Jeg støtter min kæreste fuldt ud, fordi jeg ved, hvor meget hans datter betyder for ham, men situationen er bare virkelig svær for mig. De er begyndt at snakke i telefon sammen hver dag, og de sender billeder og videoer frem og tilbage hele tiden. Min kæreste holder intet skjult for mig, så jeg kan sidde og følge med i det hele, hvilket gør det lidt mere udholdeligt. Men jeg er bange for, at eksen vil begynde at tro, at min kæreste kommer tilbage til hende.
Jeg har selvfølgelig snakket mange gange med min kæreste om dette, og han forsikrer mig om, at han ingen intention har om at være sammen med hende igen – at det udelukkende handler om, at han ikke vil miste sin datter, og det tror jeg på. Kattepinen for min ligger bare i, at jeg ikke tror, der er nogen grænse for, hvad han vil gøre for at holde eksen glad, og så kommer til at glemme mig og mine følelser. Jeg har snakket med ham om, at jeg ikke ønsker, at han tager med til fødslen af deres andet fælles barn. Jeg har sagt, at det vil gøre mig umådeligt ked af det, og at jeg ikke vil kunne bære det. Han prøver at forstå og spørger meget ind til det, men inderst inde tror jeg ikke, han forstår det helt. Jeg ser en fødsel som noget af det mest intime, der kan foregå mellem to mennesker. Det ville knuse mig, hvis han tog med. Det skal selvfølgelig lige nævnes, at eksen ikke har spurgt (endnu), om han vil tage med, men jeg er rædselsslagen for, at han vil sige ja, hvis hun spørger. Jeg har sagt til min kæreste, at det er en grænse for mig, som jeg ikke ønsker overskredet. Jeg har forklaret, at hvis han tager med, tror jeg ikke, at jeg kan tilgive ham for det. Jeg har tilgivet ham så mange ting allerede, men det her, det kan jeg ikke bære, hvis han gør det.
Jeg skriver til jer, fordi jeg godt kunne tænke mig jeres vurdering af, om det er håbløst uretfærdigt af mig at stille det “ultimatum” for ham? Det er jo trods alt hans andet barn, så jeg kan måske også godt forstå, at han vil have lyst til at tage med, men når han egentlig i bund og grund hader sin eks, og de ikke kan sammen, falder den til jorden for mig.
Mvh.
Den fortvivlede kæreste
Kære fortvivlede kæreste
Tak for din henvendelse til brevkassen og for din ærlige og udførlige beskrivelse af din situation. Jeg forstår rigtig godt dine bekymringer i forhold til den situation, du står i. Den skaber en usikkerhed, som gør, at du føler, du må sætte en grænse – et ultimatum.
Nærhed er vigtigt i parforholdet; både fysisk og psykisk. Derfor forstår jeg godt din bekymring for, at din kærestes ekskæreste får en større del i nærheden med din kæreste, end den du allerede har skulle tilgive. Ekskæresten får del i den psykiske nærhed, når de kommunikerer sammen over telefonen, og nu er der en risiko for dig i, at hun også får en del i den ultimative fysiske nærhed, hvis din kæreste ender med at tage med til fødslen. Din kærestes utroskab har sat spor i dig, og det kan være derfor, du har svært ved at stole på, at din kæreste ikke glemmer dig og dine følelser, når han kæmper for ikke at miste sit barn. Når man skal have genoprettet tilliden, tager det tid, men det kan lade sig gøre. Det er flot, at du er nået dertil, hvor du er. Men i en situation som denne, hvor tilliden kommer på prøve, er det vigtigt, at det bliver bevist for dig, at din tillid til kæresten er værdig. Det kan ord ikke altid gøre; der må handling til. Derfor synes jeg, det er rimeligt, at du fortæller dette til ham med et ultimatum. I hvert fald som et meget stort ønske. Derved får han mulighed for at vise, at din tillid til ham er ham værdig, hvilket det også lyder som om, han allerede forsøger ved at lytte og prøve at forstå.
Nu kommer din kærestes barn snart til verden, og det er klart, hvis det vækker nogle følelser af utryghed i dig igen, fordi det minder dig om en smerte og brudt tillid, du allerede har været igennem. Først og fremmest ønsker jeg for dig, at du kan standse forestillingerne og bekymringerne om, at han tager med til fødslen, før de bliver for store, mørke og uoverskuelige. De tanker må du tænke, hvis det bliver en reel overvejelse hos din kæreste. Indtil det skulle ske, er det vigtigt, at du bliver ved med at tale med din kæreste om, hvilke følelser det vækker i dig, hvis du tænker på, at han skulle tage med til fødslen. Hvad forestiller du dig vil ske i og for dig, ham, ekskæresten og barnet, hvis han tog med? Hvilke bekymringer har du ved det?
Hvis du vælger at opstille et ultimatum, skal du selvfølgelig overveje, om du selv er klar til at give slip på din kæreste, hvis han vælger at tage med til fødslen. Ved at opstille et ultimatum, sætter du potentielt din kæreste i en situation, hvor han skal vælge sit barns fødsel eller dig. Derved sætter du også dig selv i en situation, hvor du kan blive fravalgt til fordel for barnet, og det vil komme til at gøre ondt. Mennesket har et stort behov for at føle sig elsket med en kærlighed, som et andet menneske har valgt at ville elske én med. Du skal overveje, om du er klar til, at dit valg om et ultimatum kan presse ham til også at træffe et valg, du ikke håber, bliver truffet. Det kan du også tale med din kæreste om.
Hvis du ikke gør det som et ultimatum men som et stort ønske om, at han ikke tager med, skal du i stedet overveje, om du vil være i stand til at acceptere et eventuelt valg om at tage med til fødslen for i sidste ende ikke at miste sine børn. Hvis du bliver sammen med ham efter en sådan beslutning skal du også overveje dine følelser til det barn, som bliver født lige om lidt. Du vil formentligt også blive konfronteret med ekskæresten i forbindelse med fx deling af børnene.
Jeg vurderer ikke, at det er håbløst uretfærdigt at stille et ultimatum, hvis det er det, du ender med. Men det kan komme til at få nogle konsekvenser, som jeg håber, du vil tænke igennem inden. Hvis din bekymring bunder i, at du har brug for at få bevist, at du kan stole på ham, så er det okay, at de følelser kommer op i dig igen, selvom du har tilgivet ham. Tal med ham om, hvordan du kan føle dig helt sikker på din tillid i ham. Jeg tror, du har brug for handling. Jeg begrunder min vurdering på, at det virker til, at I er gode til at snakke sammen om og prøve at forstå de følelser, som er i klemme, og det tror jeg, er en styrke for jer, og noget, I kan bygge videre på.
Jeg kan derudover anbefale dig at læse denne artikel på parvis.dk: ”Den nødvendige tilgivelse”, som sætter ord på den proces, du er i gang med efter et tillidsbrud.
Jeg håber, du finder ro i en beslutning.
De bedste hilsner
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...